Viser opslag med etiketten Wes Anderson. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Wes Anderson. Vis alle opslag

søndag den 23. marts 2014

Hader Wes Anderson katte?

En eksemplarisk snævert vinklet blogpost på The New Yorkers hjemmeside af Ian Crouch (opfølger til blogposten: "Does Wes Anderson hate dogs?") apropos den kat i The Grand Hotel Budapest, som Willem Dafoe summarisk smider ud af vinduet:

Perhaps my earlier inquiry about dogs was incomplete. Maybe Wes Anderson hates cats, too? Not so, based on what he said recently to Linda Barnard, of the Toronto Star: “Every now and then it’s nice to bring some animals into the equation, I guess. I don’t own a cat but I don’t have any negative feelings.” Simple antipathy would be merely boring. Instead, Anderson’s phrase “bringing animals into the equation” suggests that he holds his animal characters in a strange kind of esteem. They are more than mere emotional ornaments; they face the same cruel and sinister world that his humans do.

The Grand Budapest Hotel cat


mandag den 10. marts 2014

Hvem er den danske Wes?

Hvem er den danske Wes Anderson (hvis centraleuropæiske pragtfyrværkeri (nummeret over fest-) af en ny film har premiere 27. marts, men, introduceret af mig, til Ekko-snigpremiere i et udsolgt Grand i aften, ligesom den anmeldelse af mig, til 6 stjerner, i det nye Ekko-nummer)

Hvad angår minutiøs excentricitet og patosfyldt pjankethed og psykedelisk genrebevidsthed.

Ikke nogen filminstruktør i hvert fald (og slet slet ikke tv-instruktør).

Måske Peter Adolphsen, senest i romanen År 9 efter Loopet  - på tide Anderson laver en science-fiction-film! Men måske ikke helt miniature-kunstfærdig nok.

Måske Strid i hans grafiske romaner. Men måske ikke helt cool-ironisk nok.

Nej, for fanden: Morten Søkilde selvfølgelig! Hvis han nogensinde kunne få gjort noget færdigt. og hvis han samlede alle sine blændende små-talenter og -sysler - dukkehuse med skrammel-inventar, vokal-fonokromatiske digte og ikke mindst selv-designede skræddersyede outfits (som han imponerede Bryan Ferry med i De 11. time), og faktisk er han ved at lave en kortfilm, fortalte han, sidst han poppede op foran mig, med ham selv i alle rollerne, og det kommer også til tage en evighed, mindst - i et gesamtkunstwerk omsider. Ja, Morten er DK-Wes!



torsdag den 17. oktober 2013

Hvem er Youyou Yang

der angiveligt har instrueret de 3 splinternye, perfekt og smukt excentriske - skuespillere på kolber! - trailere for Wes Andersons nye film The Grand Budapest Hotel?


For her er den eneste person med det navn, internettet kan finde:


About Me

I am an undergraduate student in Computing Science Dual Degree Program between Zhejiang University (China) and Simon Fraser University (Canada). I am expected to graduate in summer 2012 and receive B.Sc from Simon Fraser University and B.Eng from Zhejiang University.
I am currently working on pedestrian tracking at the Vision and Media Lab.

Research Interest (in no particular order)

  • Robotics
  • Human-Robot Interaction
  • Human-Computer Interaction
  • Computer Vision
  • Computer Graphics

torsdag den 28. juni 2012

Månestigningsriget lige rundt om hjørnet

Jeg vil gerne lige prale med, at jeg glæder mig umådeligt til, at jeg om en halv time skal i Grand - som Ekko-anmelder, derfor giver det mildest talt skidt betalte job mening! - og se Wes Andersons næsten torturagtigt lovende nye film Moonrise Kingdom, det er som at skulle læse en ny bog af - hvem skal vi vælge, jo selvfølgelig! - Pia Juul, for beklager, alle andre digterstjerner på min litterære himmel, det er altid Juul-bøger, jeg glæder mig umådeligst til, og til august - please, ikke september - kommer en ny, en såkaldt (jeg har jo hørt og læst tekster jo!) "novellesamling", Af sted tilstede, og den glæder jeg mig til, som jeg glæder mig til Moonrise Kingdom dér på lærredet om et øjeblik, som et forkælet, lille barn:



Hastig se-rapport: Filmen skuffede IKKE! Bill Murray på ryggen i sengen med 1 blåt øje og 1 til (efter hvidvinspimpende og med nøgen overkrop at have forsøgt at fælde et træ - ud af ren eksistentiel kvide)!