Mens jeg var undervejs til Vejen modtog Signe Gjessing mildest talt fortjent F.P. Jacs Mindelegat og selvfølgelig holdt Asger Schnack en henrevet motiveringstale og selvfølgelig holdt Signe en stolt og offensiv forsvarstale for poesien - her et klip (og mon ikke man kan læse resten, hvilket man jo bør, hvis man går ind på dette Facebook-link?):
"Begejstringen over den kunstige nattergal er afvisningen af det
uskabte, som lever i os. Den afvisning kender mange digtere fra samtaler
med alle mulige, og de er vant til ikke at få ret, men alligevel at
have ret, for nu at sige det som det er. Men den mekaniske
virkelighedsanskuelse er ikke en slags anskuelse, der har løn i sig
selv, den har i stedet en funktion, fordi den taler konstruktionens
potentiale op, indtil den anskues som en måde at forbedre mennesket, og
mennesket frivilligt lader sig degradere ved at lade sig konstruere.
Tingene er altså vendt på hovedet. Men et enkelt digt taler for
menneskesindets mulighed for at stige og falde, så ingen kan måle
vidderne. Det uskabte i os, som er vores ånd, har skabt al mekanik og
teknik, går forud. I ånden kan veje afprøves, som lader meget tilbage at
ønske hos den mekaniske infrastruktur. Niels Lyngsø fortalte mig sidste
sommer, at Thøger Larsen i sin Sapfo-oversættelse, fordi han ønskede at
harmonisere og udglatte digtets fragmentariske struktur, ’fyldte ud’ i
lakunerne med hvad, han fandt på. Nye arkæologiske fund af samme digts
originaler viste år senere, at Thøger Larsen i sin ånd havde fundet de
linjer, Sapfo havde skrevet.
Ingen mekanik kan ane."
foto: prisopfinder Lars Gundersen (priskunst: Erik A. Frandsen)
Viser opslag med etiketten F.P. Jac-prisen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten F.P. Jac-prisen. Vis alle opslag
lørdag den 15. september 2018
tirsdag den 5. juni 2018
Jac mindes med Gjessing
- og så meddeles det at F.P..s Jacs Mindelegat 2018 går til Signe Gjessing:
"
"
Det er med stor fornøjelse vi kan afsløre, at modtageren af F.P. Jacs Mindelegat 2018 er FORFATTEREN SIGNE GJESSING."
- og det er tor jeg sgu, Flemming Palle, der aldrig nåede at læse Signe, ville være oprørende enig i - Signe er temmelig engleligt til (men tag ikke fejl af renfærdighedens djævelskhed (i ikke mindst detaljen, og i den nye bog, store opdagelse: digressionen!))!
Lars Gundersens eminente portrætfoto i anledning af prisen (der uddeles til september) er hede hule heroisk:
- og det er tor jeg sgu, Flemming Palle, der aldrig nåede at læse Signe, ville være oprørende enig i - Signe er temmelig engleligt til (men tag ikke fejl af renfærdighedens djævelskhed (i ikke mindst detaljen, og i den nye bog, store opdagelse: digressionen!))!
Lars Gundersens eminente portrætfoto i anledning af prisen (der uddeles til september) er hede hule heroisk:
Etiketter:
F.P. Jac-prisen,
Signe Gjessing,
tillykke
onsdag den 24. september 2014
Et stor NUL får F.P. Jacs Mindelegat
nemlig medlem af Bandet Nul, sammen med Jac og Asger Schnack, KLAUS HØECK. Det må¨siges at være perfekt passende!
- et digt fra den første nul-bog, der bare hed NUL, fra 1980:
hvorfor rende rundt med røde
faner eller holde lange taler
om arbitrære revolutioner
når alt du behøver er at lytte
til Blondie eller brække
en syrengren af og sætte den i
den konservesdåse som du netop
har skåret dig til blods på?
eller gå hen til rundetårn og sig: undskyld!
- et digt fra Topia eller Che Guevera (apropos 4. sæson af Boardwalk Empire, hvor Nucky er på Cuba (anno 1931)), fundet i Ung dansk poesi. 22 digtere fra halvfjerdserne (som jeg havde taget frem for at finde Lola Baidel-digte ...)
