Viser opslag med etiketten city slang. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten city slang. Vis alle opslag

torsdag den 27. juli 2017

C.V.'s bortnærværelse, H.U.G. i hak

Det  er bare så irriterende, at geniet Lars H.U.G. lavede udødelige sange af visse debutdigte i Søren Ulrik Thomsens debutsamling City Slang, fordi jeg aldrig kommer til at få dem ud af hovedet, og det ville ikke have været tilfældet, hvis han ikke havde lavet sange af dem, så ville de være forblevet stabile, men fjerne ekkoer ligesom 100.000'er af andre ikke-dårlige digte, jeg har læst, af fx også Henrik Nordbrandt, som jeg, i gennemsnit (han har så også publiceret væsentligt flere digte end SUT, der ikke har publiceret synderligt mange digte, måske jeg faktisk, i gennemsnit, ville synes bedre om SUT, hvis han havde publiceret flere digte, hvis han ikke skulle pudse og polere dem så håbløst udglattende), er væsentligt gladere for, uden at han er et decideret idol (hvis digte helt af sig selv bliver siddende i mit hoved, som fx og fremfor alt Per Højholts), og hvis nu bare C.V. Jørgensen - mens han, for helvede da også, bliver ved med ikke at lave en ny plade med egne sange - lige havde lavet en plade med sange over Nordbrandt-digte, så kunne jeg i det mindste også have dem uhjælpeligt i hovedet konkurrerende med de forbandede, fantastiske City Slang-sange:

tirsdag den 30. april 2013

Originalslang

Jeg øjnede ude til højre på YouTube en video uden billeder, hvor Primal Scream spiller et meget skønt, punket nummer, der hedder City Slang, som optakt til deres nye plade betitlet, efter Goethe jo, More Light:


Og jeg tænkte: har det noget at gøre med titlen på Søren Ulrik Thomsens legendariske debutsamling City Slang (og Lars H.U.G.s plade af samme navn, hvor det første rent instrumentelle nummer også hedder City Slang).

Om titlen skriver Thomsen på sin hjemmeside Oktober Boulevard:

Titlen har jeg tyvstjålet fra Patti Smith, som jeg d.12.maj 1976 så i Daddy’s Dance Hall, hvor hun bar en badge med ordene: City Slang. Dén historie har jeg fortalt så mange gange, at jeg på et tidspunkt begyndte at tvivle på, om den nu også var sand. Men i forbindelse med Torben Skjødt Jensens City Slang Redux-film (se klip fra filmen), dukkede to fotos op, som fotografen Torben Christensen tog ved netop denne koncert. Her ses Patti Smith tydeligt bære badgen – muligvis som et kærlighedspant eller et slags scoretrick: To måneder tidligere havde hun nemlig mødt sin senere ægtemand, ex-MC5 guitaristen Fred ’Sonic’ Smith, hvis orkester Sonic's Rendezvous Band, som slagnummer havde en sang kaldet City Slang på programmet.



I 2012 optrådte Pattis Smith ved Louisiana Literature festivalen i Humlebæk, og her så jeg så mit snit til at sige tak for lån, idet jeg nemlig gav festivallederen, Christian Lund (som også interviewede Patti Smith), et eksemplar af City Slang og bad ham overrække det til Smith og fortælle hende historien. Det var Christian så venlig at gøre, og straks hun så bogens titel, sagde hun entusiastisk: "Jamen, det var jo Freds sang..." og blev revet med af sine erindringer. Tak for lån til Pattis Smith - og tak til Christian Lund, fordi han sørgede for, at noget gik op, da denne titel vendte tilbage til sit udgangspunkt 36 år efter, at jeg havde set ordene på en lille badge.

- Freds sang findes også på YouTube selvfølgelig, og det er akkurat den, Primal Scream spiller en Kopy-version af:


Teksten er det heller ikke noget større problem at finde på nettet (noget sjusket aflyttet), og jeg skal nok lade være at sammenligne med S.U.T.-bogen, men det er i hvert fald en virkelig stærk, flosset og aggressiv tekst, mindst lige så grittet midt-70'er (i familie med Iggys tekster på Lust for Life og The Idiot) som "Jeg venter på noNgen" & co. er glitrende tidlig-80'er (så sammenlignede jeg alligevel):

Some dirt in my hand
A part of the land
Slip and slide communication
Downtown on the street
They measure the beat
To understand the situation
A taste on the tongue
And no place to run
With all the chances to be taken
The stranger he buys
The angel she flies
My heart is cold just like the nation
Like a dog they kick at night
Gypsy laughin but that's all right
Momma's cryin sister thinkin
Well you know it's just city slang

We rode in the car
Slept in the car
All the way to the citadel
Slept on the floor
Surfed on the floor
All the way to the coronet
Rock was pissed in Paris
Mad in Madrid
Took the sonic european way
Gary and Rock
Sonic and Scott
Meet again up in Ishpeming
When you hear that hammer fallin
Ain't no reason to feel left out
Ain't no reason to call any names
Well you know it's just city slang

With funky and dog
To mini and mad
All the way to the Aragon
Cleveland and shi
Ann Arbor, Detroit
All the way back to the second chance
Je sui un son
Un otre son
Qui n'entend qu'une cloche n'entend qu'une son
Je sui le son
Je sui son son
Hey what kind of fool do you think I am
Keep a talkin these city dreams
Well you know allright you know what I mean
Detroit, Chicago now New York to L.A.
They all been talkin bout city slang

(kunne ikke Thomsens næste digtsamling tage afsæt i dette hidtil skjulte, poetiske link  (ligesom Det værste og det bedste knopskød fra en lige så gammel variation over et Bukowski-digt), please!)

fredag den 14. september 2012

Nongen i novemberh

En tålmodig konceptuel digter, der ville City Slang-formatere Henrik Nordbrandts lyriske forfatterskab, så 'nogen' hver gang bleve stavet 'nongen' og 'november" 'novemberh': Året har 16 måneder: Novemberh/ december, januar, februar, marts, april/ maj, juni, juli, august, september/ oktober, novemberh, novemberh, novemberh, novemberh - apropos at jeg i aften på Statens Museum Kunst som et indslag i live-tidsskriftet Zetland præsenterer et klip fra den legendariske Bazar-udsendelse fra 1984, hvor SUT spillede playback-violin bag Lars H, efter Strunge og Baidel havde skændtes så udødeligt bravt.

onsdag den 27. juni 2012

Komplet sommerferieordbog

stene - at være alene og foretage sig så godt som ingenting

chille - at være sammen med andre og foretage sig så godt som ingenting

eksempel:
- Hey, jeg sidder bare her og stener, kommer du og chiller?