Senere samme morgen: Tilbage fra postkassen, tre etager nede

Jeg ved ikke, hvad jeg synes som det nye layout på WA, umiddelbart bryder jeg mig ikke om det, det er alt for lækkert og luftigt stikkende, jeg foretrækker mine spalter krattætte (det kom til at lyde sjofelt, det var ikke meningen!) - men måske er det bare fordi, jeg mistænker, at mindre skrift nu fylder mere, og det gør det vistnok ikke, og fordi der ikke er blevet plads til tre af de fire anmeldelser, jeg skrev i denne uge, nemlig anmeldelserne af Christina Hagens 71 breve til M, Amalie Smiths De næste 5000 dage og Astrid Saalbachs Rødt og grønt & Pietà - men når det nu skal være, er det selvfølgelig cool nok (og ikke overraskende jo at Johs. Møllehave i sit læserbrev nægter at forstå ordet 'cool'), at den ene Anblik-bog, René Jean Jensens Om april, i maj, går forud for tre Gyldendal-bøger.

Og så Information: Gode gensyn med Tue Andersen Nexø, der grubler sensitivt over RJJ's fortræffeligheder (hvor jeg bare glæder mig løs) og Marie-Louise Kjølbye, der har mere kig på og sans for M(orderen) hos Christina Hagen, end jeg har, men til gengæld helt undlader at forholde sig til weirdheden i Vernon Valley-universet - det var en lettelse: jeg trampes ikke ned, jeg suppleres og bliver klogere - den ideelle kritiske situation, aah!

Forfatterforklaring uden fis

Christina Hagen har skrevet et langt, ærligt reflekteret, ultimativt facit-løst svar til læseren Henrik Blunck (der er blogpost nedenfor) på Gyldendals hjemmeside - jeg kan ikke helt gennemskue hvor meget, helt eller halvt?, det undergraver min egen anmeldelse af 71 breve til M, der forhåbentlig er i avisen i dag, jeg går ned til postkassen nu, og gruer for Informations bedreviden:

Kære Henrik Blunck. Tak for din anmeldelse af bogen. Det er meget rigtigt set, at forvirringen er større end afklaringen. Jeg forestiller mig, at netop det kommer til at fylde i mine fremtidige tekster. Bøger skal gerne være som livet. Jeg har fået mange spørgsmål fra journalister omkring Vernon Valley. "Hvad betyder Vernon Valley?", spørger de. Her er et forsøg på en forklaring: Jeg har aldrig fysisk været i Vernon Valley. Vernon Valley er et eksempel på et sted, og stedet findes i virkeligheden i New Jersey. Jeg´et bruger Vernon Valley, som hun kender til via M, som et mentalt refugium. Under mine samtaler med mine interviewpersoner kom der nogle synspunkter, teorier, forklaringer, løgne og sandheder frem, som jeg af forskellige årsager ikke kunne bruge "rå" i min bog. De forskellige årsager var bl.a.: At nogle af dem var en slags fortalelser - d.v.s. de eksisterede kun i det øjeblik, de første gang blev fortalt (interviewpersonerne ville ikke gentage), de blev aldrig formuleret af mine interviewpersoner (men en masse hentydninger samlede sig til sandheder, der lå bag nøje konstruerede, årelange løgne), jeg MÅTTE og ville ikke bruge dem, som de var, af hensyn til de implicerede/ofrene. Derfor findes der nu de her tekststykker fra idylliske Vernon Valley, hvor jeg´et kan flygte fra, hvad man kan kalde "ondskaben" og det uudholdelige. Tekststykkerne er finurlige og nogle af dem ligefrem humoristiske, selvom de alle er hæftet til tragiske informationer, jeg har fået fra mine interviewpersoner. En metode der har gjort det udholdeligt og muligt, rent praktisk/lovmæssigt/etisk (selvom den balancerer lige på kanten selv nu), for mig at skrive bogen og en overlevelsesstrategi/flugt for bogens jeg. Der er ikke noget i Vernon Valley-delen, der ikke giver mening, men samtidig er det lige så svært for mig at forklare, som hvis jeg havde malet et billede og man spurgte, hvorfor jeg havde tegnet en rød plet i højre hjørne. Jeg kan godt komme med en rationel forklaring, men det er en abstrakt tekst skabt ud fra nogle virkelige sætninger, sandheder og teorier, så jeg kan kun nærme mig en forklaring; den kan aldrig blive fuldstændig. Jeg ved, hvad hvert stykke i Vernon Valley betyder for mig og mine interviewpersoner, men det er ganske sandsynligt, at de vil komme til at betyde noget andet for hver enkelt læser. Jeg vil ikke komme med en løsning til de her gådeagtige tekststykker, for de kan fint læses uden at blive tydet, og jeg vil hellere have, at folk skaber deres egne tanker i stedet for, at de løser gåden, lægger bogen fra sig og glemmer alt igen. Det er ikke en betingelse, at alt bliver forstået.

