onsdag den 1. juni 2016

Min nye ven Marie Kat

Harald Voetmann og Johanne Thorup Dalgaards kat Marie har fået sin egen ubetalelige Facebook-profil, hvor hun dagligt er i totalt, galsindigt spindende raptus, seneste opdateringer og et forsøg på intervention fra HV:

    :O Nu elskre heller ikk' hans kat ham heler !!


    Udland | Skrevet af Ninna Andreasen den 17. maj 2016 - 15:29 Foto: Imgur Se også: Mand skriver rørende besked for at ære sin hårdtarbejdende kone: Nu går det nettet…
    dagens.dk

    Kaptanj TUn er fuld af lrot !! Tryg ikk' på hans links Det er noget svinel!! Og han har "manne brytser " li'ssom Hardl Voetmen...

    Comments
    Johanne Thorup Dalgaard
    Johanne Thorup Dalgaard Nu kan det snart være nok med dig, Marie. Harald har aldeles ikke mandebryster. Og hvad skete der i øvrigt med det her?



    Marie Kat
    Marie Kat Heæt erlig Johane!! Her har jeg tapt pegne Tid og verdighed på noget være internet Svinel og bidrag !! Og det eneste Du kam tenke på er din kær3sts "rød vins pater" !?

    Johanne Thorup Dalgaard
    Johanne Thorup Dalgaard Nej jeg tænker mest på opdragelsen af min ældste kat.

    Johanne Thorup Dalgaard
    Johanne Thorup Dalgaard Du må i øvrigt ikke bruge penge på internettet overhovedet.

    Marie Kat
    Marie Kat Ja bare gnif salt i sårt men Vis jeg ikk' må bruge pegne på interndt kam jeg jo ikk' lave stor GIVEAWAY på mim Face Bbok side?!
    Laura Palmer heart emoticon

    Johanne Thorup Dalgaard
    Johanne Thorup Dalgaard Du har jo ikke skrevet hvad det er, du giver væk. Du kan fx finde nogle blomster ude i haven. Det gør Wilfred tit.

    Marie Kat
    Marie Kat Og vor glad blir' du hdlt erlig for Dèt?
Johanne Thorup Dalgaard
Johanne Thorup Dalgaard Det blir jeg da glad for.

Johanne Thorup Dalgaard
Johanne Thorup Dalgaard Du kan også udlove en middagsinvitation til slagtehuset. Så skal jeg nok lave mad til dine facebookvenner.
Marie Kat Alle min vener?

Johanne Thorup Dalgaard
Johanne Thorup Dalgaard Nej, dem, der vinder lodtrækningen.

Marie Kat
Marie Kat Skod permie , af lige vel

Johanne Thorup Dalgaard
Johanne Thorup Dalgaard Så kan du da blive fri.

Tobias Trier Hooge Hansen
Tobias Trier Hooge Hansen Harald og Johanne, kan I ikke lige sende Marie på sådan et kursus i at bruge Facebook? Jeg er bange for, at det før eller siden ender i noget snavs for hende. Noget med thai-mafiaen og handel med underlødige fiskeriprodukter. Frygteligt.
https://aftenskole.aof.dk/kurser/IT_EDB/netvaerk/4107203/


Lær at oprette din egen Facebook-profil, finde venner, lægge tekst og billeder op.Du lærer også at bruge…
aftenskole.aof.dk
💜kære Vener så er det tid til den stor GIVEAWAY , på min Face bbok side 😁 Vin nogle premie 🕷👠🐌🎩🐞💍🦂🎁🐦👙🐝💩🐛 det eneste du ska' g'rø er og skirv en setning om VAD GØR' DIG UNIK oG VAD KAN GØR' DIG GLAD IGEN PÅ EN "dÅRLIG DAG ". To setnninger må ske. Skirv det i min "tråd" så treger jeg låd !!
 
Comments
Maria Helleberg
Maria Helleberg Å snak. Å lay. Å kat!
Marie Kat
Marie Kat Jerte til første deltage i min GIVEAWAY ! 

Peter Højrup
Peter Højrup Dig Marie Kat!

Peter Højrup
Peter Højrup Altså du gør mig glad. Unik ved ik.

