Top 6 over forlagsildsjæle, april 2016
Bedømt efter uundværlighed - ensomhed - foretagsomhed
i forhold til ny (og gammel) dansk litteratur
(så godt som lutter mænd! what gives?)
1. Rasmus Graff (OVO Press)
2. Anders Jørgen Mogensen (Escho)
3. Mathias Kokholm (Antipyrine)
4. Hans Otto Jørgensen & Jakob Sandvad (og co., Gladiator)
5. Majse Aymo-Boot & Peter Højrup & Martin Larsen & René Jean Jensen (Basilisk)
6. Lars-Emil Woetmann & Peter-Clement Woetmann (Kronstork)
Boblere
7. Rolf Sparre Johansson (OVBIDAT (Organiseret Vold Imod Den Almindelige Tale)) (absolut anti-manisk: 4, snart 5, bøger på 6 år + ustadigt tidsskrift)
8. Morten Chemnitz & Iben Engelhardt Andersen & Morten Hviid Melsen & Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen & Julie Sten-Knudsen (Arena) (løbende foranderlig redaktion, non sine qua non)
Viser opslag med etiketten Arena. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Arena. Vis alle opslag
torsdag den 7. april 2016
Idealist-top 6 (med boblere)
Etiketter:
Antipyrine,
Arena,
Basilisk,
Escho,
forlagsildsjæle,
Gladiator,
ovbidat,
OVO press,
top 6
onsdag den 17. september 2014
Fire gange forlag (you frame them - og After Hand i guldramme)
(Dan Turèlls bidrag til Det Danske Bogmarked engang i 80'erne - fundet på Dennis Otte fine fan-side Dan Turèll Revisited på Facebook, som man vist skal søge om at blive medlem af, men det gør I så bare)
Fire gange forlag
Min første forlægger - vi taler om de, der i normalkontrakten hedder"hovedforlægger", altså ikke små caprcer på Jorinde & Joringel, Sommersko, Sigvaldi, Edition After Hand, you frame them - udgav mig fordi han fra "sædvanlig velinformeret kilde" (læs: Poul Borum - allerede dengang) havde hørt, det var sagen. Da han havde set salgstallene skiftede han mening, og derved blev det.
Rhodos 1970
Min anden forlægger tænkte ikke i salgstal - ikke af en forlægger at være. Han ville hellere brække en arm på tværs end udsende en skolelærers afskrivninger af elevernes graffiti på skolens lokum. Det var derfor en uomgængelig udvikling, at vort samarbejde fandt en organisk opløsning ved at han ikke længere havde råd til at udsende mine bøger.
Arena 1971-73
Min tredje forlægger havde før udgivet bøger af nogle gutter, der solgte - Panduro, Rifbjerg, Bodelsen hed de. Min tredje forlægger ville gerne have en til af slagsen - f.eks. mig, men ellers var der jo andre ... Min tredje forlægger var typen, der mente, at måske kunne vi sælge en bog om Elvis Presley. Og hvis jeg kunne aflevere den om en måneds tid var det ikke helt udelukket, vi muligvis kunne udgive bogen om to år - eventuelt halvandet, hvis jeg selv ville renskrive satsen, tilgodese hans kones synspunkter og give hans ordblinde søn privatundervisning i maskinskrvning.
Gyldendal 1974-75
Min fjerde forlægger viste mig en tillid og en åbenhed, jeg troede var patenteret af H.C. Andersen eller Walt Disney. Min fjerde forlægger vidste, at intet i denne branche lykkes uden en synkroniseret sans for penge og poesi.
Min fjerde forlægger og jeg har holdt ti års bryllupsdag. Og han spanker mig stadig.
den eneste måde at binde en forfatter til sig på, er nemlig at give ham fire hænder.
Som i det ideelle ægteskab.
Borgen 1975 -? ... (og DT's levetid ud og videre frem, indtil for et års tid siden, da den tredje forlægger overtog forfatterskabet igen ... måske godartet denne gang, vi mangel nogle seriøst cool genudgivelser, jf. Asger Schnacks fornemme arbejde med (også i levende live Borgen-digter) F.P. Jacs arkiver og bagkatalog på Tiderne Skifter, måske skal de bare spørge Asger! Ikke måske, det skal de!
Fire gange forlag
Min første forlægger - vi taler om de, der i normalkontrakten hedder"hovedforlægger", altså ikke små caprcer på Jorinde & Joringel, Sommersko, Sigvaldi, Edition After Hand, you frame them - udgav mig fordi han fra "sædvanlig velinformeret kilde" (læs: Poul Borum - allerede dengang) havde hørt, det var sagen. Da han havde set salgstallene skiftede han mening, og derved blev det.
