Viser opslag med etiketten Alexander Vesterlund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Alexander Vesterlund. Vis alle opslag

lørdag den 11. marts 2017

Alexander giver sent sit besyv

Alexander Vesterlund, der anmeldte Peter Clement Woetmanns Bag bakkerne, kysterne i Politiken har omsider fået øje på den copypastede tråd nedenfor, og har skrevet følgende præciserende, men ufortrydende kommentar:

Alexander Vesterlund
Alexander Vesterlund "Har ikke fået læst hele tråden, men når jeg skriver om at læse teksten som et digt, må det ses i lyset af de pointer i min anmeldelse der handler om konceptualisering og appropriering. PCW henter jo selv materiale fra listen ind i sit lyriske univers. Jeg forestiller mig eller foregriber med min "læse som et digt"-kommentar hvad nogen før har kaldt en ren konceptualisme, altså hvor "ikke-poetisk" tekst flyttes ubearbejdet ind i en poetisk sammenhæng, og det gør jeg jo ikke fordi jeg bare har det vildt over at læse teksten som digt. tværtimod møder jeg mange problemer - fx min egen skam over ikke at føle sorg - og 100 andre spørgsmål der føles nødvendige og påtrængende - om mig selv, men også om forfatteren og de katastrofer han vil tage hånd om.. Så kan man kalde sådan et værk eller sådan en tilgang for hyklerisk - men så har vi sgu da også fat i en diskussion der føles vedkommende."

- og før da grublede han løs på Twitter - i dialog med Peter-Clement (svært at rekonstruere den præcise sekvens, der her mest er baglæns!):

  1. Nogen har diskuteret med udgangspunkt i min anmeldelse af Peter-Clement Woetmanns digtbog:
  2. Hvorfor? Fordi det kan konfrontere mig med ubehagelige spørgsmål - om skriften, om forfatteren og om virkeligheden

  3. når jeg skriver “som et digt”, foregriber jeg approprieringen. Det er den bevægelse, jeg finder interessant.

  4. da jeg mødte teksten, blev jeg konfronteret med 1000 spørgsmål. Bl.a. min egen skam over ikke at føle sorg.
  • Kan alle verdens katastrofer beskrives med ens eget smukke sprog?
  • I dødslisten ser jeg tekst, der er skrevet med største nødvendighed.
  • Men for mig stiller det konceptuelle relevante spørgsmål til både, hvordan man skriver og møder tekst i dag
  • Det er klart at den rene konceptualisme må føles et sted mellem ligegyldig og provokerende på digteren, der lever af sin egen sensibilitet
  • Når jeg forestiller mig at læse en dødsliste som et digt, er det vel kun uetisk, hvis man har nogle meget snævre ideer om tekst og kunst.
  • Alexander Vesterlund har retweetet Politiken
    Jeg har anmeldt Peter-Clement Woetmanns nye bog, som jeg trods nogle anker holder af.