Marie Kat
Marie Kat Hi hi!! Men du sku' oss' skirve vad som gør dig unik

Marie Kat
Marie Kat Må ske du er unik fordi du sldt ikk' VED du ef det! Så ka' du got vere med i kongurrensen
Katinka My Jones
Katinka My Jones 1. Min enorme gynter 2. Vin.

Marie Kat
Marie Kat Jerte. Jeg kan ikk' Love at du vin.

Jens Jacob Toftegaard Jeg er sjov. Når jeg er sjov. ... eller mere præcist svar på nummer 1) der er sjovt inde i mit hoved, men jeg ved jo ikke om det er unikt? Måske er der ligeså sjovt i andre hoveder? ... og svar på nummer 2) Når der er sjovt inde i mit hoved, og jeg griner, selv om jeg står i brusebad.

Dennis Gade Kofod 1. Det samme som Katinka, selv om min er gennesnitlig. 2. At lege med nummer et som var den en lille mus.
en film vro jeg er kilign og leger , med en Piber nød !!


-0:26

Comments
Marie Kat
Marie Kat
Marie Kat Harald Voetmann det er filmne vor jeg lege med en piber nød!

Maria Helleberg Paspå mi apælsiii dem smag dårli ma dårli
😁den test sir' at min for fater er en NÆshorn. Men , det er HArld Voetmen som er min for fater jo !!! 😂Du er et NÆjsehorn, Haradl Voetmen hi hi 🐘


Så snu som en ræv eller trofast som en hund? Find ud af nu hvilken forfader der har givet dig dine kvaliteter. Klik her!
Comments
Marie Kat
Marie Kat

  • Til Marie Kats "venner". Jeg kan ikke længere stiltiende acceptere hendes opførsel. Hun har hånet min krop og min kunstneriske praksis og senest har hun misbrugt mine kortoplysninger og sendt penge til noget thailandsk svindel. Jeg ville være en dårlig opdrager, hvis jeg ikke greb ind. Nu melder jeg Marie for chikane, og jeg håber, at hun får nogle dages karantæne. I mellemtiden kan I voksne mennesker, som har skrevet med hende, jo overveje, om der kommer noget godt ud af at opmuntre hende i hendes åbenlyse fejltrin. Mvh, Harald Voetmann

    For nogle dage siden gav Marie på sin egen rygvendte måde credit til Niels Frank/Nellie for ortografisk inspiration:

    Nejnejnej Face book FJOLE jeg kenner da ikk NIEls frank !!

    Comments
    Johanne Thorup Dalgaard
    Johanne Thorup Dalgaard Marie, du må ik blive ven med nogen du ik kender. Det var betingelsen fra starten.

    Marie Kat
    Marie Kat jeg kenner got nicilaj Stockholms.
    Nicolaj Stochholm
    Nicolaj Stochholm hihihihihi

Eftersøgning: Borums Bowie

- fra mail til Klaus Lynggaard, der medredigerer en ny antologi om David Bowie:

- og der er jo for fanden også de mytiske tekster af Borum, som jeg ingen steder selv har, men har øjnet engang i tidernes morgen:
En præsentation af Let's Dance til (vistnok!?) Gyldendals Bogklubblad (kan huske at han flipper over serious moonlight-linjen!) og en større analyse af "We Are The Dead" til et eller andet tidsskrift også omkring 1977-83 !!!! ???? Tænk hvis nogen kunne finde og opgrave dem !

tirsdag den 31. maj 2016

"Den danske roman der er nøjagtig ligesom Livets træ"

I web-udgaven af magsinet af Little White Lies er en vis Mark Asch i en stor artikel helt oppe at køre på lighederne mellem Peter Adolphsens roman Machine og Terence Malicks film The Tree of Life, artiklens begyndelse:

"We begin in Austin, Texas in the second half of the 20th century, before flashing back to a time when all matter in the universe exploded outward in a radiance of creation, forming the earth and all living things, including a confused prehistoric animal, who injures its leg by a river. We move forward again, the earth takes a more familiar shape; we’re in the deserts of the American West, and eventually back to Austin, where our narrator mourns a premature death with mixed empathy and survivor guilt in a profound display of interconnectivity.
Only this isn’t a brief summary of Terrence Malick’s The Tree of Life, but Danish author Peter Adolphsen’s 2006 short novel ‘Machine’. An English-language version of ‘Machine’ was published in 2007, around the time my girlfriend was indulging her wanderlust by reading all the translated Scandinavian literature she could get her hands on. I was interested by her description of ‘Machine’: the book is one of those stories that follows a particular object through space and time as it interacts with different objects and people, each opening up into its own distinct, digressive world, and I probably thought it was a neat, familiar metaphor for the web of life.
I had seen The Tree of Life when it came out in 2011, and when I picked up ‘Machine’ two years later I had a vague inkling that the novel and movie had a similar hook: the ancient past and familiar present, together in a chain of causality. But my pulse quickened as I began to read. Like many small-press authors, Peter Adolphsen maintains a very active social media presence, and had friended my girlfriend on Facebook after she reviewed ‘Machine’, though they’d never actually spoken. I sent him a message to ask if he’d ever seen The Tree of Life. He hadn’t.
Over email, Adolphsen describes ‘Machine’ as “in the genre of tingseventyr (fairy tales about objects).” After a brief overture, the novel, which you can read in about an hour, starts at the very beginning: the Big Bang – the expansion of time and space outwards from a single point, and the formation of the elements and everything else, “from amino acids to galaxy clusters.” The same quantity of matter has always existed, writes Adolphsen, in various recombining forms, and it is one particular piece of matter that ‘Machine’ follows.
A prehistoric horse (a mammal from the Eocene period, not a dinosaur), spooks at a watering hole, runs away, falls off a cliff, and dies. Cellular decomposition, putrefaction and the heat of the earth take their course – over several million years and a couple of pages – and the matter that had once composed the animal’s heart becomes a single droplet of oil, which is extracted in the 1970s from the Utah oilfield where an Azerbaijani immigrant named Jimmy Nash works. It is eventually pumped into the gas tank of a Ford Pinto, turns to engine exhaust, and is inhaled by the car’s owner, who, some decades later, shows up on the narrator’s doorstep coughing up blood – dying of cancer spread by that very particle that was once something else’s heart.
Adolphsen tells me that though he’s eager to see The Tree of Life, he was previously unaware of its similarities with his book. I have not reached out to Terrence Malick to ask if he’s read ‘Machine’, but it’s widely reported that he had been developing a project about the origins of life since the late 1970s. By 2007 the idea has taken shape in a script incorporating elements inspired by Malick’s childhood in Austin – where he grew up as the oil-rich grandson of Syrian and Lebanese Christian immigrants – and the lingering emotional wound left by the suicide of his younger brother in 1968. This personal tragedy informs the world-weariness of Sean Penn’s character in the present-day scenes that bookend The Tree of Life, as well as that of Christian Bale’s protagonist in Malick’s latest, Knight of Cups.
“I guess it’s a coincidence, a nice little one,” Adophsen says. “I think that many more than just Mr Malick and myself have done the Big Bang thing in some form or another; we’re not the first, won’t be the last. The birth of the universe is naturally a recurrent theme. It’s the end station for the train of where-do-we-come-from questions.”"


Det sørgeligste nye ord Pia Juul nogensinde har hørt (er ikke lynild)

"Quickbrev"?

Comments

Pia Juul
Pia Juul Det er det sørgeligste nye danske ord jeg nogensinde har hørt.
Torden og lynild! Hurra!

The Twin Peaks-Helle Helle Connection

Helles version af

"The Owls Are Not What They Seem"

i Hvis det er

klippet til sangtekst af Kristina Holgersen til hendes temmelig fine plade (og ledsagebog af samme navn) To slags mørke (omtales nærmere i Bogholderiet i WA Bøger på fredag, find den på Spotify):

Ofte går jeg med sådan en undren,
det kan også være en uro, uden at kunne placere den.
Jeg har desværre ingen andre eksempler på stående fod.
Bortset fra i dette nu, hvor uglen fra tidligere giver et desperat skrig
i det fjerne.
I det fjerne.
Der er noget, der foruroliger mig, jeg ved ikke hvad.
Måske det bortkomne tyggegummi.
Men også selve det fejlslagne kast,
at jeg ikke kunne styre mit håndled. Jeg kan have fået gigt.
Så er der risikoen for at skulle gå meget længere uden vand,
i det hele taget at skulle gå i svuppende sko.
Fortløbende sidde her i mørket og vente.
Men også udsigten til, at hun kommer tilbage.
Nu skriger uglen igen, og så slår det mig.
Det er da ikke uglen.
I det fjerne.
Det er da ikke uglen.
I det fjerne.
I det fjerne.