Rhodos 1970
Min anden forlægger tænkte ikke i salgstal - ikke af en forlægger at være. Han ville hellere brække en arm på tværs end udsende en skolelærers afskrivninger af elevernes graffiti på skolens lokum. Det var derfor en uomgængelig udvikling, at vort samarbejde fandt en organisk opløsning ved at han ikke længere havde råd til at udsende mine bøger.
Arena 1971-73
Min tredje forlægger havde før udgivet bøger af nogle gutter, der solgte - Panduro, Rifbjerg, Bodelsen hed de. Min tredje forlægger ville gerne have en til af slagsen - f.eks. mig, men ellers var der jo andre ... Min tredje forlægger var typen, der mente, at måske kunne vi sælge en bog om Elvis Presley. Og hvis jeg kunne aflevere den om en måneds tid var det ikke helt udelukket, vi muligvis kunne udgive bogen om to år - eventuelt halvandet, hvis jeg selv ville renskrive satsen, tilgodese hans kones synspunkter og give hans ordblinde søn privatundervisning i maskinskrvning.
Gyldendal 1974-75
Min fjerde forlægger viste mig en tillid og en åbenhed, jeg troede var patenteret af H.C. Andersen eller Walt Disney. Min fjerde forlægger vidste, at intet i denne branche lykkes uden en synkroniseret sans for penge og poesi.
Min fjerde forlægger og jeg har holdt ti års bryllupsdag. Og han spanker mig stadig.
den eneste måde at binde en forfatter til sig på, er nemlig at give ham fire hænder.
Som i det ideelle ægteskab.
Borgen 1975 -? ... (og DT's levetid ud og videre frem, indtil for et års tid siden, da den tredje forlægger overtog forfatterskabet igen ... måske godartet denne gang, vi mangel nogle seriøst cool genudgivelser, jf. Asger Schnacks fornemme arbejde med (også i levende live Borgen-digter) F.P. Jacs arkiver og bagkatalog på Tiderne Skifter, måske skal de bare spørge Asger! Ikke måske, det skal de!
Etiketter:
Arena,
Borgen,
Dan Turèll,
Gyldendal,
Rhodos
tirsdag den 2. juli 2013
For statslige 1 persons-forlag
I konkurrencen om (som fremragende digter) at udkomme på flest undergrunds/små/mikroforlag står det vist ca. lige mellem
Mikkel Thykier (28/6, After Hand, Anblik, Basilisk)
og Glenn Christian (28/6, After Hand, OVBIDAT og til december/november på Arena, der atter, vidunderligt nok, udgiver ny dansk litteratur): Mudret sol; der er også lige kommet ny bog på After Hand: Hydra, som jeg længes efter at læse!),
og Rasmus Halling Nielsen (der jo har udgivet alskens totalt egenhændigt, på papir og nettet - store ekstrapoint dér), 28/6, Koordinat, OVBIDAT, og som også kommer med bog på Arena, september/oktober: Vi elsker maskiner. Kategorier, Uncategorised, 666.
Men fordi Mikkel har udgivet på hele 2 overgrundsforlag, Borgen og Gyldendal, og Rasmus på et enkelt, Samleren, og Glenn på slet ingen, vinder Glenn!
Jeg foreslår, at fremragende digtere, der har udgivet på tre miniforlag eller flere automatisk får særoprettet et personligt statsligt forlag, med top-freelance-konsulenter, på livstid, altså
Forlaget for Mikkel Thykier
Forlaget for Glenn Christian
Forlaget for Rasmus Halling Nielsen (der (altså digteren, (endnu) ikke forlaget), optræder i morgen på Roskilde, både solo og i duo med Morten Søndergaard)
Mikkel Thykier (28/6, After Hand, Anblik, Basilisk)
og Glenn Christian (28/6, After Hand, OVBIDAT og til december/november på Arena, der atter, vidunderligt nok, udgiver ny dansk litteratur): Mudret sol; der er også lige kommet ny bog på After Hand: Hydra, som jeg længes efter at læse!),
og Rasmus Halling Nielsen (der jo har udgivet alskens totalt egenhændigt, på papir og nettet - store ekstrapoint dér), 28/6, Koordinat, OVBIDAT, og som også kommer med bog på Arena, september/oktober: Vi elsker maskiner. Kategorier, Uncategorised, 666.
