Hallo, Leth- og soulfans - måske særligt Klaus Lynggaard og Lars Movin (og Jørgen Leth!),
ved vi PRÆCIS hvilke(t) James Brown(?)-numre der lyder mens Torben
Ulrich smasher løs i mørket i Leths Motion Picture? - smart nok er der ikke lyd på YouTube-linket, ikke hos mig i hvert fald!
Lars Movin Det er et emne, der har optaget Leth-forskerne - eller i hvert fald undertegnede - gennem længere tid. Allerede i min bog "Udspil – samtaler med Torben Ulrich" (2004) afkræftede Ulrich, at der skulle være tale om James Brown, men senere korrigerede han imidlertid sig selv – og derfor indføjede jeg en note, da jeg genbrugte interviewet i min bog om Jørgen Leths film, "Alt er i billedet" (2013). Noten følger her: "I dette interview, der fandt sted i marts 2003, mente Torben Ulrich at huske, at der var tale om den amerikanske vestkystgruppe War. Dette kunne imidlertid ikke passe, idet War kun lige akkurat var blevet dannet i 1969 og endnu ikke havde indspillet på tidspunktet for optagelserne til Motion Picture. Og ved en senere lejlighed, i forbindelse med min bog Udspil – samtaler med Torben Ulrich (2004), korrigerede han det til, at de to soulnumre i filmen skyldes gruppen Charles Wright & the Watts 103rd Street Rhythm Band. Dette virker sandsynligt, selv om det ikke er lykkedes at identificere de specifikke optagelser. På et af musikstykkerne i filmen gentages vendingen “In the jungle, babe”, hvilket netop er titlen på et album med Charles Wright & the Watts 103rd Street Rhythm Band udsendt i 1969 – men stykket findes ikke på den pågældende plade." (Der er tale om note 141 på side 502).
Lars Movin Skulle nogen derude være i stand til at identificere, hvilke(t) track(s) med Charles Wright & the Watts 103rd Street Rhythm Band, der er tale om, vil jeg være meget interesseret i at få det at vide – tak!- Lars Movin P.S.: Jørgen Leth og alle, der i øvrigt var involveret i Motion Picture, er naturligvis blevet spurgt.
- Lars Movin P.S.: Hvis det har nogen interesse, er tre kapitler i "Alt er i billedet" helliget "Motion Picture" – belyst gennem henholdsvis Ole John, Jørgen Leth og Torben Ulrich.
- Lars Bukdahl 10000 tak, Lars. Jeg har skammeligt nok ikke din bog, den forsøger jeg at få fat på - og mine Ulrich-bøger ligger uforståeligt nok i en flyttekasse. Vi ses, i morgen, Jørgen, til lukket lærermøde!
- Lars Bukdahl Nu har jeg hørt Charles Wright hele dagen, og det lange første, centrale musikstykke lyder jo umiskendeligt som James Browns "Papa's Got A Brand New Bag", bare ikke Wrights udgave fra pladen Together, 1968 (hvor der også er vokal langt det meste af tiden - jeg er ikke gået i gang med at lytte de sikkert talløse Brown-udgaver igennem ...), men lyder det ikke faktisk også som om det er en LIVE-udgave, også klippet med jungle-udråbet (der jo ikke nødvendigvis er den samme sang. vel?); jeg kan ikke få øje på, at der findes
Jørgen Leth jeg tror stadig det er James Brown. Godt nok var vi mere løse i det den gang, på godt og ondt måske. Men med credits? det ville undre mig. Altså: jeg siger James Brown. Indtil bevis på at det er usandt. Jeg var vild med James Brown dengang, og er det stadig.
Brian Ravnholt Jepsen Jeg søgte med lys og lygte efter en Motion Picture part 1 igår så jeg kunne høre stykket men det har endnu ikke lykkedes mig - har du eller andre et link til den første del?- Lars Bukdahl Ikke andre end den lydløse deroppe, men filmen er jo med på den anden boks, Sportsfilmene, i Leth-bokssættet, der ikke er udsolgt og som ALLE bør eje komplet naturligvis
- - 2 yderligere links:
At times I listened so intensely that I started to hear noises which may not have been there. At one point far into the book, I suddenly wondered if there was a meta-ness about Dorte and her Aunt Dorte. Their names, little parallels, the book’s temporal tricks and my own doubts about the narrator’s reliability caused me to wonder if they were really one Dorte.
On my bookselves, Helle Helle belongs with in the section with Amélie Nothomb, Ingvild Rishøi, Marie Darrieussecq, Kjersti Skomsvold, Gerbrand Bakker, Per Petterson, Jon Fosse. European writers all. Coincidence? Their tense, taut books make the alleged ‘Great American Novel’ seem garish.