Viser opslag med etiketten cirkuspoesi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten cirkuspoesi. Vis alle opslag

torsdag den 3. september 2020

Cecilies cirkus

dette digt i debutbogen Ulven åd min eyeliner:

Her overvurderer en klovn sin næse

manegemassakre i to
øjeblikke gynger
linen nægter at
synge om
konfettikreationer på
catwalks ond
latter lyser op
i
hovedet på ham et
pejlemærke

(og cirkus nævnes sørme også i dette det første digt:

Her tager noget sin begyndelse

afbrudt af savl udsættes
akten indtil
nu hører du
op
sat på spidsen æder alle
krystal
er
intet i sammenligning med
det cirkussøgte
udgangspunkt)




søndag den 30. august 2020

Laugesens cirkus nu

- der sgu også lige noget cirkus i forbifarten i Peter Laugesens nye, monsterskønne digtsamling Vadehave, som jeg anmeldte i fredagens WA (Tom er TS Eliot, som Laugeses læser biografi om under skrivningen på Fanø):

At gå gennem landskabet klitterne
stranden lang og bred
havbund til smådyr
vraggods fra skibe tasker og lommer
vandet lavt klart varmt
lang ud i himlen blå
Dyrenes små kredse i det enorme hav
lyserøde muslinger i vådt sand
meget lille enhver og havet stort
cirkuslokomotiv på blokvogn på vej fra esbjerg til Scarborough

England der ikke vil slippe stakkels Tom
Tom tavs siger ingenting
Tom ved ikke hvad han skal sige
Tom ødemark trist
til sidst Tom tom

Fødderne i sandet i vandet
fødderne nederst på benene
fødderne en efter en at gå på
og fornemmelsen når alting gynger forbi

Fra toppe af enhver klit
ser jeg det nye bælte den nye revle
og sommerhusene og deres fruer på heste
næsten en western at finde vej
med de mærker man kender i det næsten ens

Vadehave | BogMarkedet

Kochs cirkus

Nu har jeg købt, digitalt, Kenneth Kochs Collected Poems, hvilket jeg tror er en god idé og bare en nødvendighed som sådan, fordi Koch er sådan en god og sjov og klog digter, men ergo kan jeg citere fra hans oprindelige, skæve og renfærdige cirkus-digt, "The Circus", dette er første afsnit (af 12) (min frehævelse (hele cirkusføljetonen startede med Bright Eyes-citat):


We will have to go away, said the girls in the circus,
And never come back anymore. There is not enough of an audience
In this little town. Waiting against the black, blue sky
The big circus charious took them into their entrances
The Light rang out over the hill where the circus wagons dimmed away
Underneath their dresses the circus girls were sweating,
But then, an orange tight sticking to her, one spoke
With blue eyes, she was young and pretty, blonde,

With bright eyes, and she spoke with her mouth open when she sneezed,
Lightly against the backs of the other girls waiting in line
To clock the rope, or come spinning down with her teeth on the line.
And she said the circus might leaveth - and red posters
Stuck to the outside of the wagon, it was beginning to
Rain - she said might leave, but not her heart would ever leave
Not that town but just an one where they har been, risking their lives
And that each place they were shoukd be celebrated by blue rosemary
In a patch in the town. But they laughed and said sentimental
Blonde and she laughed, and they all, circus girls, clinging
To each other, as the circus wagons rushed through the night.





søndag den 23. august 2020

(Kochs cirkus)

Man kan finde et langt, skønt digt af (ligesom Silverstein amerikanske) Kenneth Kock om at skrive et digt ved navn "The Cirkus",, men man kan ikke finde selve digtet "The Circus" (hvis man ikke har hans samlede digte, hvilket man selvfølgelig burde) - digtet om digtet begynder sådan her (forsættelsen kan læses HER):

I remember when I wrote The Circus
I was living in Paris, or rather we were living in Paris
Janice, Frank was alive, the Whitney Museum
Was still on 8th Street, or was it still something else?
Fernand Léger lived in our building
Well it wasn’t really our building it was the building we lived in
Next to a Grand Guignol troupe who made a lot of noise
So that one day I yelled through a hole in the wall
Of our apartment I don’t know why there was a hole there
Shut up! And the voice came back to me saying something
I don’t know what. Once I saw Léger walk out of the building
I think. Stanley Kunitz came to dinner. I wrote The Circus
In two tries, the first getting most of the first stanza;
That fall I also wrote an opera libretto called Louisa or Matilda.
Jean-Claude came to dinner. He said (about “cocktail sauce”)
It should be good on something but not on these (oysters).
By that time I think I had already written The Circus
When I came back, having been annoyed to have to go
I forget what I went there about
You were back in the apartment what a dump actually we liked it
I think with your hair and your writing and the pans
Moving strummingly about the kitchen and I wrote The Circus
It was a summer night no it was an autumn one summer when
I remember it but actually no autumn that black dusk toward the post office
And I wrote many other poems then but The Circus was the best
Maybe not by far the best Geography was also wonderful
And the Airplane Betty poems (inspired by you) but The Circus was the best.