Men fordi Mikkel har udgivet på hele 2 overgrundsforlag, Borgen og Gyldendal, og Rasmus på et enkelt, Samleren, og Glenn på slet ingen, vinder Glenn!
Jeg foreslår, at fremragende digtere, der har udgivet på tre miniforlag eller flere automatisk får særoprettet et personligt statsligt forlag, med top-freelance-konsulenter, på livstid, altså
Forlaget for Mikkel Thykier
Forlaget for Glenn Christian
Forlaget for Rasmus Halling Nielsen (der (altså digteren, (endnu) ikke forlaget), optræder i morgen på Roskilde, både solo og i duo med Morten Søndergaard)
Etiketter:
Arena,
Glenn Christian,
Mikkel Thykier,
Rasmus Halling Nielsen
onsdag den 15. februar 2012
Blogdahl-information omsider om Arena-information
Slemt dårlig samvittighed har jeg over ikke at have blogomtalt, for slet ikke at tale om anmeldt Anders Juhl Rasmussens og Thomas Hvid Kromanns fortjenstfulde og samvittighedsfulde og bare cool, cool faksimile-opsamling Arena-Information. Et kapitel i dansk forlags- og litteraturhistorie, 2 forord og samtlige numre af abonnent-indstikket Arena-Information 1967-82, med samt 1 stk. nyt nummer Arena-Information ved Jens Smærup Sørensen. Jeg er ved at læse mig igennem og bliver bare så glad og rørt over den renfærdige, litteraturpassionerede iver i disse små præsentationer og selvpræsentationer. Lad mig citere fra to tidlige Arena-Informationer, dateret april og juli 1967, om og af Elsa Gress og Niels Egebak, to ærke-Arena-forfattere; de taler begge to om kritik som kunstnerisk udtryksform, hvilket de jo unægtelig gør ret i:
Anglofile Gress:
Som det fremgår af ovenstående betjente jeg mig lige fra første lejligheder af begge litteraturens funktioner: den subjektivt ekspressive og den pragmatisk kritiske. Det er naturligvis sagt i al ualvorlighed, men det er alvorligt nok ment fra min side, at jeg aldrig har betragtet de to funktioner som væsensforskellige eller hinanden udelukkende. Det væsentlige er mennesket, ikke arterne, genrerne etc. Det ekspressive og udadrettede formålsbestemte kritiske er for mig heller ikke fjendtlige størrelser, de forudsætter tværtimod hinanden. det er derfor jeg altid har angrebet dårlig kritik. Kritikken - og ikke bare den rent litterære - forekommer mig at være en vigtig udtryksform, der ikke bør være kunsten modsat, men være en legitim udtryksform med strenge kriterier. For at præstere det må kritikeren leve ligeså farligt som kunstneren, hvad han kun meget sjældent gør.
Frankofile Egebak:
Den franske romanforfatter Claude Simon sagde engang i en samtale, at skribentvirksomheden for ham var en nødvendighed: han havde brug for at gøre noget, på samme måde som alle andre mennesker har brug for det, og da det eneste, han kunne, var at skrive. Han citerede i den forbindelse den tyske romantiske digter Novalis, der et sted har sagt, at spørgsmålet om, hvorfor en skribent skriver, er såre nemt at besvare: han skriver for at skrive. Og Claude Simon tilføjede, at efter hans opfattelse skriver man ikke i første række for at kommunikere, ja end ikke for at udtrykke sig eller udtrykke en virkelighed, der ligger uden for det at skrive: selve nedskriften - eller indskriften, om man vil (det vil Egebak gerne) - er en måde at skabe, og omskabe, virkeligheden på, og uden denne skabelse, som altså samtidig er en omskabelse, eksisterer den menneskelige virkelighed simpelthen ikke. Derfor kunne han også konkludere, at han egentlig skriver for at få at vide, hvad det egentlig er han vil skrive.
Hvad Claude Simon her udtrykte, var naturligvis i første række digterens forhold til sin virkelighed og til sin skrivekunsts virkelighed - disse to "virkeligheder", der ikke lader sig adskille. Men jeg tror, at det gælder enhver form for skribentvirksomhed, også den, der overfladisk set blot er litteratur på litteratur; kritikken altså, der i almindelighed betragtes om digtningens tjenestepige, men som dybest set i sig selv er en form for skabende virksomhed. På samme måde iøvrigt som enhver menneskelig virksomhed, ethvert menneskeliv, enhver sansning og enhver bevidsthed, er en skabende virksomhed.
- IKKE sidste Blogdahl- og Bukdahl-information om Arena-Information!
