Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Lars Bukdahls Blog, den frie version 2.0
Blog-arkiv
Faste læsere
Om mig
- Lars Bukdahl
- Blogdahl er digter og WA-kritiker og Hvedekornsredaktør Lars Bukdahls blog – et føljeton-fortløbende, kunstnerisk og kritisk, polyfont collage-værk, der praktiserer og præsenterer, karakteriserer og bedømmer, diskuterer og debatterer, satiriserer og celebrerer primært litteratur (men også film, tv, teater, billedkunst, musik) gennem LB’s personlige sygekassebriller og pianistfingre.
LOUIS
SvarSletDet lyder som en soft drink.
Men der er altid mere end det,
man siger,
eller kunne have sagt,
noget enkelt, hårdt,
u kodet bag ved bagved.
Jeg håbede altid
at digtet kunne få det frem.
Var det dybest set altid angsten,
det drejede sig om?
Den udefinerlige følelse,
som skaberen følte sig
i sin gode ret til at prale med...
Du skjulte dig engang i mig,
elskede,
som en dråbe liv
fra alt mit sprog.
CORONALANDSKAB
SvarSletAt tillægge dette landskab
nogen betydning,
ville være betydningsløst.
Lige som at skelne
den ene grav fra den anden.
Som at skelne jord fra vand,
ild fra sten,
kvinde fra mand etc....
Coronalandskabet er udtryksløst
i sig selv.
Men fyldt med indtryk...
Det er stedet,
hvor alting indtræffer -
eller går forbi -
forbigår alt lige NU!
På samme måde som digte,
der ofte begynder
ved deres afslutning.
I samme øjeblik,
hvor ordene glemmer sig selv
midt i altings hukommelse.
Dette landskab er ikke kun foran
eller bag alle disse ord NU,
men også alle steder
omkring dem
i spejlingernes mætningspunkt.
Undsigende, fortroligt.