Viser opslag med etiketten Hey Hafni. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hey Hafni. Vis alle opslag

søndag den 20. april 2025

Top 5 over ord i Fibonacci-genererede citater i forrige blogpost

1. Klokkereparatøren

2. Petuniaer

3. Beignetdej 

4. Varmehader

5: Altangelænderet

Dobbelt Fibonacci-læsning

af  Helle Helles Hey Hafni (sidetal + ordantal (ikke nødvendigvis fra starten på siden) i Fibonacci-sekvens) 

0

1
Hey

1
Hafni

2
det er

3
Helle Helle Hey


(siden tom)
() () () () () ()

8
Hafni vil imens få styr på sovesofaens mekanik.

13
Han smutter ud på badeværelset, fortsat nynnede. Hafni tager et stykke tyggegummi. Så 

21
Jack. Hafni siger ingenting.  Jeg kan godt savne Elisabeth noget, siger Jack lidt efter, og Hafni siger: Jeg savner ikke nogen. 

34
Sidste sommer stod varmen ud fra Bavnevangens husmure, og hendes armring brændte. Men selvom hun altid har været varmehader, bekom varmen hende godt. Hun lod ben være ben og sad på sin franske altan

55
(28 ord alt i alt på side 55)
ampler på forsiden, på facaden, en pub med røde petuniaer, forbi en pub med røde petuniaer i ampler, passerer en pub, mangefarvede petuniaer hænger fra amplerne. Utallige stengærde
(et bogstav bare på side 56, tæller som et ord, selvom det måske bare er en fortsættelse af sidste ord, "stengærde",  på side 55 (til gengæld er der intet punktum på side 56 heller, så der er tale om enten en eller to uafslutninger (måske er ordet heller ikke afsluttet efter "r", kunne være 'stengærderne')
r
(fortsætter på side 57)
Han havde bedt chaufføren om sige til ved The Street, som Monk's House ifølge kortet skulle ligge på, men givetvis på grund af dette meget

89
Han plukkede hyldeblomster i Grøndalsparken  og bar dem hjem til lejligheden i Brønshøj, dyppede dem i beignetdej og rygende olie, mens børnene sad ved spisebordet med hver sin bacheloropgave. Deres hår fedtede gradvist til. Hendes datter vendte sig og sagde: Det er rigtig sødt af dig, mor. Hafni åbnede den franske altandør, og datteren sagde: Hvor er du heldig, at du kan lufte dine dyne. Lufter I dyner? sagde Hafni, og de nikkede begge to. Næste morgen, mens de stadig sov, hængte hun sine dyne over altangelænderet; så vågnede

144
Hun sover i et værelse oppe under loftet og vågner, fordi det banker kort på døren. Udenfor på gulvet står en bakke med engelske muffins. Hun tager bakken med ind i seng og stabler puder op, der er også juice og kaffe og marmelade og der ligger en seddel under flødekanden, 'klokkereparatøren har meldt afbud, derfor bliver det en rolig dag smiley.' Hun har aldrig forstået engelsk kommatering, men så der skal altså komma foran derfor ligesom på dansk. Medmindre Our Billy ikke kan finde ud af at sætte kommaer. Selv er hun uhyre optaget af korrekt tegnsætning. Hun kan ikke lade være med at smile til smileyen, eller det tror hun i hvert fald, at hun gør, men af og til tro hun forkert, idet hendes efterhånden ret nedadvendte mundvige, som hun ikke er videre stolt af, nogle gange spiller hende et, med

Næste tal er 233, men Hey Hafni er kun på 180 sider, derfor må læsningen stoppe her. 

lørdag den 19. april 2025

Fortællerens øje henholdsvis hånd

I et selvfølgelig godt interview med Lone Nikolajsen i Information konfronteres Helle Helle med den mystiske optræden flere steder af Hafnis tredje hånd: 