Anglofile Gress:
Som det fremgår af ovenstående betjente jeg mig lige fra første lejligheder af begge litteraturens funktioner: den subjektivt ekspressive og den pragmatisk kritiske. Det er naturligvis sagt i al ualvorlighed, men det er alvorligt nok ment fra min side, at jeg aldrig har betragtet de to funktioner som væsensforskellige eller hinanden udelukkende. Det væsentlige er mennesket, ikke arterne, genrerne etc. Det ekspressive og udadrettede formålsbestemte kritiske er for mig heller ikke fjendtlige størrelser, de forudsætter tværtimod hinanden. det er derfor jeg altid har angrebet dårlig kritik. Kritikken - og ikke bare den rent litterære - forekommer mig at være en vigtig udtryksform, der ikke bør være kunsten modsat, men være en legitim udtryksform med strenge kriterier. For at præstere det må kritikeren leve ligeså farligt som kunstneren, hvad han kun meget sjældent gør.
Frankofile Egebak:
Den franske romanforfatter Claude Simon sagde engang i en samtale, at skribentvirksomheden for ham var en nødvendighed: han havde brug for at gøre noget, på samme måde som alle andre mennesker har brug for det, og da det eneste, han kunne, var at skrive. Han citerede i den forbindelse den tyske romantiske digter Novalis, der et sted har sagt, at spørgsmålet om, hvorfor en skribent skriver, er såre nemt at besvare: han skriver for at skrive. Og Claude Simon tilføjede, at efter hans opfattelse skriver man ikke i første række for at kommunikere, ja end ikke for at udtrykke sig eller udtrykke en virkelighed, der ligger uden for det at skrive: selve nedskriften - eller indskriften, om man vil (det vil Egebak gerne) - er en måde at skabe, og omskabe, virkeligheden på, og uden denne skabelse, som altså samtidig er en omskabelse, eksisterer den menneskelige virkelighed simpelthen ikke. Derfor kunne han også konkludere, at han egentlig skriver for at få at vide, hvad det egentlig er han vil skrive.
Hvad Claude Simon her udtrykte, var naturligvis i første række digterens forhold til sin virkelighed og til sin skrivekunsts virkelighed - disse to "virkeligheder", der ikke lader sig adskille. Men jeg tror, at det gælder enhver form for skribentvirksomhed, også den, der overfladisk set blot er litteratur på litteratur; kritikken altså, der i almindelighed betragtes om digtningens tjenestepige, men som dybest set i sig selv er en form for skabende virksomhed. På samme måde iøvrigt som enhver menneskelig virksomhed, ethvert menneskeliv, enhver sansning og enhver bevidsthed, er en skabende virksomhed.
- IKKE sidste Blogdahl- og Bukdahl-information om Arena-Information!
Etiketter:
Arena,
Arena-Information,
Elsa Gress,
Niels Egebak
tirsdag den 5. oktober 2010
Min Arena-kanon 1-25
(kun danske forfattere og, hårdt nok, med én undtagelse, kun 1 bog af hver forfatter)
1. Johannes L. Madsen: Nedspildt spruttende af syre, 1969
2. Dan Turèll: Manjana, 1973
3. Peter Laugesen: Anarkotika, 1975
4. Ursula Andkjær Olsen: Lulus sange & taler, 2000
5. Peter Seeberg: Dinosaurusens sene eftermiddag, 1974
6. Henrik Bjelke: Saturn, 1974
7. Viggo Madsen: Brandmand på to hjul, 1966
8. Jens Smærup Sørensen: Mit danske kød, 1981
9. Poul Vad: Kattens anatomi, 1978
10. Bent Vinn Nielsen: Arbejdssky, 1978
11. Jess Ørnsbo: Dullerdage, 1976
12. Henrik Have: Når man ikke har boet i landene, 1988
13. Morten Søkilde: Pan & Landskaber, 2007
14. Niels Simonsen: En kusse er en kuffert, 1969
15. Erik Skyum-Nielsen: Modsprogets proces, 1982
16. Peer Hultberg: Requiem, 1985
17. Niels Egebak: Beckett Palimpsest, 1969
18. Michael Buchwald: Blokland, 1975
19. Eli I. Lund: Jeg vil have sex med en kvinde fra fremtiden, 2002
20. Jørgen Ulrich: Tornene i hækken, 1955