Jeg tager til Cuba mine længslers land
Aftenskumringen er rødlig som cocco
loba plantens vedd, når det tilsættes vand
og saltsyre. Mens jeg spekulerer o
ver tidens, stedets og handligens mangfol
dighed, nærmer vi os langs de sidste i
sobarer og lufthullers mægtige kold
fronter. Nu er også ideologi
aaaaaa ddd eeeeeeee hhh iiiiiiiii brudt
kkkk mmmm nnnn rrrrrrrrrr te
rrrrr tttt vvvvv øøø ååå log
ernes grænse og lydmure gennembrudt.
Jeg er ankommet på fastende hjerte
for at skrive en infrarød monolog.
- Klaus Høecks mindedigt for Michael Strunge, fundet i Den danske lyrik, bind 5 (taget frem for at finde Lola Baidel-digte ...)
Til Michael
der er en ømhed
som sårer hjertet mer end
et samuraisværd
en maskulin hen
givenhed mer grusom end
en rose i blomst
der et et liv som
ikke kun måles i år
men i kærlighed
i kortere glimt
men klarer så du sand
heden mer end vi
- MON IKKE jeg havde antaget alle 3 til Hvedekorn? liker dem gør jeg umådeligt

foto: prisorganisator Lars Gundersen
- et digt fra den første nul-bog, der bare hed NUL, fra 1980:
hvorfor rende rundt med røde
faner eller holde lange taler
om arbitrære revolutioner
når alt du behøver er at lytte
til Blondie eller brække
en syrengren af og sætte den i
den konservesdåse som du netop
har skåret dig til blods på?
eller gå hen til rundetårn og sig: undskyld!
- et digt fra Topia eller Che Guevera (apropos 4. sæson af Boardwalk Empire, hvor Nucky er på Cuba (anno 1931)), fundet i Ung dansk poesi. 22 digtere fra halvfjerdserne (som jeg havde taget frem for at finde Lola Baidel-digte ...)
Jeg tager til Cuba mine længslers land
Aftenskumringen er rødlig som cocco
loba plantens vedd, når det tilsættes vand
og saltsyre. Mens jeg spekulerer o
ver tidens, stedets og handligens mangfol
dighed, nærmer vi os langs de sidste i
sobarer og lufthullers mægtige kold
fronter. Nu er også ideologi
aaaaaa ddd eeeeeeee hhh iiiiiiiii brudt
kkkk mmmm nnnn rrrrrrrrrr te
rrrrr tttt vvvvv øøø ååå log
ernes grænse og lydmure gennembrudt.
Jeg er ankommet på fastende hjerte
for at skrive en infrarød monolog.
- Klaus Høecks mindedigt for Michael Strunge, fundet i Den danske lyrik, bind 5 (taget frem for at finde Lola Baidel-digte ...)
Til Michael
der er en ømhed
som sårer hjertet mer end
et samuraisværd
en maskulin hen
givenhed mer grusom end
en rose i blomst
der et et liv som
ikke kun måles i år
men i kærlighed
i kortere glimt
men klarer så du sand
heden mer end vi
- MON IKKE jeg havde antaget alle 3 til Hvedekorn? liker dem gør jeg umådeligt

foto: prisorganisator Lars Gundersen
onsdag den 8. maj 2013
F.P. Jac-prisen 2014 til Blæs Bukki
der som medlem af vidunderligt nok genopståede Bikstok Røgsystem, hans ANDEN superdupergruppe (Malk værende den første og Balstyrko den tredje) netop har udsendt den dybt jacistiske sang
DELIRIUM
(Drik mig)
(Drik mig)
[Omkvæd]
Når alt brænder på og horisonten vælter,
Og ikke engang vand slukker ilden igen.
Spænder vi os fast til kajakker med bælter,
Og dykker ned på bunden hvor vi finder en ven - flyv, flyv!
Vi tømmer flasker med ildvand,
Vi stikker ild til en kylling.
Og går rundt med en mund der kun kan tale ondt,
Snot verden, jeg er blevet for dum.
