Jeg forsøger af alle kræfter af holde privat, researchende Peter Laugesen-filmfestival i aften, men dvd-afspilleren bliver ved med at hævde, at der er NO DISC, selvom det notorisk ikke passer, indtil den MÅSKE 13. gang, man fodrer den, hvis man er heldig, modstræbende accepterer dvd'ens eksistens, men heldigvis kan man i stedet ty til computeren, på hvilken jeg netop har genset interviewet i Systimes Danske Digterportrætter (**** ud af 6, for tætklippet) og kortfilmen Peter Laugesen - fire stemmer (****, anmeldte jeg da vist i WA i sin tid, alt for travl og flerstemmig, skulle have nøjedes med digteren og Dylan T), på dvd-afspilleren lykkedes det mig lige netop at gense Jonathans og Chrestens kortkortfilm Digter # 5 Peter Laugesen (****, på ondt og mest godt koncept-minimal - ja, ja, kedelig stjernegivning. lad os sige: **** 1/2) - på den gamle VHS-afspiller ville jeg se Tom Ellings 1997-film Nattegn. En film om Peter Laugesen, som jeg blev interviewet til (med store håndskrevne skilte visntok?), men totalt klippet ud af, og det kunne jeg også godt, bortset fra at der ingen lyd kom på, lige meget hvad jeg stillede op (og mon ikke den også er til ****, Mindspray-oplæsning og interview, men også poetisk illustrerende nattebilleder, og det går altså simpelthen ikke), og hey, derude, er der Laugesen-film, jeg ikke kan se og ikke har set, som jeg burde se?
Morgentilføjelse: Laugesens-sekvensen (pokerface i pippende skov, mens han på lydsporet oplæser "Ingen kan gå alene" i mildt reciteret, tidlig version - 33,35 minutter inde) i Jørgen Leths Dansk litteratur, 1989 (* * * * 1/2, alt, alt for kort jo - er der ikke nogen, der kan plante den på youtube?).
Viser opslag med etiketten dvd. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dvd. Vis alle opslag
søndag den 19. februar 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)