21. Ivan Malinovski: Galgenfrist, 1958
22. Kristen Bjørnkjær: Min landbrugsleksikalske barndom, 1969
23. Lili W. Hur: I multiverset er demokratiet enevælde, 2006
24. Else Tranberg Hansen: Tag ikke mørket fra mig, 2000
25. Johannes L. Madsen: For en person med verbale pupiller, 1970
1. Johannes L. Madsen: Nedspildt spruttende af syre, 1969
2. Dan Turèll: Manjana, 1973
3. Peter Laugesen: Anarkotika, 1975
4. Ursula Andkjær Olsen: Lulus sange & taler, 2000
5. Peter Seeberg: Dinosaurusens sene eftermiddag, 1974
6. Henrik Bjelke: Saturn, 1974
7. Viggo Madsen: Brandmand på to hjul, 1966
8. Jens Smærup Sørensen: Mit danske kød, 1981
9. Poul Vad: Kattens anatomi, 1978
10. Bent Vinn Nielsen: Arbejdssky, 1978
11. Jess Ørnsbo: Dullerdage, 1976
12. Henrik Have: Når man ikke har boet i landene, 1988
13. Morten Søkilde: Pan & Landskaber, 2007
14. Niels Simonsen: En kusse er en kuffert, 1969
15. Erik Skyum-Nielsen: Modsprogets proces, 1982
16. Peer Hultberg: Requiem, 1985
17. Niels Egebak: Beckett Palimpsest, 1969
18. Michael Buchwald: Blokland, 1975
19. Eli I. Lund: Jeg vil have sex med en kvinde fra fremtiden, 2002
20. Jørgen Ulrich: Tornene i hækken, 1955
21. Ivan Malinovski: Galgenfrist, 1958
22. Kristen Bjørnkjær: Min landbrugsleksikalske barndom, 1969
23. Lili W. Hur: I multiverset er demokratiet enevælde, 2006
24. Else Tranberg Hansen: Tag ikke mørket fra mig, 2000
25. Johannes L. Madsen: For en person med verbale pupiller, 1970
Etiketter:
Arena,
Dan Turèll,
Johannes L. Madsen,
Peter Laugesen
torsdag den 30. september 2010
Da Sort Sol-Steen et kort øjeblik var Arena-forfatter
"Giv mig kødet!!"
Med hovedet på sømmet foran herredømmets cirkel ligger han. Med halvt udslukket blik følger han sin iturevne skikkelse skikkelse udvandre, ..... snart sort, snart hvid ..... ind i det hinsidige. Hjernestof og åndsolie ..... hvirvler ..... hvid glødende. ledsaget af sfærens øredøvende buldren på tromme styrter erkendelsens rygrad til jorden ........ Omkring sømmet drejer et tandhjul af kød.
Imidlertid slår et klarhedens lyn ned. Først i det øjeblik hele verden, samtidig, trænger ind i cirklen er ekstasen fuldstændig. Der træder selve TI(NGENE frem. Uden forklædning. Der blir det yderste ét med det inderste. O ræk da armene i vejret kære børn ....... for slutningen er begyndelsen. I begyndelsen var ordet. Måske det ord, han læber aldrig magtede ............... Over ham brister de sidste stråler og himlen udånder .......... under ham, ærkeenglen blødende fra næse og mund.
Resten er for os ikke synligt. Men asken har fortalt, at han nu lever i et ørkenområde vestpå, hvor han tjener en eller anden guru.
Er det ham således bebudet, i al evighed at forkynde disse svimlende og mere eller mindre løgnagtige spil? ---- årh. .... gå ad helvede til.
- Steen Jørgensen i Redaktion Arenas antologi For historiens skyld, 1987, redigeret af Arena Redaktionsmedlem T.S. Høeg (og ikke med i det angiveligt komplette register i Peter Seeberg & Hald), blandt de øvrige bidragydere er Henrik Bjelke, Bo hr. Hansen, Peer Hultberg, Camilla Højbye, Peter Laugesen, Vagn Lundbye, Klaus Lynggaard, Bent Vinn, Vagn Olsson, Poul Vad!! Storslået hardcore-prosaisk 80'er-Arena-alliance - på forlagets/redaktionens faldereb! Det taler jeg også om i dag.
Med hovedet på sømmet foran herredømmets cirkel ligger han. Med halvt udslukket blik følger han sin iturevne skikkelse skikkelse udvandre, ..... snart sort, snart hvid ..... ind i det hinsidige. Hjernestof og åndsolie ..... hvirvler ..... hvid glødende. ledsaget af sfærens øredøvende buldren på tromme styrter erkendelsens rygrad til jorden ........ Omkring sømmet drejer et tandhjul af kød.
