Ja, vi havde ret:

Det må være Jan Sonnergaards nye roman, Linea opdaterede om! Hendes blodbad kunne sagtens have splattet mere ætsende løs, selvom hun ikke som mig huser denne frygtelige gennem flere år dybere og dybere synkende forfatterskabs-skuffelse. Værtshus-80'er-nostalgiker-allegorien er nu pænt grusom (fordi så præcis! - rimer også godt på Mette Moestrups pibe-fabuleren i hendes anti-patriarkalske manifest, citeret sidst i min rektor-kommentar), og Sommersko-passagen er åbenbart oplagt at citere fra:

Der er ikke alverdens plot at komme efter, det kunne ellers være interessant nok, det skrøbelige selvbedrag over en afgrund af ensomhed. Hvorfor er det så så anstrengende læsning? Det er den her formulariske halvfemser-firser-nostalgi: »det var da egentlig en enorm optimisme der var ude at køre dengang, var det ikke? Den kolde krig var ovre, nye tider var på vej. Winds of change Jeg gik ind på Café Sommersko for at drømme mig lidt tilbage til firserne og F. P.Jac og Strunge der dansede på bordene herinde, og på Dan Turèll som man næsten altid kunne møde ovre på den café der var opkaldt efter ham. Hvor var det dog egentlig sjovt dengang.« Suk, det er så københavnerromantisk på den mindst overraskende måde. Og Strunge, var han virkelig typen, der dansede på bordene? Tonen minder mig om alle de gange, jeg er blevet belært bodega-jovialt af midaldrende mænd med fadøl i hånden om, hvor meget mere råt og autentisk det hele var, da de var unge. Jesper ser ned på det småborgerlige og pæne, når han kigger rundt i bussen, der er »stopfuld af normalborgere med dumme øjne og intetsigende konversationer«, i et groft, ikke mundret sprog: »Parfumelugten måtte skyldes de tre bitches ovre i hjørnet (...).« Han flanerer omkring og brokker sig over blandt andet byfornyelsen; hipstere og forældrekøb, som presser de mest udsatte segmenter væk fra brokvartererne. Jeg forstår kritikken, jeg er også enig, men den er hørt så mange gange før, at jeg synes, jeg læser en serie af sure, afviste Politiken-kronikker. Alt er galt, etc.: I gamle dage levede man for musikken, nu streamer bartenderen bare fra en eller anden internetstation.

Find 20 fejl ved Jan

Find 20 fejl i dette referat af Jan Sonnergaards nye roman (titlen er rigtig nok), der udkommer til oktober:

Vennerne lever i bedste velgående. Alle ungdommens drømme gik i opfyldelse. Idealerne er blevet opretholdt. Men en isbjørn, en bowlerhat, en kanonliste vender pludselig op og ned på det hele – med vidunderlige konsekvenser.

Frysende våde vejbaner handler om dem, der var unge dengang lilla var det nye sort. Om nag. Om fjendskab og trofasthed. Om livet i et velfærdssamfund i udvikling og om Ringkøbing, hvor man så let bliver en succes. Om et hovedløst 400 meter løb. Om en tur til campingpladser i Beijing, Shanghai og Tromsø. Og om en rumpistol.