"Kære Maskinfabrik
Jeg arbejder på en roman som skal have titlen Rynkekneppesygen. jeg copy-paster det fjerde kaptiel herunder:
Venligst fra Peter Adolphsen
KAPITEL 4
Som nævnt i forrige kapitel er Sim40 den jordiske betegnelse for den sol, hvorom det mikroskopiske rumvæsens hjemplanet havde svævet. Den forudgående bisætning er sat i førdatid, da planeten ikke længere findes. Den eksploderede. Men engang, dengang den fandtes, var denne klode beboet af én eneste sprogdannende kæmpe-organisme som kaldte sig selv for Ubu.
Morfologisk var Ubu en slags gigantisk grisefarvet plante: Stedsbunden til et et oprindeligt vækstpunkt med en rodstok, hvorfra enorme bladflader udgik. Disse blade voksede i forlængelse af hinanden og dækkede sammenlagt millioner af kvadratkilometer, men var som regel ikke mere end 1-2 centimeter tykke. Næringsoptaget skete gennem bladene; rodstokken tjente primært til forankring. (Materielt) var Ubu lavet af en art hud, som det kendes fra jordiske pattedyr: (kerationocyt-baseret bindevæv) med tilhørende muskelvæv, nervetråde og behåring. De enkelte blade, som i sig selv kunne blive flere kvadratkilometer store, hvilede fladt på planetens overflade, men kunne manipuleres af musklerne til at danne kanaler og reservoirer for de hyppige regnskyl af vand- og oliebaserede opløsninger, som var Ubus primære næringskilde. Behåringens funktioner omfattede termoregulering og andre sensoriske input. Nervetrådene samledes i en diffus hjernestruktur, der fortættedes ind mod rodstokken. Dens følesans og bevidsthed var tilstede overalt i dens enorme krop, mens dens selv eller kerne, tankernes sæde, var centreret i denne rodstok.
(....)"
Kapitlet fylder yderligere tre forunderlige sider (1 hel side oplister planetens vokabular (lutter ord på tre bogstaver))!). Den bog glæder jeg mig umådeligt til hverken at genkende Peter eller mig selv i!

- seneste forfatterportræt af Peter Adolphsen