Imidlertid slår et klarhedens lyn ned. Først i det øjeblik hele verden, samtidig, trænger ind i cirklen er ekstasen fuldstændig. Der træder selve TI(NGENE frem. Uden forklædning. Der blir det yderste ét med det inderste. O ræk da armene i vejret kære børn ....... for slutningen er begyndelsen. I begyndelsen var ordet. Måske det ord, han læber aldrig magtede ............... Over ham brister de sidste stråler og himlen udånder .......... under ham, ærkeenglen blødende fra næse og mund.
Resten er for os ikke synligt. Men asken har fortalt, at han nu lever i et ørkenområde vestpå, hvor han tjener en eller anden guru.
Er det ham således bebudet, i al evighed at forkynde disse svimlende og mere eller mindre løgnagtige spil? ---- årh. .... gå ad helvede til.
- Steen Jørgensen i Redaktion Arenas antologi For historiens skyld, 1987, redigeret af Arena Redaktionsmedlem T.S. Høeg (og ikke med i det angiveligt komplette register i Peter Seeberg & Hald), blandt de øvrige bidragydere er Henrik Bjelke, Bo hr. Hansen, Peer Hultberg, Camilla Højbye, Peter Laugesen, Vagn Lundbye, Klaus Lynggaard, Bent Vinn, Vagn Olsson, Poul Vad!! Storslået hardcore-prosaisk 80'er-Arena-alliance - på forlagets/redaktionens faldereb! Det taler jeg også om i dag.
Arena er det smukkeste ord for at udgive bøger, jeg kender - og jeg har endnu min debut til gode
Det er konklusionen på det oplæg, jeg skal holde klokken 14 i dag til seminaret om Arena på KUA, og så kan det i det mindste springes over - resten er mere problematisk at gå glip af, her er det fulde program:
10.00-10.15 Velkomst ved Anders Juhl Rasmussen
10.00-10.15 Velkomst ved Anders Juhl Rasmussen
10.15-11.00 Erik Skyum-Nielsen: Arena set i samspil og modspil med 70ernes og 80ernes teori og litterære kritik
11.00-11.45 Anders Juhl Rasmussen: Hvad er Arenamodernisme, og har litteraturhistorien brug for begrebet?
Kaffepause
12.15-13.00 Jens Smærup Sørensen: Enegængerforeningen
Frokostpause
14.00-14.45 Lars Bukdahl: Arena i vores hjerter og på vores bogreoler (og i papirmøllen)
14.45-15.30 Bent Vinn Nielsen i samtale med Erik Skyum-Nielsen: Hvad Arena var og trods alt ikke var
Sted: Københavns Universitet Amager, lokale 23.4.39
tirsdag den 29. juni 2010
The Daily Avantguardian 2010 a
Arena Kontra Antologi (kasettebånd, udsolgt, men første udgivelse i Arenas småtrykserie Arena Kontra, som man modtager de 6 årlige numre af, når man for 150 kr. køber et års medlemskab af Klub Arena her, hvis de altså ikke er udsolgt, numrene, som dette er), Arena
Brev fra Rainer Marie Rilke til Lou Andreás Salómé, oversat af Elisabeth Friis (Arena Kontra nr. 2, se ovenfor), Arena
Nu er planerne og datoerne for Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris omsider på plads: De 13 nomineringer til årets pris bliver offentliggjort i Weekendavisen Bøger, fredag 9. juli, prisen uddeles i eller udenfor Café Svejk i Smallegade tirsdag 13. juli forhåbentlig klokken 14.oo, og reportage fra prisoverækkelsen og inventarium over årets pris (der er allerede indgået spektakulære (flerårige!) donationer!) bringes i Weekendavisen Bøger fredag 16. juli.
Så blev litteraturens (under)verden lidt rarere og tryggere, ikke sandt!?