Kritisk øjeblikkelighed under stjernerne

Meget forløsende, efter jeg i går slavede i TIMEVIS på anmeldelsen af Christina Hagens umulige roman 71 breve til M, at gå ind på Gyldendals hjemmeside denne morgen og bruge præcist 1 øjeblik på at klikke stjerner, 4 ud af 5, til bogen - det må være den kortest og hurtigst mulige litteraturkritik i byen. Problemet er, at den enkelte stjerneafgivning bliver opløst i gennemsnittet af stjerneafgivninger (kun hvis du er den eneste stjerneafgiver, er du til at få øje på som 1 (anonym) stemme, hvilket jeg er af fx Niels Simonsens Datoer), og at det gennemsnit som regel vil være 4, fordi de fleste, der overhovedet giver stjerner, er positive (sympatisk nok), men optimal karakter er alligevel lige voldsomt nok at give, og 5 stjerner i gennemsnit ser simpelthen ikke ærligt ud, derfor burde det optimale antal da også, som i de fleste stjernesystemer (fx det jeg selv er tvunget til at benytte i filmbladet Ekko - og bare så der ikke er nogen tvivl: jeg går IKKE ind for stjerner, de er dumt og bastant reduktive), være seks stjerner, så ville man se en SMULE differentiering.

Det forunderlige ved lige præcis opslaget, eller hvad det hedder, på Christina Hagens bog, er at en af de foreløbig kun 3 stjerneafgivere Henrik Blunck på udgivelsesdagen i går efterlod en nuanceret kritisk kommentar, der meget præcist slår ned på det eller de sammenbrud i romanen, som jeg i min egen anmeldelse forsøger at læse som bevidst projektunderminerende, men til syvende og sidst lader den eminente læselighed komme bogen til gode:

På en måde er ideen med bogen nobel og ædel. Tanken om at gøre de fængslede mindre unormale, men det går hurtigt op for læseren at forvirringen er større end afklaringen. Brevene viser fascinationen af det farlige, det "forbudte", det tabubelagte, ensomheden, men også pludselige indfald af tanker som uvægerligt får os til at tænke: "Hvad sker der lige her?" Det seksuelle fyldstof er nærmest overflødigt, og devaluerer den tone læseren, som ikke har lavet samme grundige research for at kende miljøet, ville forvente af breve til en indsat. Alligevel formår forfatteren at overraske og tryllebinde sit publikum. Vi venter næsten en mulig forklaring på M's reaktioner på flere af de skrevne ting, men efterlades med en undren om næste bog kunne være svarene på de spørgsmål forfatteren stiller gennem bogen. Fire store stjerner for ideen, der er nyskabende.

En kritisk helt, hr. Blunck, under stjernerne.

Rådvild præ-anmeldelses-læserapport

Jeg læste første halvdel af Christina Hagens 71 breve til M i søndags - som en fødselsdagsgave: skarpt flintrende velskrevethed betingelsesløst foræret mig, som jeg kunne nøjes med bare at sige tak for - ustadigt ud i luften, tak, tak, tak. Jeg læste anden halvdel i går som (halvdelen af) den anmeldelsesbog, romanen i realiteten er og blev i stigende grad desperat over, hvad af i stigende grad besynderligt, det hele egentlig går ud på, og hvordan jeg skulle formulere en fiksering af og forklaring på den besynderlighed i min forbandede anmeldelse - mens jeg ved siden af og nedenunder stadigvæk nød velskrevetheden, den så også stadig mere ramponerede velskrevethed.

Og jeg har ikke fundet en løsning på en læsning endnu - i dag anmeldte jeg lalleglad Renè Jean Jensens kortprosaarkiv Om april, i maj og læste Astrid Saalbachs to skuespil Rød og grønt & Piéta og halvdelen af forlaget Kronstorks yderst fortjenstfulde Antologi 2010 og Amalie Smiths kun LET forvirrende hybridarium De første 5000 dage, der alle udkommer og bør anmeldes denne uge (trendoptælling 3: offensiv, vrængende lysten kvindelig sexualitet, Hagen (i første halvdel!) og (antologiens) Asta Olivia Nordenhoff og glimtvist Smith)

Men i morgen tidlig er der ingen vej og ingen overspringshandlinger og ingen konkurrerende anmeldelser (aaaah, det kan godt være jeg lige starter med en lille, hurtig en af Saalbach, nej, jeg må ej, jeg skal gå lige i den kødhakkemaskine, der er 71 breve til M ) udenom.

Trendoptælling

Ny trend i yngre forfatterskaber:

(Numeriske) taltitler

i næste uge udkommer på Gyldendal

Christina Hagens brevroman 71 breve til M
&
Amalie Smiths hybridskrift De næste 5000 dage _

som jeg begge to har en million - dvs. tilsammen 2000.000 - forventninger til -