Viser opslag med etiketten Gerd Laugesen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Gerd Laugesen. Vis alle opslag

mandag den 5. marts 2012

AKA Sommerfuglesamleren

Det bedste fødselsdagsportræt af Peter Laugesen er hans datter Gerds bag på Politikens 1. sektion i dag, der lumsk lader som om, det handler om en sommerfuglesamler og kurateringsassistent ved navn Ole Karsholt, men det er selvfølgelig bare en dækidentitet og et dæknavn for digteren PL:

Der er mange sommerfugle, han stadig ikke aner, hvad laver: »Så finder jeg larverne, putter dem i syltetøjsglas med gaze over og fodrer dem med deres yndlingsblade. Jeg har samlet nogle sidste år, som så skal ligge som pupper om vinteren. Og så her til påske tager jeg dem ind i stuen og vander dem og venter på, at de en dag springer ud og begynder at flyve«.

fredag den 24. februar 2012

Bog i eller som tøj

Det ser umiddelbart forkert og strengt ud, at jeg ikke har Gerd Laugesens fine Se min kjole med i opremsningen af "radikalt påhitsomme eksperimenter med, hvordan en bog skal te sig i hånden" i min udstillingsåbningstale og nu WA-kommentar "For en bog uden låg", når nu de flotte, specialsyede kjoler med plads til særligt denne bog hang i udstillingslokalet lige ved siden af på den Frie. Men det er jo fordi, selve bogen dér i lommen på kjolen er en bog er en bog er en bog, der uden videre er en bog - hvis det nu var kjolen i sig selv, der havde være bogen, så havde det været en anden sag. Som den påskrevne skjorte i dette (kan desværre ikke kopieres - før det er solgt) fænomenale billede af Sven Dalsgaard, der kommer på auktion hos Bruun Rasmussen lige om lidt og som jeg vistnok - vistnok! - ikke har råd til.

fredag den 5. august 2011

Poetiske klædestykker i DK - en meget kort litteraturhistorie

3.
Gerd Laugesens digtsamling + kjole Har du set min kjole?

udkommer fredag 12. august på After Hand
1. udg 1. oplag
249 nummererede eksemplarer
8 kjoler i første serie
bog og kjole koster samlet 2.000,-
bog for sig koster 250,-

Har du set min kjole?
udgives med kjole i et mindre oplag, som kan købes samlet eller betragtes i udvalgte boghandeler, tøjforretninger og et galleri. Digtsamlingen kan også købes for sig, med en lille lap stof og en knap, så man selv kan sy den på et stykke tøj, eksempelvis en skjorte, for digtsamlingen kan naturligvis også læses og bæres af mænd.













2.
Jonathan Nielsens og Frederik Bjerre Andersens P-shirts

I efteråret 2008 lancerede Andersen & Nielsens Lyrikkanon – Jonathan Nielsen og jeg [Frederik Bjerre Andersen] – den første kollektion af P-SHIRTS: unika-trykte trøjer med poetisk tryk på.
P står for Poesi
P står for Præsentation
P står for Programskrift
P står for Præcisionsarbejde
P står for Permanenttryk
P står for Posepakket
P står for P-SHIRT; et poetisk alternativ i påklædningsjunglen.
P står for Punktum
Trøjerne blev og bliver solgt i udvalgte boghandlere i København. Siden den 1. kollektion er det foreløbig blevet til tre kollektioner mere, så vi nu i alt har skabt 49 forskellige trøjer, der hver kun findes i et eksemplar.

1.
Mette Moestrups HAM-bluse
(tekst og billede fra parløren på afsnitp.dk)

Jeg lavede et stykke lyrisk merchandise af en 100% syntetisk ærmeløs bluse i guldlamé med drapering i halsudskæringen og trykknap i ryggen. Den var glitrende og grim. Jeg havde fået ondt af den og købt den for 30 kr. i en lokal genbrugsbutik. Siden havde jeg fået den syet om til en str. 36/38 og bl.a. båret den til en reception på Den Sorte Diamant i forbindelse med udgivelsen af Danske Digtere i det 20. århundrede og på The Lab i forbindelse med den dansk-nordamerikanske lyrikfestival In the Making.
Jeg brugte superlim og applikerede tre bogstaver fra Universitetsparken i Århus, dvs. fra en skotøjsæske med kasserede bogstaver fra "de gule mure", som jeg havde samlet i løbet af min studietid og taget med mig til København.

Jeg limede bogstaverne M A H på blusen. H'et var hvidt som tænder i en tandpastareklame, A'et var skrammet, tefarvet og krakeleret, ligesom M'et, der desuden havde nogle røde streger af uvis herkomst.
Der stod H A M. Ham som ham jeg skriver til (ham som har magt eller ham som misbruger sin magt) eller som ham når ham er noget, slanger skifter, og ham som skinke på engelsk - ham.
Med andre ord tænkte jeg mig, at netop det ord betød noget forskelligt alt efter sprog, intonation og hvem, der bar blusen: En kvinde ville måske bære ham som en kærlighedserklæring (ham som ham hun elsker). Eller hun ville stå i grel modsætning til påskriften ham, da hun rent faktisk ville være hende og ikke ham. Ham ville kunne ses som hendes ønske om at tiltrække eller blive som ham eller som en kritik af, at hun skulle ønske at tiltrække eller blive som ham. En mand ville ligne en drag i glimmer, og blusen ville statistisk set være for lille til ham, men de tunge bogstaver ville insistere på hans køn (det ligner ham måske ikke, men det er ham). Uanset køn ville ham som slangeham og ham som skinke gøre det svært af afgøre, hvad bogstaverne henviste til - kroppen eller blusen, iklædningen eller den iklædte. Eller en anden; en som den iklædte eller udklædte således pegede på: Ham.

Jeg tænkte meget på ham, og jeg tænkte, at jeg kunne sælge dette stykke lyriske merchandise for 3000 kr. til en virksomhed, som så kunne trække beløbet fra i skat. Eller 30.000 kr. Eller 300.000 kr. Hvorfor ikke? Hvilken virksomhed ville ikke, tænkte jeg, betale prisen for sådan et selvbiografisk, samfundskritisk stykke lyrisk merchandise, der oven i købet kunne fortolkes forskelligt alt efter sammenhængen? Hvilken virksomhed ved sine fulde fem ville ikke, tænkte jeg, betale prisen, når blusen enten kunne udstilles på en af arbejdspladsens vægge eller (og det var min egentlige vision) udlånes på skift til de ansatte? Sammenhængen kunne selvfølgelig være noget ydre (et lille privat firmas vægge eller en international koncerns vægge), men - og det fandt jeg særligt subtilt - også indholdet, dvs. gruppen af ansattes kroppe, kroppe med forskellige størrelser, køn og lugte. Hvis, tænkte jeg; hvis blusen kom til at lugte af den enkeltes sved i en sådan grad, at det ville blive til gene for cirkulationen i gruppen - og dermed en trussel for de ansattes velbefindende i virksomheden - så ville de store bogstaver udgøre et praktisk problem, som imidlertid ville kunne løses i form af nænsom kemisk rensning.