Men ergo kan det ikke gå hurtigt nok med at søsætte The Daily Avantguardian 2010, den ca. daglige føljeton om visse og i hvert fald de væsentligste af de betydeligt hypersmalle litterære udgivelser ((fremfor alt) = udkommet på små- og undergrundsforlag = sub-Basilisk = Arena og Jorinde & Joringel og After Hand og dem, der er mindre og særere, fx kunst- og/eller enmandsforlag) fra 2009 og 2010, som ikke er blevet anmeldt (af mig) i Weekendavisen (eller i sidste års The Daily Avantguardian) - der er så bare færre udgivelser at omtale i år, ikke fordi der er udkommet færre (jeg har ikke talt, men det føles ikke sådan), men fordi nogle af 2009's hypersmalle udgivelser jo blev omtalt sidste år (mens der ikke var nogen Avantguardian Daily i 2008, hvis fulde overflod derfor skulle opsamles i 2009), og dels fordi jeg i en enkel djælveaftale med min redaktør - hypersmalt kan anmeldes, hvis det anmeldes hypersmåt! - har anmeldt en stor hoben af de Avantaguardian-relevante udgivelser til WA; hypersmå anmeldelser af følgende hypersmalle udgivelser har været bragt i avisen: Frederik Bjerre Andersen: Hovedpersonen, Jorinde & Joringel, Claus Carstensen: V.T, Hurricane, Jesper Elving: delfi lik & kakt nimhe, E+, Kenneth Jensen: Kanin kanin, After Hand, Amalie Smith: Fabrikken falder, Emancipa(c/ss)itionsfrugten, Sternberg: Radikale mennesker og hjem i et længst eksploderet kvarter, Biblioteket Øverste Kirurgiske. Hypersmå anmeldelser af følgende hypersmalle udgivelser står i kø inde på avisen: Paal Bjelke Andersen: Navnet og The Grefsen Adress, After Hand og Ntamo, Christian Bjoljahn: Til dig, After Hand, Per Aage Brandt: Poesi 2010, Arena Kontra, Glenn Christian: Ruben, After Hand, Thomas Lagermand Lundme: Fuglene er i vinduet, Hurricane, Christian Schmidt-Rasmussen: Daywalker, giv slip, Overgaden. At I ved det!
Og hvad skal jeg start med: De to første numre i Arenas nye lovende Arena Kontra-serie (det tredje nummer, Per Aage Brandts Poesi 2010, er som sagt anmeldt til WA). Insisterende old school (ghettoblastere unite!) er første nummer en kassettebånd-antologi, hvor et veritabelt flor af hypersmalle digtere; Kaspar Bonnén, Rasmus Graff, Peter Nielsen, Chresten Forsom, Cia Rinne, Harald Voetmann og Peter Højrup, læser 1 tekst op hver, afbrudt af "klaverintermezzi" ved Søren Kjærgaard, og både digtere og piansit gør sig tindrende umage, mine tre favoritter: Voetmanns grammatikalske Cæsar-dekonstruktion, Cia Rinnes ekvilibristiske, tyske triller, Forsoms gæve remse. Andet nummer er et tæt rullende, metropol-hypnotiseret brev fra Rainer Marie Rilke i Bremen (men om Paris) til Lou Andreas-Salomé i Berlin, printet ud på linieret gult A4-papir og foldet én gang, hvilket giver en genuin, gåsehudsfremkaldende brev-fornemmelse. Efter to så distinke litteratur-ARTEFAKTER, kan jeg godt forstå, at kontra-redfaktørerne Jonathan Nielsen og Jakpob Østergaard Nielsen falder forfinet til bogpatten med tredje nummers rimelig regelrette Brandt-digtsamling. Men så er det bare at komme op på gyngehesten igen: Tiden råber tingester! Og The Avantguardian Daily er begyndt og fortsætter i dag eller i morgen eller i overmorgen.
Brev fra Rainer Marie Rilke til Lou Andreás Salómé, oversat af Elisabeth Friis (Arena Kontra nr. 2, se ovenfor), Arena
Nu er planerne og datoerne for Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris omsider på plads: De 13 nomineringer til årets pris bliver offentliggjort i Weekendavisen Bøger, fredag 9. juli, prisen uddeles i eller udenfor Café Svejk i Smallegade tirsdag 13. juli forhåbentlig klokken 14.oo, og reportage fra prisoverækkelsen og inventarium over årets pris (der er allerede indgået spektakulære (flerårige!) donationer!) bringes i Weekendavisen Bøger fredag 16. juli.
Så blev litteraturens (under)verden lidt rarere og tryggere, ikke sandt!?
