Viser opslag med etiketten Jesper Christiansen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jesper Christiansen. Vis alle opslag

tirsdag den 12. maj 2015

Portræt af et debatindlæg

Ved Jesper Christiansen (billede + tekst) i Venedig:



Skal man se helt fra Berkeley til København kan det være smart med en kikkert. Man skal blot huske at kigge gennem de små huller. Kigger man gennem de store huller ser man sit eget tågede spejlbillede og noget der er blevet stærkt formindsket.

torsdag den 1. januar 2015

Bedste sene julegave: ALBERTHAT og -SLIPS

- kreeret af selveste Jesper Christiansen:



(jeg havde FB-opdateret med et billeder af vores nytårsaften på - jo Albert Mertz-udsmykkede - Andys Bar, bl.a. dette :



- og nedenunder står der så:

lørdag den 2. juni 2012

Tiden passerer (Christina/Christiansen) Halløj i fyrtårnet

Den perfekte Hesselholdt-illustrator og omvendt er Jesper Christiansen, der lige nu udstiller svimlende  og drilske To the Lighthouse-malerier hos Mikael Andersen i Bredgade under titlen Time Passes - og Virginia Woolf var jo markeret, citeret heltinde i anden del af Hesselholdts trilogi-der--åbenbart-ikke-er en-trilogi-hvis-en-trilogi-er noget-der-ikke-må-fortsættes-og-heldigvis-for-det, Camilla - og resten af selskabet - og det særligt Hesselholdtske i Christiansens nye malerier (eller det særligt Christiansenske i Hesselholdts nye bøger) er sameksistensen af ekstrem stilistisk omhu og suveræn idiosynkratisk henkastethed = de hastige overskriblinger hos Christiansen, og fx på det nedenstående, ghostly lilla maleri,  "Should we leave the light burning?", der forestiller familiens Ramsays sommerresidens på Isle of Skye, der forestiller familiens Woolfs sommerresidens i Cornwall, hvor der ude til højre er skriblet "Fawlty", som da kan blive nødt til at være en henvisning til Halløj på badehotellet/Fawlty Towers med John Cleese som katastrofale Basil Fawlty - jeg ser lige, om jeg kan google, hvor det fiktionshotel er situeret - Torquay i Devon, det har jeg ikke nok tjek på Englands geografi til at sætte i topografisk kontekst, her er det fantastiske billede:

søndag den 18. marts 2012

Den frie prisopgave uden pris

 
Fra Hein Heinsens tekst i kataloget til Den Frie (yderst seværdige - ikke mindst Heinsens to magtfuldt mærkelige skulpturer) Forårsudstilling i den Frie Udstillingsbygning (ovenfor den brandflotte udstillingsplakat af Jesper Christiansen, en af vores allerbedste bogstavmalere - ved siden af selve Bogstavmaleren Poul Pedersen selvfølgelig, der optræder på udstillingen med "Alfabetet uden bogstaver" flot, men ærgerligt nok):

Havde denne tekst været en af mine skulpturer havde den udfoldet sig i flere stilarter og ville mere ligne et mycelium end et træ, mere en jordskok end en pyramide, mere lort en rød og blå. Jeg ville gerne skrive en smuk, uren og knoldet tekst uden retning og konklusion ud fra midten, men kan ikke.

Opgaven: At skrive sådan en tekst, som Hein Heinsen ikke kan skrive, en jordskokke-uskikkelig tekst - lige nu!