"Ud over spøgelset og hans hund kommer der også mystisk sort røg ud af en træstamme, og så er der en såkaldt tredje hånd, der forfølger Hafni. Pludselig er den bare uden for hendes kabine i pariserhjulet Brighton Wheel eller på bordet foran hende. På et tidspunkt rækker den Hafni en kniv. Hvad er det med den hånd, spørger jeg.
  »Den er symbolsk,« siger Helle Helle og griner højt. »Er det ikke kedeligt, hvis jeg sidder og forklarer, hvad den skal betyde?« Alligevel giver hun efter.
  »Man kan vel se det sådan, at Hafnis forestillinger også er en del af bogen. Det kunne også være, at hånden tilhører den, der skriver historien om Hafni. At det er den implicitte fortællers hånd, der fører hende rundt og udsætter hende for alt muligt. Det her er jo også er en roman, der handler om at skrive en roman,« siger Helle Helle.
  »Men det kan også være, det er lovlig meget selvfortolkning. I don"t know.«

Her den tredje hånds sidste optræden i romanen - vognen er en indkøbsvogn:

"Han kommer hen til hende og begynder at rode i vognen. Hun sparker ubemærket kondiskoen og sportsstrømpen ind under et teakbord, ser kort på ham, siger farvel og vil gå, men han lægger en hånd på hendes skulder og siger: I don't know why you say goodbye. Så kan Hafni alligevel ikke lade være med at le og sige: I say hallo, og af uvisse grunde vil hun give ham hånden,
  Men det er den tredje hånd hun rækker frem, den sidder på hendes håndled med spredte fingre og ryger op og ned i høj fart, så hendes arm slynges med, hele hendes højre side slynges op og ned, og hun vender sig og løber så hurtigt, det er hende muligt, ned gennem The Lanes med armen efter sig."

Hvilket får mig til at tænke på Svend Åge Madsens gamle optur af en roman
Liget og Lysten, 1968, hvor personerne spadserer ind og ud af forskellige genrezoner overvåget af et (synligt) stort øje oppe i himlen, et klip midt i pornozonen:

"Fingrene hæver kikkerten til hendes øje igen. Hun indstiller den og betragter øjet. Hendes mund smiler, da hun ser at det utrætteligt iagttager hende. Med en dyb indånding får hun brysterne til at rejse sig og strække sig opad, uden at hun taber øjet af syne. 
  Pludselig stivner hele hendes krop. Men tilstanden varer kun et øjeblik. Øjet blinkede til hende. Det hele gik meget hurtigt. Hun stivnede. Hun så et øje bevæge sig. Men hun er sikker i sin sag. Perioden hvori hendes krop var ubevægelig var så kort at den ikke nåede at blive ubehagelig."


fredag den 18. april 2025

Vid er et navn

Jeg har i en laaaang note i seneste WA Bøger skrevet om rim-sporet frem til de vilde vers i Hey Hafni (hjørnerne af) Helle Helles  forfatterskab og særligt i det nonsensiske billedbogsværk (med bedste tegninger af Lars Nørgård) Min mor sidder fast på en pind - som jeg i går læste op for min søn til hans elaterede undren - i begge bøger, billedbogen og den nye roman, optræder 1 tekststykke, der er rent navnestykke (Jørgen Leth-katagori) bestående af henholdsvis en (rimende) harmonika-serie af navne og ét langt. vidunderligt monstrøst navn (ikke det mindst radikalt uforklarede stykke i bogen) - som 2 x fiktionsoverboblen (jævnfør også Dickens' lister over mulige personnavne, hvoraf mange stadig står ubenyttede):

1 (2003) 
Villy Billy Bentzen
Line Bine Jensen
Kasper Kold
Ester Ditte Mår
Valdemar Vang Vestergaard
Christoffer Højlund-Frandsen
Bernadette Nansen-Hansen
Mulle Madsen
Lasse Lassen
Malte Bay
Kevin Kai
og mig

2 (2025) 
Apple Honey Rasputin Callum Beck Valentina Tracy Poppy-Lilli Ranunkel Rendhop Tosh-Hush Bounty Guldborg Christensen