Men ergo kan det ikke gå hurtigt nok med at søsætte The Daily Avantguardian 2010, den ca. daglige føljeton om visse og i hvert fald de væsentligste af de betydeligt hypersmalle litterære udgivelser ((fremfor alt) = udkommet på små- og undergrundsforlag = sub-Basilisk = Arena og Jorinde & Joringel og After Hand og dem, der er mindre og særere, fx kunst- og/eller enmandsforlag) fra 2009 og 2010, som ikke er blevet anmeldt (af mig) i Weekendavisen (eller i sidste års The Daily Avantguardian) - der er så bare færre udgivelser at omtale i år, ikke fordi der er udkommet færre (jeg har ikke talt, men det føles ikke sådan), men fordi nogle af 2009's hypersmalle udgivelser jo blev omtalt sidste år (mens der ikke var nogen Avantguardian Daily i 2008, hvis fulde overflod derfor skulle opsamles i 2009), og dels fordi jeg i en enkel djælveaftale med min redaktør - hypersmalt kan anmeldes, hvis det anmeldes hypersmåt! - har anmeldt en stor hoben af de Avantaguardian-relevante udgivelser til WA; hypersmå anmeldelser af følgende hypersmalle udgivelser har været bragt i avisen: Frederik Bjerre Andersen: Hovedpersonen, Jorinde & Joringel, Claus Carstensen: V.T, Hurricane, Jesper Elving: delfi lik & kakt nimhe, E+, Kenneth Jensen: Kanin kanin, After Hand, Amalie Smith: Fabrikken falder, Emancipa(c/ss)itionsfrugten, Sternberg: Radikale mennesker og hjem i et længst eksploderet kvarter, Biblioteket Øverste Kirurgiske. Hypersmå anmeldelser af følgende hypersmalle udgivelser står i kø inde på avisen: Paal Bjelke Andersen: Navnet og The Grefsen Adress, After Hand og Ntamo, Christian Bjoljahn: Til dig, After Hand, Per Aage Brandt: Poesi 2010, Arena Kontra, Glenn Christian: Ruben, After Hand, Thomas Lagermand Lundme: Fuglene er i vinduet, Hurricane, Christian Schmidt-Rasmussen: Daywalker, giv slip, Overgaden. At I ved det!
Og hvad skal jeg start med: De to første numre i Arenas nye lovende Arena Kontra-serie (det tredje nummer, Per Aage Brandts Poesi 2010, er som sagt anmeldt til WA). Insisterende old school (ghettoblastere unite!) er første nummer en kassettebånd-antologi, hvor et veritabelt flor af hypersmalle digtere; Kaspar Bonnén, Rasmus Graff, Peter Nielsen, Chresten Forsom, Cia Rinne, Harald Voetmann og Peter Højrup, læser 1 tekst op hver, afbrudt af "klaverintermezzi" ved Søren Kjærgaard, og både digtere og piansit gør sig tindrende umage, mine tre favoritter: Voetmanns grammatikalske Cæsar-dekonstruktion, Cia Rinnes ekvilibristiske, tyske triller, Forsoms gæve remse. Andet nummer er et tæt rullende, metropol-hypnotiseret brev fra Rainer Marie Rilke i Bremen (men om Paris) til Lou Andreas-Salomé i Berlin, printet ud på linieret gult A4-papir og foldet én gang, hvilket giver en genuin, gåsehudsfremkaldende brev-fornemmelse. Efter to så distinke litteratur-ARTEFAKTER, kan jeg godt forstå, at kontra-redfaktørerne Jonathan Nielsen og Jakpob Østergaard Nielsen falder forfinet til bogpatten med tredje nummers rimelig regelrette Brandt-digtsamling. Men så er det bare at komme op på gyngehesten igen: Tiden råber tingester! Og The Avantguardian Daily er begyndt og fortsætter i dag eller i morgen eller i overmorgen.
Etiketter:
Arena,
Bukdahls Bet,
smalhed,
The Avantguardian Daily
fredag den 26. februar 2010
En leporelloliste er mørk dobbeltkonfekt
Jeg anmelder gjaldende, hvis ikke truttende, Arenas leporello-boks i WA i dag, hvilket det for en gangs skyld er muligt at linke til: http://www.weekendavisen.dk/smarticle/view/1 men før jeg kommer i gang med den aktuelle udgivelse, skal jeg absolut nørde rundt i leporelloens danske litteraturhistorie, som desværre er forholdsvis sølle, i hvert fald så vidt jeg har tjek på den: Knud Holten med 1 ægte leporello, Klaus Rifbjerg med 1 ægte (dobbetl) leporello, Mikkel Thykier med diverse semi-leporelloer, realiserede og u-, Teddy Josephsen med 1 ægte og splinterny (også anmeldt i WA i dag, ulinkbart selvfølgelig), og så glemte jeg rent Jørgens Sonnes sene, hjemmegjorte lokalavis-leporelloer, som han har udstillet et par gange, men ellers holder bidsk for sig selv. Der må sgu da bare være flere! Og jeg venter utålmodigt på, at I, mine bloglæsere, afslører dem! NU!
Etiketter:
Arena,
Klaus Rifbjerg,
Knud Holten,
leporello,
Mikkel Thykier,
Teddy Josephsen
Abonner på:
Opslag (Atom)
