Teatralske fraklip

fra mit interview med Laugesen i Anarkisten i fandens hus:

... det var en nyoversættelse af sangene til Tiggeroperaen, Dreigroschenoper, og så blev den opsat af, nej, skide nu være med, hvad han hed, men en totalt idiot til en instruktør, som jeg korresponderede med på fax, og som ikke kunne forstå noget som helst. Der optræder fx ”en skabet hund”. Han mente, det var en hund, der skabte sig, og derfor kunne man ikke tale om en skabet hund i en sådan sangtekst. Det var bare et eksempel, og sådan var det hele vejen igennem ...

LARS: Men det har ikke noget at gøre med store og små teatre, at volterne på de små scener har sværere ved at fortabe sig?

PETER: Nej, det har jeg ikke oplevet. På Det Kgl. Teater fungerede det rigtigt godt, da jeg havde oversat Shakespeare’s Love’s Labour’s Lost. Som jeg stadigvæk ikke ved, hvad skal hedde på dansk, så det hedder det så stadigvæk. Man kan ikke oversætte det. Love er jo i det tilfælde ikke romantisk kærlighed, det er den lille gud med buen, som arbejder, og alt det besvær mislykkes hele tiden for ham. Og det kan man sgu ikke rigtig ramme, ikke på så elegant en form som Love’s Labour’s Lost, det er faktisk ret umuligt, tre led og tredobbelt bogstavrim. Det kræver nogle forklaringer. Dengang på Shakespeares tid har det jo været indlysende, hvad det betød, men det er det absolut ikke mere.