Åååh, jeg gjorde det igen,
Købte femogtyve smøger matcher fyrtøjet med dem.
Og med dem kommer kaffe, flere øl, skud shots,
Det ser godt ud, langt fra, men langt fra flot.
Det er snigende delirium,
Trykker på min lever,
For at få lidt ekstra skum,
Hiver lommelærken frem,
Jeg tømmer den ned i min mund,
Ved at natten bringer insomnium.
Åååh, tog et hvæs på troldefingeren,
Slingern op i baren mens de andre de får grineren.
Mindern' om ørlern' hovedet ned i skideren,
Trækkeren i brækkeren, forskrækker dig om døden,
Og hjertet der stopper og stepper og junkier,
Hepper mens kæberne pepper, har coke på deres læber,
Mens konerne flæber, og købmændende slæber og dræber, nej!
[Omkvæd]
Hvem har taget nøglen til mit hjem?
Hvem har stillet døren lidt på klem?
Kalder med en missekatte stem'.
Hvem er det der ligger nøgen i min seng?
Hvem har malet væggen hvem har flyttet om?
Hvem har stukket en granat i min inderlom'?
Hvem har taget ladegreb med min ene hånd?
Insomnia.
Hvem er det der lander på mit gulv?
Som noget der ku' være i et hul.
Drevet af Uranium og kul.
Glider op i unge damer som en kælen ål.
Hvem har spillet Matador med min lillebror?
Hvem har spottet den galaxehob hvor Niels bohr?
Hvem har stukket pebberkorn i mit næsebor?
Insomnia.
[Omkvæd]
Der' flammer i min hals der brænder så jeg hælder dem.
Stemmer i ørene skal væk så jeg fortæller dem,
Hvordan det hele flyver væk hver gang jeg tager en strammer.
Det kan jeg li' det ligesom koldt vand på gamle flammer.
Så kalder byen mit navn, og jeg kan se det for mig,
Husker hvordan vi dansede Macarena sidste sommer.
Tænder der sveder, munden vokser, jeg må ud på bakken,
Men først der hælder jeg en rotte til i mundkloakken.
Og så jeg klar til fødderne, jeg klar til mødrene på gaderne,
Drikker for at overvinde mødrene med jaderne,
Og selv pladerne der springer ud af min mund,
De gør mig intet for det sker kun når munden er rund.
[Omkvæd (x2)]
Når alt brænder på og horisonten vælter,
Og ikke engang vand slukker ilden igen.
Spænder vi os fast til kajakker med bælter,
Og dykker ned på bunden hvor vi finder en ven - flyv, flyv!
Vi tømmer flasker med ildvand,
Vi stikker ild til en kylling.
Og går rundt med en mund der kun kan tale ondt,
Snot verden, jeg er blevet for dum.
DELIRIUM
(Drik mig)
(Drik mig)
[Omkvæd]
Når alt brænder på og horisonten vælter,
Og ikke engang vand slukker ilden igen.
Spænder vi os fast til kajakker med bælter,
Og dykker ned på bunden hvor vi finder en ven - flyv, flyv!
Vi tømmer flasker med ildvand,
Vi stikker ild til en kylling.
Og går rundt med en mund der kun kan tale ondt,
Snot verden, jeg er blevet for dum.
Åååh, jeg gjorde det igen,
Købte femogtyve smøger matcher fyrtøjet med dem.
Og med dem kommer kaffe, flere øl, skud shots,
Det ser godt ud, langt fra, men langt fra flot.
Det er snigende delirium,
Trykker på min lever,
For at få lidt ekstra skum,
Hiver lommelærken frem,
Jeg tømmer den ned i min mund,
Ved at natten bringer insomnium.
Åååh, tog et hvæs på troldefingeren,
Slingern op i baren mens de andre de får grineren.
Mindern' om ørlern' hovedet ned i skideren,
Trækkeren i brækkeren, forskrækker dig om døden,
Og hjertet der stopper og stepper og junkier,
Hepper mens kæberne pepper, har coke på deres læber,
Mens konerne flæber, og købmændende slæber og dræber, nej!
[Omkvæd]
Hvem har taget nøglen til mit hjem?
