Viser opslag med etiketten Til en engels forsvar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Til en engels forsvar. Vis alle opslag

onsdag den 7. marts 2018

Anbefalelsesværdige anbefalinger (HH om CL!)

- fra Facebook: 

Bog & idé
👩💪 På torsdag er det kvindernes internationale kampdag. Derfor sætter vi i denne uge fokus på stærke kvinder i litteraturen. Vi har bedt nogle stærke, danske, kvindelige forfattere anbefale litteratur - af eller om andre stærke kvinder.
📚 Vores første anbefaling kommer fra Helle Helle, som om kort tid er klar med sin nye roman 'de' på forlaget Rosinante&Co
Helle Helle anbefaler TIL EN ENGELS FORSVAR! 👼
💬 "Cecilie Lind vil noget med hver eneste sætning i sine bøger, også i 'Til en engels forsvar'. Variationen er som i en nattergals sang. Hver trille er på en gang genkendelig og helt ny. Der er så meget kraft i den stemme. Det er stærkt." - Helle Helle
















- og fra Villabyerne:

Biblioteket anbefaler: Lars Bukdahls ’Korshøjen’

Af litteraturkonsulent Signe Langtved Pallisgaard, Gentofte Hovedbibliotek

!“Jeg kan fornemme ham, men jeg kan ikke / få øje på ham, på en forfærdelig øm måde / er han tåget og helt væk, long gone.”
'Korshøjen' er på én gang tung af ømhed og svævende let. Ord og sætninger står nøgne og sårbare på siderne, og det er som om, de både råber og hvisker.
Teksten handler om at savne, i dette tilfælde en far. Den voksne Lars Bukdahl savner sin far, Jørgen Peder Kristian Ødvin Bukdahl, der døde, da han var 11 år.
Bogens savn er så håndfast, at faderen trækkes helt ind på hver eneste side:
”Jeg savner at savne, at han læser, hvad jeg / skriver, at han læser dette.”
Der er glimt tilbage til barndommen, og der er tråde ud i fremtiden, men begge dele er lige nærværende.
'Korshøjen' er en smuk og enkel bog, der ikke blot er dybt rørende, men også vækker alle de savn, der ligger i dvale hos læseren - hvis ikke den dysser dem ned, der allerede raser.
Bogen byder også på en perlerække af små ordopfindelser, for eksempel glemmer man aldrig ordene 'erindringssvimmel' og 'anekdoteløshed'. Og når Jørgen ikke er her længere, bliver han selvfølgelig til Ujørgen. Det er så fint, så fint.
For denne læser er 'Korshøjen's fineste egenskab dog, at den får både skønheden og brutaliteten ved det tabte frem i lyset.
Skriften gør savnet så værdifuldt, at meningsløsheden opvejes, og er det ikke noget af det fineste, litteraturen kan?"

Lars Bukdahl er digter, kritiker på WeekendAvisen, redaktør på tidsskriftet Hvedekorn samt blogger

mandag den 27. november 2017

JEG HEPPER PÅ EN ENGEL



Med stolthed proklamerer jeg: Min kæreste Cecilie Lind er nomineret til Krabbesholm Højskole og Jyllands-Posten litteraturpris SCHADEPRISEN for hendes roman Til en engels forsvar  og "hendes tilhørende virke som debattør" med denne motivering:

"Tilegnet dem, der kæntrer
Forfatter Cecilie Lind er indstillet for romanen "Til en engels forsvar" og hendes tilhørende virke som debattør.
I romanen "Til en Engels Forsvar" går en engel først i krig og får dernæst til opgave at drage omsorg for en pige, som den imidlertid forelsker sig i. Englen forvises og stilles til sidst for retten, hvor Gud griber ind. Pigen og englen er spejlinger af hinanden, en skrøbeligt uforsonlig dobbeltfigur med en legesyg selvopholdelsesdrift.
Bogen er en stærkt iscenesat, hyperæstetisk tekst og en ambitiøs fremstilling af begrebet "det gurlesque": En blanding af "girl" (pige) og "burlesque". I Danmark har det "gurlesque" eller mest været at finde i billedkunsten.
Linds tone er vrængende, sødladen og sårbart autoritær. Samtidig tegner Lind med stort mod billedet af en patetisk-kvindelig figur, et underskuds-individ, der normalt er tabubelagt.
Linds pige/ engel er ikke en moder eller anden omsorgsgiver, men en, der selv har behov for omsorg - en omsorg, der ikke eksisterer.
På den måde giver Lind indirekte stemme til dem, der falder igennem, og viser os flere måder, hvorpå man kan være til stede i verden.
Romanen kan læses i sammenhæng med Linds debatindlæg i dagbladene (f. eks. ' Dette er det tredje forår, jeg kæntrer', der fortæller om det psykisk sårbare menneskes outsiderposition i samfundet) og hendes poetiske "stream of consciousness"-fabuleringer på de sociale medier.
Med sin idiosynkratiske, anti-psykologiske, særegne og mediebevidste skrift rejser hun ikke bare vigtige politiske diskussioner om køn og samfund, men kommer også med sit helt eget bud på, hvad en roman kan være, skrevet med en kompromisløs stemme, der konstant er ved at krakelere."