The Jørgen Leth-Star Wars Connection

- fra Rolling Stone-interview med Oscar Isaac; om hans rolle i den seneste Star Wars-film:

"Poe Dameron is the most straightforward part Isaac has ever played – and maybe the most difficult

"It's extra-challenging when there's less characterization involved," he says. "I mean, there's still quite a bit of character there  — he's not me, even the way of talking is a bit different. But sometimes it's hard when you have less to hold on to. Have you ever seen this movie called The Five Obstructions by Lars von Trier and Jørgen Leth? He has remake a film five different times, each with a different 'obstruction,' like it has to be animated. But the final obstruction was no obstruction at all, and that was the most difficult. That's a little bit of how I felt. If I have every choice possible, then I don't know what to do. I have no way of focusing it!"


Monogrammatisk mistanke

Peter Adolphsen offentliggør det foreløbige persongalleri i sin nye roman med ordene:

"Der kommer formodentlig en liste over de medvirkende i Rynkekneppesygen. Det er et værre mylder. — at Hald Hovedgaard"

- flere af navnene ser mistænkeligt mongrammatiske ud, dvs. som er de hentet direkte fra Martin Larsens ottebindsværk Monogrammer (grundsignalement: eksotisk fornavn + ikke-eksotisk efternavn), hvilket er svært at bevise smart nok, da alle navne jo kun optræder 1 gang, men jo også helt i orden, og allerede forudsagt ved monogrammernes udgivelse, at dette er perfekt nødnavnelager for danske prosafiktionsforfattere:


mandag den 30. maj 2016

Kosmos er et gøremål - Smærup 70

Du siger, og jeg kan ikke mindes, at du har brugt ordet før, at det er et gøremål at gå en tur, uden at vide, at den store prosa-mester Jens Smærup Sørensen fylder 70 år i dag, og at han i 1973 udgav en bog på Arena, der hedder Gøremål, der er uden genrebetegnelse, ergo er titlen genrebetegnelsen selvfølgelig - jeg rev bog ud af reolen og viste dig den, og nu er du gået med det mål at gøre dit gøremål, og jeg sidder ved skrivebordet med bogen slået op foran mig, på side 9 står der, og det bliver så mit TILLYKKE:

Svært at få øje på meningen kun de mange muntre oplevelser til at kredse om troen på døden

Som i ugevis lyser solen foran før den pludselig falder fra hinanden og det må dog endnu være sket for år tilbage. Jo der er endnu flere år tilbage og hele tiden sker der noget. Mennesket har sit fartøj og kan altid se hvad klokken er. Men så standser selv jorden tvivlrådig op, som de andre planeter mindre end et øjeblik hvorefter de fortsætter, af vanens magt, de kører deres dørtræk omkring næsten ingenting, som på flugt fra en storm af ildflager. Samtidig griber mennesket til sin puls, det regner efter og klør sig i håndfladen. Det kontrollerer afstanden og den er som den plejer cirka, apparaterne fungerer og det spekulerer over betydningen af det sære syn dér foran nu. Det er nu planeterne stikker af til hver sit verdenshjørne. der er ikke andet at gøre, de må afsted i i hver sit tempo og jorden er måske på vej væk og måske kommer den imøde. Mennesket kommer ingen vegne så for øjeblikket kan det ikke eksistere når det naturligvis bare er der. Det kan endnu vare mange år før der sker noget. Mennesket kommer beklageligvis død hjem fra sin lange rejse.

Og spejlet i en pyramide

af Robert Smithson på Dia:Beacon, selvom de kom hjem i går:





søndag den 29. maj 2016

Min faster on the road

Else Marie med sin veninde Lisbeth i USA lige nu: