Splintret plamage

I morges ude i køkkenet tabte jeg et tomt glas på gulvet, så det knustes i 1000 stykker.

Her til aften væltede jeg et glas med saftevand på skrivebordet, så der blev vådt over det hele.

Heldigvis var det ikke det samme glas.

Desværre var det ikke det samme glas.

Against PH: Æstetisk idiosynkrasi vs. funktionel funktionalitet

De er faktisk rigtig gode at drikke af, de Bacardi-glas, min søn forrige sommer købte i Fjerritslev, men alligevel hader jeg dem som pesten og forsøger altid, når det er mig, der tørrer af, at placere dem så langt inde på glashylden som muligt, hvordan hænger det sammen, PH? Jeg tror begge dele, funktionaliteten og den æstetiske idiosynkrasi, har noget med det særligt tykke glas at skaffe, der føles både helt forkert (udrikkeglasagtigt) og helt rigtigt (venligt, uskarpt) mod læberne - to yderligere æstetiske/idiosynkratiske anstødssten: 1. Fjerritslev, 2. Det klumpede design (dikteret af det tykke glas?).