De øvrige nominerede, hvoraf jeg skandaløst nok kun rigtigt kender (dele af) Vibrio, er: Rolf Nowotny og Glenn Christian for Vibrio + Jonas Georg Christensen, Kristian Sæderup og Mathias Sæderup for tidsskriftet Form og erfaring + Dea Antonsen og Ida Bencke for deres projekt Labratoriet for æstetik og økologi + Søren Andreasen for bogen Towards a lightness of mind and matter

 Værker og priser mødes og sød musik opstår i hjertet (og kasseapparatet)!

søndag den 22. oktober 2017

Engle-content

Altså, Treo! Men jeg skal jo være den sidste  (når ikke den første) til at kritisere andre kritikeres negativitet. Og der var 1 positiv linje i hans 3 stjerner-anmeldelse af Cave-koncerten:

"En simpel version af ’Into My Arms’ med publikum på forbavsende flot kor var seancens eneste virkeligt vellykkede indslag."

Og disse irriterende smukke linjer fra den sang var jo klar nok til dig, kære englebestyrer, i en hård Coldplay-lås ((c) Bang Foss) i mine arme :

"[Verse 2]
And I don't believe in the existence of angels
But looking at you I wonder if that's true
But if I did I would summon them together
And ask them to watch over you
To each burn a candle for you
To make bright and clear your path
And to walk, like Christ, in grace and love
And guide you into my arms"

torsdag den 13. juli 2017

Kommode-Tyven i Twin Peaks

I sin gode Politiken-anmeldelse af Til en engels forsvar sammenlignede Kizaja Ulrikke Routhe-Mortensen romanen med både Twin Peaks og Jens August Schade:

"Først har jeg det lidt med Cecilie Linds nye roman (hendes første efter fire bøger med digte) som med det nye ' Twin Peaks'. Her er intet at holde fast i. Det står hurtigt klart i både tv-seriens række efter række af udsyrede tableauer og i ' Til en engels forsvar', som Linds roman hedder. Der er ingen realistisk fortælling om et ordinært forløb af hændelser, der udgør et normalleje, som det hele kan stikke af fra. Det stikker sådan set bare af.
At det er sådan hos Cecilie Lind, er der ikke noget nyt i. Det er ligefrem grundmekanikken i hendes tekster, at de sætter af og så roterer, fuld fart, dybere og dybere ind i et vortex af ord. Svimlende, udmattende.
På et tidspunkt må man give slip, lade sig bære, hvis ikke ligefrem - hvad jeg dog hverken hos Lind eller i det nye ' Twin Peaks' er lykkedes med - rivemed.
(...)
Som dualismedyrkende sort-hvid sammenbrudsroman og himmelsk rablende retssagsroman i ét har ' Til en engels forsvar' noget meget schadesk over sig. Til tider måske også for meget. Ikke i den forstand, at den minder for meget om Schade, men i den forstand, at også Schade er alt for meget."

For mennesker som mig og Mae West, der mener, at for meget af det gode (svimlende roterende og himmelsk) er en vidunerlig ting og er diehard-Twin peaks- og Schade-fans (hvilket jeg er sikker på, at Mae ville have været) er de sammenligninger jo den højeste, pureste ros!

Helt uafhængigt af den anmeldelse sammenlignede Bet-nominerede Jonas Okholm Jensen forleden den nye Twin Peaks og Schades Kommode-tyven i en FB-opdatering, der knopskød ud i en henrevet, særdeles Schadesk kommentar-tråd: 

Kommode-tyven. Man kan læse Kommode-tyven, mens man vasker 13 kg tøj. Når man læser Schade og tænker på Twin Peaks. Hvis man ikke kan læse Schade, kan man ikke forstå Twin Peaks. Fact.
Comments
Martin Pale
Martin Pale Schade 7800 represent
Henrik Lind-jensen
Henrik Lind-jensen orang schade? læser mest i thebreve og skinkesmåkød.

Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Det giver god mening
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Når man læser de hypergode Schade-ting. De minder mig om Lynch.
Henrik Lind-jensen
Henrik Lind-jensen laaaang tid siden jeg læste schade, men det må jeg vist lige kigge på
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Nok det der i skriften kommer tættest på
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen I mit HOVTd
Anders Jørgen Mogensen
Anders Jørgen Mogensen Hvilke schade titler udover Kommodetyven? (Som jeg selvfølgelig elsker!)

Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Schades Højsang, Hjertebogen og Sjov i Danmark af digtene.
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Det er noget med humoren.
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Eller letheden hvormed det serveres
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen leder lige efter min favorit...
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen DET EVIGE LIV
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen DET EVIGE LIV er en af de mange opsamlings
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Men den står mig nært, fordi den var der på det rette tidspunkt
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Lad endelig Lars komme på banen.
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Mennesker mødes og sød musik opstår i hjertet. Den har jeg givet væk så mange gange, at jeg ikke har fået den læst. Men den er jo en klassker, Anders. Så mon ikke...
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Det er den spjættende fornemmelse af godt og ondt, der minder om Lynch. Det går helt ind så meget, det også rammer ud. Det er sådan. Lys og mørke. Ekstremt fremhævet. Når man er lykkelig og ulykkelig, du ved. Det er det, jeg så godt kan lide. Og så simpelthen UDTALT eller gøet med en kraft, så man tænker, det kunnne da over head not være anderledes.
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Der er en anden, jeg ikke lige kan finde i flytterodet. Ikke Det evige liv... der er en anden... jeg kan ikke finde den... starter simpelthen så godt, at man bare skal elske den... prosaisk digt...
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen rød og sort skrift på hvid
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Den minder mig om en bestemt tur til Thisted med Synd og Skam.
Anders Jørgen Mogensen
Anders Jørgen Mogensen Thistedturen lyder allerede voldsom.
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Alle disse bøger, der lever rundt, jeg sidder sgu lige og elsker det helt vildt, de er der. Schaden da i høj grad, men det hele. Så var man lige med den og den bog ved Kalø. Det er helligt, sgu. Så var man lige i Ikast. Så var man i Dollerup Bakker på vej hjem. Så var man her og der. Det er med en eller anden bog. Det er bare fremragende. Der går man sgu rundt med værk i hånd. Det er unikt.
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Det er ultra sært.
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Det er jo ikke ruinen i sig selv, vel, den er da hurtigt overstået, sådan en ruin. Det er Schade, man kommer med. Så bliver fantaen levende i fangehullet.
Anders Jørgen Mogensen
Anders Jørgen Mogensen Jeg har sjovt nok denne bog med på ferie

Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen ...og to andre romaner haha
Jonas Okholm Jensen
Jonas Okholm Jensen Den er jo virkelig konge. Kommer man ikke også til Buenos Aires? Jeg mener det. Det er jo totalt Twin Peaks.
Anders Jørgen Mogensen
Anders Jørgen Mogensen Og en nøgen dame på fronten Stig Vendelkær style
 
Lars Bukdahl
Lars Bukdahl Altså! Det hele jo (og hey! elsker Twin Peaks-sammenligningen)! Som ikke er så frygtelig meget - overset er jo til stadighed prosaen og af den frem for alt: Kommode-tyven, Den himmelske elskov på jorden (genudgivet sidste år af Gladiator), Jeg er tosset efter dig, eller mordet på Cuxton slot (sidste roman, sex og vold amok!), Verdenshistorier (noveller), (men også de andre romaner: En mærkelig aften i verdens historie, Én eneste stor hemmelighed, Kærlighedens symfoni og, ja, Mennesker mødes, den kendteste og mest udmatte(n)de). Sjov i DK selvfølgelig. Af ren poesi: Hjerte-bogen, Kællinge-digte, Schades højsang (og resten!). Men miss ikke dramatikken, især Myggestikket (Freud amok!) og Nattens frelse (revolutions-amok) og den sidste UFO-flyvende bog 70 eventyr om det hemmelighedsfulde København! ENJOY!
Anders Jørgen Mogensen
Anders Jørgen Mogensen Jeg læser Schade samtidig med at jeg læser Joseph Conrad. Kan ikke finde ud om det er verdens bedste eller verdens dårligste ide.