Klimaks på en spøgelseshistorie

(tekst (in toto) af Shakespeare-forfalskeren I. A. Ireland fra 1919 opsamlet i antologien Black Water. The Book of Fantastic Literature, redigeret af Alberto Manguel, købt for 3 euro i bogkasse på den anden side af Tiberen for 2 timer siden, længe leve antologier og antologister)

'How EERIE!' said the girl, advancing cautiously. ' - And what a heavy door!' She touched it as she spoke and it suddenly swung to with a click.
  'Good Lord!' said the man, 'I don't believe there's a handle inside. Why, you've locked us both in!'
  'Not the both of us. Only one of us,' said the girl, and before his eyes she passed straight through the door, and vanished,

Justin Timberlake syre-styrer fantastikken

Så filmen In Time i Aarhus i går aftes med min søn, en lean mean concept machine, som en Svend Åge-app i pandebrasken:  i fremtiden holder alle mennesker op med at ældes, når de bliver 25 år, og så er verden delt op i dem, der har råd til at holde sig uendeligt i live, og dem, der kun har råd til til den næste dag eller time, og så løber Justin Timberlake og Amanda Seyfried som de unge tidsforbrydere og -revolutionære hele tiden fra the time keepers, og sikke det lille stykke sci-fi-fantastik er økonomisk actionagilt og konceptkonsekvent og præcist tilfredsstillende - til forskel fra Mathilde Walter Clarks Grumme historier, som jeg læste i IC3-toget på vej hjem fra Aarhus, hvor de gammelfikse ideer aldrig kommer dynamisk op at køre på nogen labyrintisk rutschebane - bagsidetekst: "En madanmelder mister en kropsdel, når han nyder et måltid. Fiskehandlerens kone forvandles langsomt til en fisk. En mand F (bedre kendt som B) har en drøm om at optræde i en bog. En rejsende kommer i besiddelse af en flaske med et lillebitte menneske. En kvinde tager til Himalaya for at møde Gud ..." Det er doven fabuleren, hvor fantasien hverken gymnasticeres eller uordentligt udsyrer, men bare småkælent og blinke-spøjst domesticeres; på håndledet gråner det digitale livsur, når du ikke har råd til mere tid - ...