Sebastian 25

Sebastian Nathan bliver 25 år i dag og debuterer omsider til august og skriver poetik og bliver interviewet i Information, altsammen er det poesi- og poetmæssigt sensationelt, for at være totalt Asger Schnacksk - 

informationoptrædenen:

Gesims.«

Sebastian Nathan

24 år. Debuterer med 'Honey moon'. Digtsamling. Forlaget Amulet. Udgivelsesdato: 27.8.2021

»i dag, onsdag, solen skinner men himlen er plettet af skyer. vejret skifter hele tiden, skyerne ruller ind, vinden bliver pludselig kold. jeg trækker skuldrene op om ørerene, ønsker jeg havde taget en varmere jakke på. kirsebærtræerne er på nippet til at springe ud, nogle steder er kirkegården dækket af vintergækker. et egern springer fra gren til gren over mit hoved.

teksten fyldes af det jeg savner. det at skrive er længselsfuldt. hvorfor vender skriften sig mod ro og lethed, mod nattehimlen, mod somre der er gået. fordi skriften er længselsfuld. mit hoved er uroligt. teksten vil have ro.

de her dage er varmere end de foregående, det bliver sommertid. jeg drikker kaffe i gården og cykler gennem byen uden overtøj. det er første gang i år. en aften stopper jeg på lille langebro og kigger ud over vandet. jeg skal ikke hjem, jeg skal ikke have varmen. det er ikke koldt.

for den der er i affekt, åbnes velkendte rum for nye betydninger. why do birds suddenly appear. jeg tænker den affekt som en mulighed for modstand. en forelskelse er, blandt andre ting, en drøm om en anden verden. ligesom sorg, er en forelskelse en afbrydelse af det kapitalistiske, der kan holde på det der ellers bliver fortrængt; følsomhed, sårbarhed, ømhed, skønhed og sorg.

jeg tror at teksten er det samme. teksten er en nærværende verden, en beholder for hengivenhed, opmærksomhed, omsorg. verden er kold, men teksten er noget andet. teksten er ikke-dystopi. teksten er et ønske om at forbinde sig, om ikke at være afgrænset.

det er ikke banalt eller naivt at tro på noget, der er smukt. jeg tænker på det sårbare som et oprør. ømhed er en ægte, vigtig og skøn politisk kraft. teksten er et alternativ, der er ved at blive formuleret, den fyldes af det vi savner.«

Tre spørgsmål til Sebastian Nathan

- Den bedste sætning, du nogensinde har læst?

»Ric havde købt blomster, lyserøde nelliker og han havde fået dem billigt, 8 for 2.50 og han var ved at arrangere dem til en pæn buket i et syltetøjsglas og han stod ved køkkenvasken og Ivan stegte rødspættefiletter og han havde altfor stærk varme og for lidt margarine og filetterne blev hurtigt sorte og Ivan skyndte sig at tage panden af.« (Fra Baby af Kirsten Thorup)

- Din yndlingssætning i din egen bog?

»hjertet er et højhus/det er saurons øje«

- En bog du gerne ville skrive, beskrevet med et ord?

»Birketræ«

Sebastian i drømme, men i virkeligheden

 Der er nyheder man bliver glad af! At forlaget Amulet, der foreløbig kun har udgivet det første fuldfede nummer af tidsskriftet af samme navn, i 21021, vil udgive Sebastian Nathans debutsamling - ifølge et Facebook-opslag:

"SEBASTIAN NATHAN. Digtsamling. Ømhed og højhuse. Titel kommer

Sebastian, født 1996, har jeg de største forventninger til. (sådan her skrev jeg om ham, da han bidrog til min Ud & Se-serie med ung poesi:  ”Sebastian skriver digte, der på en helt underlig, magisk facon både er vildt luftige og nærsynet koncentrerede, dugfrisk direkte og sammenkrøllet gammeldags”). Han debuterede i Hvedekorn tilbage i 2016 og har siden, på trods af meget tryglen, kun været med to gange (eller er det kun én gang!!??). Han er selvfølgelig med i Hvededebutant-antologien Flasher min tranebærmund og også med i 100 års jubilæumsnummeret 3-4, 2020, der udkommer i morgen og hvor han svarer på et af sine debutdigte. Her er et smukt digt fra Forfatterskolens Afgangsantologi 2019 med smukt ovenpå:

jeg var på tagensborg i mine tanker
og der følte jeg mig rig
meget rig

og jeg følger en tanke gå under

nogle gange føles det som om du sidder i min krop
og så gøre det ondt

der er rare drømme, men så vågner man
hele dagen er søvnig

vi er en gruppe mennesker under et stort lindetræ
den her regn er et kendetegn ved sommeren
voldsom
og pludselig

smuk som bare fuck især når den kommer om natten
det er ikke til at se igennem
men det driver over

Sebastian & Line

er begge centrale Hvedekornsdigtere :

Neopatos paraderer piblende (hver mandag, tirsdag ...)

Sigurd Buch Kristensen har netop publiceret dette smukke digt på Facebook:

Det
skyller mod kysten
som samvittigheden
drukner

Der er en sorg
at synge fri
fra den her
verden

Og som klipperne
er hinanden
folder vi os ud

Som i sin stil og tone minder om et smukt digt, Sebastian Nathan havde på hvermandag.dk (hvis crowdfunding-kampagne I skal huske at støtte!) for et par uger siden, og som Tue Andersen Nexø FB-citerede nogle linjer fra med tre udråbstegn foran, en kommentar spurgte, om det var "ny patos i dansk poesi" og Tue svarede. "Jeg tror det. Men meget ny: Forfatteren til den her strofe er født i 1996. (For s..., så føler man sig gammel.)":

nu løftes tågen
brydes men sænkes sikkert
senere
ind, og så pustet ud

solen vandrer og vandrer fjernt
det er en lang grå tid

og så at se igen
hele byen er papir

frisøren kan holde i de små dage lidt
han fører saks og kam
ser til mens håret falder
fra hovedbunden som småblade i efteråret
han skyller og tørrer sine hænder

spejlet i en butiks rude

havet har lagt sig
at se på dette hav
er at være dette hav
som at vugge sig selv i begge arme

det er glæden over Haliç
her spiller himlen for hans blik
du ligger endnu som en mund mod verden

åbne øjne
et par tage et par tårne