De komplette Mathiesen-mirakler, men uden sytråd

Samtlige digte i Eske K. Mathiesens seneste digtbog Miraklernes tid. Fem dyredigte, Café Annas Forlag, hvor de imidlertid er broderet af hans hustru, Åse Rørdam ("Svalen" er selvfølgelig for længst en ny-klassiker, måske (nok) er en eller to af de andre også gengangere, det BURDE jeg have styr på):

Miraklernes tid

Selv om de fleste får
æder grønt græs,
nogle også gule blomster,
og visse blå,
så skider de allesammen
sorte lorte.
Miraklernes tid
er ikke forbi

Hvalen

Så træffende lignede
den aflange flintknold
jeg fandt i strandkanten
en lille hvid hval,
at den fik min hånd til
at ligne en bølge

Svalen

Helt stille, ikke en lyd,
ikke en vind, pludselig kommer
den jagende, pibende
lige over os, væk.

Efterladende et svaleformet hul
i stilheden

Skarnbassen

Midt på stien,
i gruset og støvet,
har skarnbassen
lagt sig på ryggen
stritter med arme og ben,
parat til at grib solen,
hvis den skulle falde

Urfuglen

Havde svært ved at
skelne relieffet af
urfuglen i den
gråkornede granit,
figuren har sikkert
været malet engang.
Men så brugte jeg
fingerspidserne,
fulgte fuglens kontur,
det hjalp, nu fik den liv
og jeg fik et et urfugleøje
på hver finger