Sometimes I feel I actually am the person
Who did this, who wrote that, including that poem The Circus
But sometimes on the other hand I don’t.
There are so many factors engaging our attention!
At every moment the happiness of others, the health of those we know and our own!
And the millions upon millions of people we don’t know and their well-being to think about
So it seems strange I found time to write The Circus
And even spent two evenings on it, and that I have also the time
To remember that I did it, and remember you and me then, and write this poem about it
At the beginning of The Circus
The Circus girls are rushing through the night
In the circus wagons and tulips and other flowers will be picked
A long time from now this poem wants to get off on its own
Someplace like a painting not held to a depiction of composing The Circus.

Calders cirkus


fredag den 7. august 2020

Cirkusmetaforik II

Og så bliver jeg nødt til at røbe, at jeg hører den nye Taylor Swift, for hun cirkus-metaforiserer sgu sørme også (sig selv og sin performativitet), i sangen "MIrroball":

And they called off the circus, burned the disco down
When they sent home the horses and the rodeo clowns
I'm still on that tightrope
I'm still trying everything to get you laughing at me
And I'm still a believer, but I don't know why
I've never been a natural, all I do is try, try, try
I'm still on that trapeze
I'm still trying everything to keep you looking at me

torsdag den 30. juli 2020

2. udgave, UGH!

Jeg havde helt glemt, at jeg allerede for 18 år siden havde afskrevet hele Footit and Chocolat, i min portrætantologi om Laugesen, UGH!, som er noget mindre uopdrivelig end det oprindelige hæfte,

("fra håndsat Cicero Garamond på Original Heidelberg Vinge 1925 hos Edition After Hand Øster No")

måske er den ikke engang udsolgt fra forlaget, som er Spring.

I bogens jumbointerview er vi kort inde over klovne og klovneri:

(Laugesen taler om Schade)
I Frankrig fik de kendskab til ham gennem Asger Jorn, og der kunne de godt lide ham, herhjemme var han bare en landsbytosse.

Det bliver man, og det bliver man nok også nødt til at acceptere, at man er, noget af tiden. 

Det tror jeg, man gør., ellers vil man få det svært. Det er noget, jeg har diskuteret med Klaus Høeck, som hævder, at han ikke vil være, han kalder det nu bajads, men det er han jo alligevel, og det ved han godt.

Han er bare den hvide klovn, hvor vi andre er Chocolat eller August, der får røvfulden igen og igen.

Ja, det er rigtigt, og det skal man bare acceptere, ellers tror jeg ikke man kan lve noget som helst. Hvis man ikke vil være det, så kan man lige så godt lade være, for så tror jeg, man stivner og kommer til at stå og stampe i jorden et eller andet sted.

onsdag den 29. juli 2020

Cirkuspoesi specifikt

- fra Henning Mortensen hæfte Cirkusdigte, 1972, udgivet på den til formålet oprettede Jorinde & Joringel-sidevogn OWPOX & FJERBOLDT (loitering phantoms of J&J)

(motto:

cirklen det er det
folkelige: cirkus
fællesskab mellem
aktive og passive,
spidsens avntgarde
krigens fortropper
hvilken elendighed
voksende uden bagkrop
ind i mørket ingen
ved hvorhen)

KLOVN I

Børn kan ikk elide
den hvide klovn
den elegante
borgerlige
snobbede
selvtilstrækkelige
bremse på de "rigtige klovner"

Mine egne børn
gør ofte deres bedste
for at vække dem til live
bag mit hvidsminkede fjæs

- fra Peter Laugesens hæfte Footiti & Chocolat, udgivet til/på udstillingen Cirkus Kunstindustrimuseet, 1978, på lyserødt papir - hvis digteren er OK med det afskriver jeg gerne hele den sjældne, knæk-bevægende digt-fortælling - første side:

Footit og Chocolat
var klovner i cirkus i Paris
Cirkushistorien ser Footit som skaber af nummeret
og en stor del af historien må man gætte sig til
Chocolats historie er for tavs
og Footits for talende
Raphael Chocolat fra Habana
havde aldrig kendt sine forældre
Han vidste aldrig hvor gammel han var
Geo Footits far var cirkusdirektør i Manchester
og i julepantomimerne var han Funny Footit
i Drur Lane
Geo Footit blev født den 24. april 1864
Hans far havde en paryk af hamp med tre fletninger
han havde røde kommaer på inderne
og malede sorte tårer under øjnene
Han blev direktør for Footit Allied Circus
og døde
Hans mor giftede sig med cirkussets nye ejer
den kendte kunstrytter Thomas Batty
Raphael Chocolat voksede op hos en stor
og stærk negerkvinde
Med hende rejste han til Bilbao
hvor Senor Castanio som ejede hende
havde vigtige ting at gøre
Her blev han personlig tjener
for Senor Cavallos mor Castania
for senor Castanios mor
og det blev han træt af
for han kunne ikke tåle
at skulle rette sig altid
efter de ordrer han fik

- Foto af Footit og Chocolat:

File:Footit and Chocolat.jpg - Wikimedia Commons

- fra Erik Trigger (og Signe Kjærs) billedbog Cirkus Svimmel, 2014:

Direktøren for Cirkus Svimmel
fødtes i den syvende himmel
Her voksed han op på en uge
i en dobbelt salto med skrue.

Cirkus Svimmels husorkester
ledes af en eks-borgmester
på et valdhorn af bonevoks
og en ret rusten rytmeboks.

Se sabelkatten Sukkermis
har fået et fint og nyt gebis,
fordi hun har glemt at børste
ordentligt nok på det første.