Jeg vil læse en bog der er

som et snevejr

som et solskinsvejr (og faktisk ikke som et regnvejr, jeg læser så mange bøger, der pisregner daglangt, står ned i stangspringerstænger)

som et spejlkabinet under en skudduel som i The Lady from Shanghai

som et stort, mørkt rum, helst ikke en gymnastiksal, min elskede gemmer sig i

som en enebærbusk, jeg går rundt og rundt om

som en brændende tornebusk, der taler hebræisk

som en ørken, ingen oaser, men en overflod af fata morganaer

som en børnehavesandkasse torsdag klokken 17.00

som et skib i horisonten, der kommer nærmere og nærmere, og først for sent ser jeg, at det er et piratskib, og straks efter border de blodigt

som et pludseligt postrøveri, jeg beordres ned på gulvet, de maskerede røvere kører væk i deres flugtbil, politiet ankommer babu babu, mit signalement er altafgørende, nøjagtigt sådan

som en nullermand, der stædigt undgår støvsugeren

som en støvsuger, der stædigt forfølger en nullermand

som en minigolfbane på Milen camping

som myldretid på Åboulevarden (i København, ikke Aarhus, med bolle-å nemlig)

som en tegnebog, MIN tegnebog, der omhyggeligt dissekeres af en lommetyv (er det en metrobillet fra Madrid? ja, det er en metrobillet fra Madrid)

som et frimærkealbum, MIT frimærkealbum, i lys lue i Vestforbrændingen (med lutter frimærker med bro-motiver, Storstrømsbroen, Lillebæltsbroen, Storebæltsbroen, Øresundsbroen)

som en flok zebraer, der går i søvne

som en alkoholiseret myggesværm

som et haglvejr

som et haglgevær

som en spejlvendt udgave af Ginsbergs Howl (den skal altså ikke VÆRE en spejlvendt udgave af Ginsbergs Howl, den skal være SOM en spejlvendt udgave af Ginsbergs (jeg vil hele tiden sige Spielbergs, det gør jeg så) Howl)

som jeg ved ikke hvad

som jeg ved VIRKELIG ikke hvad

Dagens tale OG SÅ VIDERE

Jeg skal holde tale ved åbningen af lynudstilllingen KUNST & BØGER på Den Frie klokken 17 i dag, og jeg skrev talen i går, og spørgsmålet er, om den ikke er blevet lidt kedelig, ikke meget kedelig, bare lidt kedelig, og måske nok fordi jeg skrev den til også at fungere som kommentar i WA Bøger, hvor den ikke kommer på fredag, men først næste fredag igen, fordi jeg har en anmeldelse på forsiden, og man kan have ikke den samme signatur for og bag åbenbart, og nu er jeg bange for, at talen er blevet lidt kedelig af også at skulle være kommentar, og kommentaren lidt kedelig af også at skulle være tale, og spørgsmålet er, om jeg ikke lige skal afbryde talen med et ikke-taleagtigt og ikke-kommentaragtigt, mere BLOGagtigt, utopisk oplistende reklameindslag? Jo, det tror jeg, at jeg skal! Under alle omstændigheder er det jo ikke for min tale, I skal kommer strømmende til Østerbro I HORDER, men pga. alle de gode og skønne kræfter, der kunstfærdigt boger den, se bare: