Det må være Jan Sonnergaards nye roman, Linea opdaterede om! Hendes blodbad kunne sagtens have splattet mere ætsende løs, selvom hun ikke som mig huser denne frygtelige gennem flere år dybere og dybere synkende forfatterskabs-skuffelse. Værtshus-80'er-nostalgiker-allegorien er nu pænt grusom (fordi så præcis! - rimer også godt på Mette Moestrups pibe-fabuleren i hendes anti-patriarkalske manifest, citeret sidst i min rektor-kommentar), og Sommersko-passagen er åbenbart oplagt at citere fra:
Der er ikke alverdens plot at komme efter, det kunne ellers være
interessant nok, det skrøbelige selvbedrag over en afgrund af ensomhed.
Hvorfor er det så så anstrengende læsning? Det er den her formulariske
halvfemser-firser-nostalgi: »det var da egentlig en enorm optimisme der
var ude at køre dengang, var det ikke? Den kolde krig var ovre, nye
tider var på vej. Winds of change Jeg gik ind på Café Sommersko for at drømme mig lidt tilbage til firserne og F. P.Jac
og Strunge der dansede på bordene herinde, og på Dan Turèll som man
næsten altid kunne møde ovre på den café der var opkaldt efter ham. Hvor
var det dog egentlig sjovt dengang.« Suk, det er så
københavnerromantisk på den mindst overraskende måde. Og Strunge, var
han virkelig typen, der dansede på bordene? Tonen minder mig om alle de
gange, jeg er blevet belært bodega-jovialt af midaldrende mænd med fadøl
i hånden om, hvor meget mere råt og autentisk det hele var, da de var
unge. Jesper ser ned på det småborgerlige
og pæne, når han kigger rundt i bussen, der er »stopfuld af
normalborgere med dumme øjne og intetsigende konversationer«, i et
groft, ikke mundret sprog: »Parfumelugten måtte skyldes de tre bitches
ovre i hjørnet (...).« Han flanerer omkring og brokker sig over blandt
andet byfornyelsen; hipstere og forældrekøb, som presser de mest udsatte
segmenter væk fra brokvartererne. Jeg forstår kritikken, jeg er også
enig, men den er hørt så mange gange før, at jeg synes, jeg læser en
serie af sure, afviste Politiken-kronikker. Alt er galt, etc.: I gamle
dage levede man for musikken, nu streamer bartenderen bare fra en eller
anden internetstation.
Viser opslag med etiketten Frysende våde vejbaner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Frysende våde vejbaner. Vis alle opslag
fredag den 16. oktober 2015
torsdag den 17. september 2015
Find 20 fejl ved Jan
Find 20 fejl i dette referat af Jan Sonnergaards nye roman (titlen er rigtig nok), der udkommer til oktober:
Vennerne lever i bedste velgående. Alle ungdommens drømme gik i opfyldelse.
Idealerne er blevet opretholdt. Men en isbjørn, en bowlerhat, en kanonliste vender pludselig op og ned på det hele – med vidunderlige konsekvenser.
Frysende våde vejbaner handler om dem, der var unge
dengang lilla var det nye sort. Om nag. Om fjendskab og trofasthed. Om
livet i et velfærdssamfund i udvikling og om Ringkøbing, hvor man så
let bliver en succes. Om et hovedløst 400 meter løb. Om en tur til campingpladser i Beijing, Shanghai og Tromsø. Og om en rumpistol.
Etiketter:
find fejl,
Frysende våde vejbaner,
Jan Sonnergaard
Abonner på:
Opslag (Atom)
