o skibet! midt i en klump latter

2 ikke-digtsamling-opsamlede digte (er de med i de samlede, som jeg ikke lige har ved hånden?) fra Hvedekorn 2, 1962, som jeg bad Jørgen Leth læse op ved Hvedekorn-oplæsningen på Bogforum i går sammen med debutdigtene fra nr. 4, 1961, og det suveræne, eksklusive, helt nye (men skrevet før han blev 80 følte han trang til at understrege) digt fra det kommende nummer, 2/3 - og det gjorde han sgu selvfølgelig godt (han bemærkede, at Pasha-digtet virkede forfærdeligt aktuelt)

Udfor Nile Hilton

Pletsyg, brystspændt

til gammelrosaplukning –

Det er skibet, o skibet,

varsomt fremkaldt, mens

tiden rørt så til, og

ømt kopieret

i tusind rystende

           hænders fikserbad

Soliman Pasha, Cairo

I en stor bue

udenom minut kværnen

                                 Pludselig

midt i en klump latter

tætstående om et blodigt

                                   hoved,

en blodfos, løftede, dryppende

                                  hænder

Infernalsk tilskuercirkel

                                     snøres til,

jeg har ingen stemme, ser kun

den mørke kilde, det lukkede

                                   ansigt –

Og endelig

som et sjældent syn i flodsiv :

Cirklen rives op,

                                den blodige

løber. Falder.

Bag ham står vi

og ryster af latter.

V & TS - tavshedstricket

I dag udkommer omsider en ny bog af musikeren, men i den finvredne grad også digteren T.S. Høeg, en rejsemursten umiskendeligt betitlet Rundet af jordens rotation - her et lille klip fra afsnittet om Cairo, hvor Thorstens bofælle er digteren Viggo Madsen:

"Sent tilbage på værelset gik Viggo i en af sine første ud af mange følgende monologer, som handlede om Vollsmoses historie, da han netop dér tilbragte årevis som bibliotekar. Hvordan han kunne styre rødderne ved ikke at være hverken påtalende eller indladende, men bare gav den gas som den finurlige og underfundige digtermand, han nu er. For ham var det mere spændende end bare sidde der eller at skulle finde sig i sine kollegaer, der stort set aldrig fik grejet ham. Måske er han bims i låget, men sygemeldt var han aldrig, så af med ham kom de ikke.
  Thi han ved jo også noget om sagerne.
  Eller at hans søn samler på hængelåse, uindspillede kassettebånd og billeder af brandhaner.
  Det skulle gå op for mig, at den eneste måde at stoppe hans talestrøm på et at begynde at skrive, hvilket han har ovenud respekt for, mens han så pacer ordløs frem og tilbage i rummet i en venten på, at jeg helst snart skal blive færdog, så han atter kan tage en eller anden tråd op."


 - covermaleri: Chr. Schmidt-Rasmussen