Jeg lever Lars Bukdahls liv

Her for en time siden, efter jeg var vågnet fra Pia Juul-drømmen, famlede jeg efter min briller på skrivebordet og kom til at vælte dit glas med vand (computeren stod heldigvis inde i stuen), jeg tændte lyset og halvvækkede dig og tørrede op med noget køkkenrulle; eneste alvorlige vandskade var en en ubrugt blok med linieret papir, men da jeg så ville tage min briller på, opdagede jeg, at det ene glas var røget af, fordi den mikroskopiske skrue, der holdt glasset fast, havde skruet sig ud, men mirakuløst nok lå mini-skruen lige ved siden af, jeg lagde briller og glas og skrue over på sengen - HVORFOR GJORDE JEG DET? - og pludselig var skruen væk, og jeg ledte desperat efter den både i sengen og på gulvet, men kunne selvfølgelig ikke finde den, og hvornår åbner Synoptik? Og mon de overhovedet kan stille noget op? Og hvor lang tid skal de bruge til det? Er det nødvendigt at bestille en ny mini-skrue på det store Rayyban-lager i Raybanistan? Skal jeg uden briller holde OULIPO-foredrag for børnelitterære nordmænd her klokken 13? Og det er sgu da FOR absurd, hvis jeg skal have nye briller, fordi de gamle havde en skrue løs, en skrue, jeg havde i min hule hånd, indtil jeg ikke havde den længere. Nøgne øjne har gennemlæst og godkendt denne post.

Øjenlæge hjemsøger terror-bureaukratisk

Jeg har haft briller lige siden, mine omgivelser omsider opdagede, at grunden til, jeg som 5-årig stadig var så skræmt overfor verden, var, at jeg pga. yderliggående langsynethed ikke kunne se noget som helst (og pga, store polypper heller ikke høre noget som helst ...) - i 9. klasse var der så den her sinistre øjenlæge, der konstaterede, at jeg nu så glimrende, med et henholdsvis +1 og -1 lang- og nærsyn, og beordrede brillerne af mig, hvilket resulterede i en nær-katastrofal identitetskrise, som jeg et halvt år inde i 1. g gjorde kort proces med ved simpelthen at sætte brillerne tilbage på min næseryg - men denne eftermiddag, da jeg i en fotobutik skal have taget nyt pasbillede, beder fotopigen mig om at tage brillerne af, fordi briller har det med at glimte, og det må de ikke efter den seneste terrorlovgivning, og kun minus brillerne kan fotobutikken garantere, at billedet bliver godkendt, så nu skal jeg åbenbart i al fremtid identificere mig som essentielt brilleløs, når jeg ankommer til udlandet og (på det seneste har de også ville se pas indenrigs) Aalborg, men jeg er intet fladansigt (det var også det værste ved Kodals happy slapping-foto-trofæ efter vandoverfaldet (reelt knipset af håndlangeren Claus Handberg), at jeg var fanget med nøgent fjæs), jeg er brillemenneske hele vejen igennem, selv mit øje i nakken går ingen steder uden sin monokel.

Avisen bølger ret meget

fordi modsat en bog bevæger man sit hoved rundt over avisen, i hvert fald når den som Politiken og de to kedelige sektioner af Weekendavisen er i broadsheet-format: et skrifthav i oprør syner det som, hvilket egentlig er et flot syn, hvis det ikke gjorde mig så forbandet bogstaveligt søsyg.

Revisorisme

Min søn siger, at jeg ligner en revisor (hvilket jeg ikke er sikker på, at han ved præcist, hvad er (ved nogen præcist, hvad en revisor er, inkl. revisorerne?)) med min nye briller, og spørgsmålet er, om det ikke er i orden: Litteraturens nidkære, men joviale revisor!

Mine briller uden mig.

Brillerne 1, 2, 3, 3½

BRILLERNE 1 (1987)

brillerne fortalte
at revolutionen
var i gang
og ganske rigtigt
troede
de ikke deres
egne øjne
men fløj
i lige linie
mod andre
himmelstrøg
og mere gennemtrængende
pupiller.

BRILLERNE 2 (2006)

briller skaber folk,
men ikke folkelighed,

øjne på stilke bag sær-
deles elastiske briller,

ånden sidder i bogstaverne,
sjælen sidder i brillerne,

foreningen for mere
end 2 brilleglas bliver
verdensomspændende;

homo dit og dat;
mennesket er en brilleabe.

BRILLERNE 3 (2006)

jeg har brillerne,
men I er aberne,
som blindt sviner
tavlen til med
skønskrift af værste
duksede og tillærte
aftapning, der, hvis
I var mange nok,
og det er I efterhånden,
guddødeme, rask væk
skulle knæsætte
en London-tåge af stuk,
et blivende white-out,
i samtlige tårekanaler,
men jeg har brillerne,
jeg har-har brillerne.

BRILLERNE 3½ (2011)

fjerlet og firkantet
indrammes
mine ikke synderlige syner
progressivt,
dvs.
afhængigt af blikretningen
er virkeligheden
så vel som fiktionen
(PAaB: poesi er ikke fiktion)
fra alle vinkler,
selv de blinde,
ikke en tøddel utydelig,
hvilket unægtelig
stille store krav
til samme
og ikke-samme,
såvel som forsamlede
spejleffekter og
skyggevirkninger,
det er på tide,
synligheden strammer sig an,
den er offensivt i fokus nu,
no more er blikket blakket,
jeg ser los!
jeg ser løs!
jeg læser lys!

Verden svømmer en smule

når jeg bevæger hovedet, og optikeren sagde, at jeg de første 14 dage skal passe på kantsten og med at kigge mig til siden på cykel og gåben (og når jeg gør det, skal jeg huske at dreje hovedet helt med næsen vinkelret mod trafikken). Men så længe jeg holder hovedet stille, ser jeg fantastisk klart, og som det vildeste kan jeg med lethed læse selv de mindste bogstaver igennem nederste del af glassene (men ikke gennem den midterste og øverste, hvilket foreløbigt også er lidt sært), hvilket jeg i lang tid ikke har kunnet, og jeg var blevet virkelig træt af at vippe brillerne op i panden, både af selve handlingen og af dens Blomme-lektorale konnotationer; lad mig demonstrere mit nye skarpsyn, jeg henter lige den mest mikroskopisk trykte bog, jeg har, Leonard Maltins filmguide 2012, her er den, og slår tilfældigt op, og med brillerne på, cross my heart, læser jeg:

Perils of Pauline (1947) C-96m *** D: George Marshall. Betty Hutton, John Lund, Constance Collier, Billy de Wolfe, William Demarest. Lively, entertaining musical-comedy purports to be biography of silent-screen heroine Pearl White, but isn't; energetic Hutton, good Frank Loesser songs, colorful atmosphere, and presence of silent-screen veterans make up for it .... until sappy denouement.

Se, hvor jeg kan se!

Forventninger på min næse

Jeg tager op til Synoptik på toppen af Gl. Kongevej nu og henter mine nye, progressive (i stedet for reaktionære) briller, som angiveligt vil give en vis, hallucinatorisk svimmelhed de første 14 dage, mine øjne er meget spændte!

Ønskes: Ny luft i synet

Fantastisk lettelse at få ny luft i cykeldækkene, tænk hvis man på samme måde kunne pumpe ny luft i sine briller!

(regel formuleret på vej hjem fra Gyldendal: Jo flere bogstaver, der er på en ung mands tøj, jo færre bøger læser han, (jf. bare Formel 1- og speedwaykørere))