Kierkegaard har betydet utroligt meget for mig, næsten det hele,« erklærer digteren Klaus Høeck. Men det begyndte faktisk med en fejltagelse. Klaus Høeck skulle ud at sejle, og så fik han en forkert bog med i køjesækken, Kierkegaards Sygdommen til Døden i uglebogsudgaven.På en frivagt gav han sig til at kigge i bogen, han lå i sin køje og »faldt i svime over så mærkelig, den var,« siger han og citerer:»Mennesket er Aand. Men hvad er Aand? Aand er Selvet. Men hvad er Selvet? Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv, eller er det i Forholdet, at Forholdet forholder sig til sig selv; Selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv. Et sådant Forhold, der forholder sig til sig selv, et Selv, maa enten have sat sig selv eller være sat ved et Andet. Havde Mennesket sat sig selv, saa kunne der kun være tale om én Form for Fortvivlelsen, den ikke at ville være sig selv. Men der kunne ikke være tale om fortvivlet at ville være sig selv.«Klaus Høeck gør en lille pause, så siger han: »Jeg gik op på dækket og udlovede en kasse øl til den, der kunne fortælle mig, hvad der stod.« »Det var der ingen, der kunne, og det har der for øvrigt ikke været siden. For hvis man ikke har forstået det, må man læse det igen, og hvis man har forstået det, har man virkelig ikke forstået det. Det vil være det samme som at forstå Gud.« Der er stadig øl til afhentning hos Klaus Høeck. Alligevel var det af samme grund, at Klaus Høeck senere begyndte at læse filosofi, og han har brugt tankerækken lige siden, fortæller han: »Allerede i min debutbog, digtsamlingen Rejse, i et appendiks som udgangspunkt for en tankerække.«
Bandet Nul, Jac, Høeck, Schnack, helt neonorange af af refleksion, + en særdeles skarp spidsborger, anno 1981.
