Arne er stadig muggen, jeg er stadig munter

Arne Herløv Petersen Det er da godt, den er der, og den kan også bruges. Og når den er gratis, kan jeg dårligt beklage mig over prisen. Men hvis man mener, at Jesper Elving, Tomas Thøfner og Lea Løppenthin er store og væsentlige skikkelser i samtidslyrikken, mens Henrik Nordbrandt, Viggo Madsen og Marianne Larsen - der jo alle stadig udgiver nye digtsamlinger - ikke er det, så lider man efter min opfattelse af det, jeg kalder neofil myopi. Og hvis man mener, at det *altid* er de yngste, der er nyskabende, mener jeg, man tager fejl. Faktisk starter de fleste som epigoner og finder først efterhånden frem til deres egen stemme. Mange forfattere - måske især dem, der ikke er ødelagt af succes, der får dem til at gentage sig selv - finder hele tiden nye veje - tænk f.eks. på Robert Corydons kalligrammer - eller på hvordan Malinovski og Højholt først efter de første, tamme samlinger blev til det, vi husker dem for.

Lars Bukdahl Der er vel ikke noget "man", der mener det ene eller det andet, og heller ikke en ambition om at nærlæse ALLE store og væsentlige digtere, det er en antologi, ikke en encyklopædi, eller at alle nærlæste digtere er store og væsentlige (man kan også være snæver og spændende). Der er en række artikler af akademikere med forskelligt fokus, nogle på værk, nogle på forfatterskab, nogle på formater (kortdigte fx), nogle på tema ( fx "Den materielle drejning"); og nej, selvfølgelig er den yngste lyrik ikke automatisk den "mest" nyskabende, men nogle gange er den, og lige nu er så gu temmelig nyskabende (og skæppeskøn), og jeg forudsiger helt nøgternt, at "Yahya Hassan" om 100 år vil have samme status som "Digte 1906" har i dag (og lige præcis Marianne L.s, Viggo M.s (de sent trykte flodhestedigte!) og Henrik N.s begyndelser var pænt suveræne til at nyskabe sig)

Respekt TIL Akademia

Arne Herløv Petersen

16 hrs ·

Det store, litteraturhistoriske værk "Dansk samtidslyrik" kan downloades gratis fra Aalborg universitet.
Værket definerer samtidslyrik som den lyrik, der "gør sig gældende" omkring 2015. Hovedvægten ligger tilsyneladende samme sted som man finder andre steder, f.eks. i tidsskrifter som Passage og Spring: En lille håndfuld digtere, der er debuteret i de senere år og i nogle tilfælde kun har skrevet en enkelt bog. Det må være den mest gennemanalyserede lyrikergeneration nogensinde.
Hvis samtidslyrikken i hovedtrækkene består af digtsamlinger, skrevet af unge forfattere, der er debuteret inden for de senere år, følger det heraf, at der også udgives en del fortidslyrik i Danmark. Hvis der f.eks. kommer en ny bog af Peter Laugesen, der debuterede i 1967, eller Henrik Nordbrandt, der debuterede i 1966, så må det vel være tresser- eller fortidslitteratur.
At definere samtid generationsmæssigt og udelukke alle, der har været i live i flere år end de yngste, fra samtiden, er vel en form for aldersdiskrimination.
Jeg synes selv, det ville være mere relevant at definere samtidslyrik som den lyrik, der udkommer i disse år, uanset forfatterens alder, køn, etniske tilhørsforhold eller skonummer.

vbn.aau.dk

vbn.aau.dk

Comments

Arne Herløv Petersen Man kan måske kalde det neofil myopi, hvis man kun kan se debutant-litteraturen og hvis man siger som mange litteraturstuderende, at de ikke gider læse alt det gamle lort og i hvert fald ikke noget, der er ældre end dem selv.

Like · Reply · 10 hrs

Stanley Opmann Også en årsag til at tidligere tiders anti-autoritære erfaringer går tabt og ungdommen er katastrofalt fraværende i kampen mod fascismen der kommer krybende tilbage...

Like · Reply · 10 hrs

Lars Bukdahl Jeg har ingen aktier i den pågældende antologi (et storværk giver det sig ikke ud for at være), men er svært glad for, at den findes. Digtere nærlæst i den er født i 20'erne (Knud Sørensen, Per Højholt), 30'erne (Inger Christensen), 40'erne (Eske K. Mathiesen, Peter Laugesen), 50'erne (Søren Ulrik Thomsen), 60'erne (Niels Frank, Mette Moestrup, Tomas Thøfner, Pablo Llambías), 70'erne (Lars Skinnebach (x 2), Mikkel Thykier, Jesper Elving, Thomas Hvid Kromann), 80'erne (Olga Ravn, Lea Løppenthin, Olivia Nordenhof), 90'erne (Signe Gjessing, Ninette Larsen, Yahya Hassan (x 2)). Rigest repræsenteret er altså midaldrende digtere født i 60'erne og 70'erne; der er et xtra forkus på de yngste (hvilket der ALTID har været og ikke uden grund, det er dér nye poesi-historier begynder, i 1803 såvel som 1906 såvel som 2013), men de ældste er ikke glemt (de bidragydende, unge litterater Skiveren & Gregersen har nyligt udsendt en monografi om Eske Mathiesen, hurra for DET helt ind i Jeronimussehullet).