Hvem har stillet døren lidt på klem?
Kalder med en missekatte stem'.
Hvem er det der ligger nøgen i min seng?
Hvem har malet væggen hvem har flyttet om?
Hvem har stukket en granat i min inderlom'?
Hvem har taget ladegreb med min ene hånd?
Insomnia.
Hvem er det der lander på mit gulv?
Som noget der ku' være i et hul.
Drevet af Uranium og kul.
Glider op i unge damer som en kælen ål.
Hvem har spillet Matador med min lillebror?
Hvem har spottet den galaxehob hvor Niels bohr?
Hvem har stukket pebberkorn i mit næsebor?
Insomnia.
[Omkvæd]
Der' flammer i min hals der brænder så jeg hælder dem.
Stemmer i ørene skal væk så jeg fortæller dem,
Hvordan det hele flyver væk hver gang jeg tager en strammer.
Det kan jeg li' det ligesom koldt vand på gamle flammer.
Så kalder byen mit navn, og jeg kan se det for mig,
Husker hvordan vi dansede Macarena sidste sommer.
Tænder der sveder, munden vokser, jeg må ud på bakken,
Men først der hælder jeg en rotte til i mundkloakken.
Og så jeg klar til fødderne, jeg klar til mødrene på gaderne,
Drikker for at overvinde mødrene med jaderne,
Og selv pladerne der springer ud af min mund,
De gør mig intet for det sker kun når munden er rund.
[Omkvæd (x2)]
Når alt brænder på og horisonten vælter,
Og ikke engang vand slukker ilden igen.
Spænder vi os fast til kajakker med bælter,
Og dykker ned på bunden hvor vi finder en ven - flyv, flyv!
Vi tømmer flasker med ildvand,
Vi stikker ild til en kylling.
Og går rundt med en mund der kun kan tale ondt,
Snot verden, jeg er blevet for dum.
Etiketter:
Blæs Bukki,
Delirium,
F.P. Jac-prisen
tirsdag den 7. maj 2013
Bedstevenpris!
Jeg glammer her med mit fravær - det var ikke med min gode lilje! - til overrækkelsen af den nyindstiftede F.P. Jac-pris til selvfølgelig Asger Schnack, Jacs allersombedste ven, biografisk så vel som litterært; TILLYKKE, og åh, jeg havde gerne hørt Pia Juuls pristale (hvis hun ikke publicerer den på Promenaden, er dette stedet! MORGENNOTE: HER ER DEN, TALEN, OVRE HOS DE ANDRE), her er som HURRA et ret perfekt digt fra duoen Jac & Schnacks sidste fælles samling, Digte 2007:
God at livet ikke altid er højvande
Altid denne snask om stormflod, den vænner os til forståelsens verdner,
så står bølgerne ind med måger og pludseligt mismod, så klarhed.
Langsomt falder alt ned til natur, kun nogle få damesko er trådt til livløshed,
støvet hænger ved, der er en uro i kælderen, det er fortidens stemme.
Men på førstesalen er der pernod i glassene, og skoene venter på en kærlig tørke,
så ligger sluserne tomme, og på kommando træder ansigterne op til dans.
På det fine gulvtæppe danser katten, den er en etagesnuser, et besøg fra strømføringen.

(foto: Prisopfinder Lars Gundersen)
God at livet ikke altid er højvande
Altid denne snask om stormflod, den vænner os til forståelsens verdner,
så står bølgerne ind med måger og pludseligt mismod, så klarhed.
Langsomt falder alt ned til natur, kun nogle få damesko er trådt til livløshed,
støvet hænger ved, der er en uro i kælderen, det er fortidens stemme.
Men på førstesalen er der pernod i glassene, og skoene venter på en kærlig tørke,
så ligger sluserne tomme, og på kommando træder ansigterne op til dans.
På det fine gulvtæppe danser katten, den er en etagesnuser, et besøg fra strømføringen.
(foto: Prisopfinder Lars Gundersen)
Etiketter:
Asger Schnack,
F.P. Jac,
F.P. Jac-prisen,
Lars Gundersen
Abonner på:
Opslag (Atom)



