Viser opslag med etiketten Villabyerne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Villabyerne. Vis alle opslag

lørdag den 14. april 2018

Hov - overså roseklubben i baghaven!

Det er for dårligt, jeg ikke får læst Villabyerne: For FLERE dage siden var Helle Helle ugens læser og her er hendes svar på de 3 første spørgsmål - det sidste svar er det bedste naturligvis, også den bedste reklame for (svær) poesi, og kombien Helle/Grotrian den bedste formel for det attituderelativistiske STRÆK i fremragende (dansk) litteratur: :

""Hvilken roman har du sidst læst? "

 Liv Niemand Duvås smukke og hårde ' Vi er vel helte', og før den Vita Andersens hjerteskærende roman om en barndom, ' Indigo'. Men for tiden læser jeg flest noveller, digte og tekster, for eksempel Lars Bukdahls stærkt bevægende ' Korshøjen'." 

Hvem er din favoritforfatter? 

Der er så mange, men jeg kan til stadighed ikke få mig selv til ikke at nævne Herman Bang."

Hvad er din favoritgenre? " 

Alt, der ikke er genrelitteratur. Før sovetid gør det mig godt at læse digte, for eksempel af Simon Grotrian. De forbedrer mine drømme."

onsdag den 7. marts 2018

Anbefalelsesværdige anbefalinger (HH om CL!)

- fra Facebook: 

Bog & idé
👩💪 På torsdag er det kvindernes internationale kampdag. Derfor sætter vi i denne uge fokus på stærke kvinder i litteraturen. Vi har bedt nogle stærke, danske, kvindelige forfattere anbefale litteratur - af eller om andre stærke kvinder.
📚 Vores første anbefaling kommer fra Helle Helle, som om kort tid er klar med sin nye roman 'de' på forlaget Rosinante&Co
Helle Helle anbefaler TIL EN ENGELS FORSVAR! 👼
💬 "Cecilie Lind vil noget med hver eneste sætning i sine bøger, også i 'Til en engels forsvar'. Variationen er som i en nattergals sang. Hver trille er på en gang genkendelig og helt ny. Der er så meget kraft i den stemme. Det er stærkt." - Helle Helle
















- og fra Villabyerne:

Biblioteket anbefaler: Lars Bukdahls ’Korshøjen’

Af litteraturkonsulent Signe Langtved Pallisgaard, Gentofte Hovedbibliotek

!“Jeg kan fornemme ham, men jeg kan ikke / få øje på ham, på en forfærdelig øm måde / er han tåget og helt væk, long gone.”
'Korshøjen' er på én gang tung af ømhed og svævende let. Ord og sætninger står nøgne og sårbare på siderne, og det er som om, de både råber og hvisker.
Teksten handler om at savne, i dette tilfælde en far. Den voksne Lars Bukdahl savner sin far, Jørgen Peder Kristian Ødvin Bukdahl, der døde, da han var 11 år.
Bogens savn er så håndfast, at faderen trækkes helt ind på hver eneste side:
”Jeg savner at savne, at han læser, hvad jeg / skriver, at han læser dette.”
Der er glimt tilbage til barndommen, og der er tråde ud i fremtiden, men begge dele er lige nærværende.
'Korshøjen' er en smuk og enkel bog, der ikke blot er dybt rørende, men også vækker alle de savn, der ligger i dvale hos læseren - hvis ikke den dysser dem ned, der allerede raser.
Bogen byder også på en perlerække af små ordopfindelser, for eksempel glemmer man aldrig ordene 'erindringssvimmel' og 'anekdoteløshed'. Og når Jørgen ikke er her længere, bliver han selvfølgelig til Ujørgen. Det er så fint, så fint.
For denne læser er 'Korshøjen's fineste egenskab dog, at den får både skønheden og brutaliteten ved det tabte frem i lyset.
Skriften gør savnet så værdifuldt, at meningsløsheden opvejes, og er det ikke noget af det fineste, litteraturen kan?"

Lars Bukdahl er digter, kritiker på WeekendAvisen, redaktør på tidsskriftet Hvedekorn samt blogger

onsdag den 26. august 2015

Lokal dobbeltlæsning

Cecilie Lind og Lars Bukdahl.
Cecilie Lind og Lars Bukdahl.

Ugens læser(e): Cecilie Lind og Lars Bukdahl

Cecilie Lind, 23, forfatter, og Lars Bukdahl, 46, forfatter og kritiker:

Hvilken roman har du sidst læst?

Cecilie: "Speed Boat af Renata Adler – yderst vild og svimlet og dejlig bog"!

Lars: "J.G. Ballards 'Grusomhedsudstillingen', som Ballard selv kaldte en samling 'kondenserede romaner' – Warhol-billeder af filmstjerner og bilulykker omhyggeligt savet i stykker og sat sammen igen, sådan cirka"!

Hvem er din favoritforfatter?

Cecilie: "Mange! Jeg kunne f.eks. nævne Marianne Larsen, Ursula Andkjær Olsen. Den allerførste forfatter, jeg bekendte mig til, var dog JK Rowling. Jeg voksede op i Harry Potter-bøgerne".
Lars: "Jeg har så mange, og der kommer hele tiden flere til, senest romandebutant (med Nielsine) Ina Munch Christensen. De første: Goscinny (Lucky Luke, Asterix, Iznogood) og Bjarne (B.) Reuter. De største: Charles Dickens og Per Højholt".

Hvad er din favoritgenre?

Cecilie: "Måske en antigenregenre? Ellers: EVENTYR (og det der ligner)".
Lars: "Her i sidste uge, i anledning af SMK's' udstilling What's Happening?, var det: Happening-partituret. Hovedværk indenfor genren: Yoko Onos 'Grapefruit'. For nylig hang der happening-partiturer i alle lygtepæle (stem på mig!). Flere kvalificerede happening-partiturer, please"!

Har du nogensinde opgivet en bog?

Cecilie: "Strider mig helst igennem alt jeg påbegynder – men jeg er vist nok, på 3. år, stadig i gang med Tristram Shandy – som, by the way, er fantastisk, jeg sidder bare fast i en fødselsdigression".
Lars: "Ikke, hvis jeg har fået penge for at læse den. Og helst ikke, hvis ikke – reelt er en bog jo ikke endelig opgivet, før jeg er død. Men det forekommer mig pænt usandsynligt, at jeg vender tilbage til f.eks. Jussi Adler Olsens 'Den grænseløse'".

Hvilken bog vil du anbefale andre læsere?

Cecilie: "To bøger, der er ret (hæ) uimodståelige: 'Vera Winkelvir' (af Kirsten Hamman) og 'Nellies bog' (af Niels Frank)".
Lars: "Den danske digter Glenn Christians 'genskrivning' af Grusomhedsudstillingen under samme titel, ikke mindre grusom, men helt anderledes mudret og prægtigt melankolsk".

tirsdag den 24. februar 2015

I øvrigt ... DJ Romeo Pelle!

- fra Villabyerne klumme "I øvrigt ..." (grusomt med jobbetegnelsen midt i den gloriøse første sætning ...) - fundet af dig -

- er entertaineren Jokeren blevet hesteejer som parthaver i Romeo Pelle. Jokeren har to gange optrådt på scenen i Lunden, og han er også i spil til at underholde på derbydagen i år. Dansk travsport har tidligere haft glæde af, at kendte navne har haft interesse for travheste. Navnlig de danske fordboldeuropamestre fik foræret hesten To-Nul June som sidegevinst for den overraskende finalesejr  vover Tyskland. En anden "fodboldhest" var derbyfinalisten Dupont, som Peter Schmeichel var parthaver i.