Sort og rød Dickenslæsning

Andet afsnit af 2. sæson af Boardwalk Empire: Den uofficielle leder af Atlantic Citys sorte befolkning Chalky White (Michael K. Williams - udødelige Omar fra The Wire) er kommet i fængsel for at have skudt et KKK-medlem, hans kone har givet ham David Copperfield til at slå tiden ihjel med; "That's a good one" siger Chalky. En anden sort indsat ved navn Dunn Persley provokeres af Chalkys uppity attitude, lapsede påklædning og læseevner og forsøger i flere omgang at provokere Chalky, der fortæller ham, at det er Tom Sawyer, han læser, til en reaktion, og til sidst lykkes det, bortset fra at det ikke er Chalky, der reagerer, men de andre sorte i fængselscellen, der alle står i taknemlighedsgæld til ham, og til sidst oplæser den eneste af dem, der kan læse, de første linjer af det nu blodpletteede eksemplar af David Copperfield for blæksorte Chalky, der viljestærkt er hovedpersonen i sit eget liv (og en af de mest kvalificerede kandidater til at være den bedste biperson blandt ligemænd og -kvinder i denne (som andre amerikanske tv-serier) i høj grad Dickensk inspirerede kollektivroman - David Copperfield er nok hovedpersonen i (romanen om) sit liv, men han er jo meget langt fra den tydeligste person i det vs. Chalky-vilde bipersoner som Mr Micawber, fx):

Whether I shall turn out to be the hero of my own life, or whether that station will be held by anybody else, these pages must show.

Samtale mellem Mr. Gulpidge og Mr. Spiker

Derefter noterede jeg mig, at Mr. Gulpidge og og Mr. Henry Spiker, der hidtil havde været meget fjerne, indgik en forsvarsalliance mod os som den fælles fjende og udvekslede en gådefuld dialog tværs over bordet for at nedlægge og besejre os.
  "Den sag med den førsteprioritet på de fire tusind femhundrede fik ikke det forløb, der var ventet, Spiker," sagde Mr. Gylpidge.
  "De mener H. af A.'s?" sagde Mr. Spiker.
  "G. af B.'s!" sagde Mr. Gulpidge.
  Mr. Spiker lod øjenbrynene gå til vejrs og så meget bekymret ud. "Da sagen blev forelagt Lord -, jeg behøver ikke at nævne ham," stoppede Mr. Gulpidge sig selv.
  "Jeg har forstået," sagde Mr. Spiker. "N."
  Mr. Gulpidge nikkede mørkt. "- blev forelagt ham, var hans svar: penge eller nixen."
  "Jamen du gode Gud!" udbrød Mr. Spiker.
  "Penge eller nixen," gentog Mr. Gulpidge fast. "Så nægtede komaparenten - De forstår mig -?"
  "K.," sagde Mr. Spiker med et uheldsvangert blik.
  " - K. så definitivt at skrive under. Man opsøgte ham i Newmarket udelukkende med det formål, men han nægtede rent ud at gøre det."
  Mr. Spiker var så interesseret, at han blev ganske forstenet.
  "Så foreløbigt står sagen uafklaret hen." Mr. Gulpidge slængte sig tilbage i stolen. "Vor ven Waterbrook undskylder mig nok, hvis jeg undlader at forklare mig nærmere i betragtning af omfanget af de involverede interesser.

- fra David Copperfield (genudgivelse af Eva Hemmer Hansens solide oversættelse og med glimrende nyt forord af Peter Laugesen)

Censureret Blendstrupcentrisk sætning

(fra min "anmeldelse" til onsdagsavisen (fordi Mr. Micawber er en viderefabuleret udgave af Dickens' far))

På den led er David Coppefield Dickens’ Gud taler ud - der ikke behøvede at have været 980 sider lang som DC, 425 sider havde været alt nok, det er 148 sider ikke.

Døgn-Dickens

David Coppefield og atter David Copperfield.

Og den generøse Kobberager er ikke på nogen mulig måde overhovedet at forveksle med disse års armodige Goldfield.