Side 30-32:
"Andet fra den boksende oversætters hånd (Houmann (1902-1994) boksede og skrev en bog om sportsgrenen, foruden en roman og flere digtsamlinger LB)? Jo, i 1932 begyndte han på Cai M. Woels inittiativ oversættelsen af den irske forfatter James Joyces hovedværk Ulysses. inden det ganske krævende arbejde var færdigt, havde Woels Forlag imidlertid drejet nøglen om, og Houmann måtte søge alternative udgivelsesmuligheder til det digre værk. men det var ikke let at overbevise kritiske forlæggere om James Joyces uundværlighed på det danske bogmarked, og som forlæggeren Henrik Koppel i november 1932 skrev til hårdtarbejdende oversætter:
""Jeg har nu læst James Joyces bog, der har interesseret mig meget, men jeg er svært bange for, at denne bog vil gå langt over hovedet på det danske publikum, hvor interessant det end er. Der er en så kolossal forskel på det dannelsesniveau, hvori disse unge mennesker bevæger sig og det danske lidt seminaristiske publikum, at jeg er overbevist om, at bogen ville virke som kaviar for hoben. Det ville derfor, efter min opfattelse, være et alt for risikabelt eksperiment at udsende bogen i dansk oversættelse, og jeg tør ikke påtage mig opgaven."
To år senere blev der holdt stor forfatterkongres i Sovjetunionen. Her angreb den "uofficielle talsmand for Kreml", Karl Radek, i stærke vendinger James Joyces forfatterskab, som efter Radeks opfattelse ikke levede op til den sovjetdikterede "socialistiske realisme", der pålagde forfatteren at levere "en sandfærdig, historisk konkret afbildning af virkeligheden i den revolutionære udvikling". Der var på kongressen ikke enighed om fordømmelsen af Joyce, men for Houmann, som i mellemtiden var blevet leder af DKP's forlagsvirksomhed, øgede det næppe lysten til at få bogen udgivet. Da et andet dansk forlag, Martins Forlag, i 1935 viste interesse for at udgive Ulysses, blev Houmanns oversættelse ikke udnyttet.
Den socialistiske realisme, som gav kunsten en opdragende funktion i skabelsen af en revolutionær arbejderklasse, vandt dog aldrig for alvor indpas blandt danske kommunister, og i januar 1941 - da Karl Radek som så mange andre var blevet udrenset under Stalins skueprocesser - skrev Houmanns partifælle Peter P. Rohde i Politiken: "Danske læsere løber nu ingen risiko for at at forspise sig i Joyce, ingen stavelse af hans værker er udkommet på dansk, skønt forfatteren Børge Houmann har en oversættelse af Ulysses liggende i sin skrivebordsskuffe - dette til oplysning for eventuelt interesserede forlæggere."
Den opfordring tog en risikovillig forlægger til sig, Et prøveark blev sat, og Houmann havde efter eget udsagn sin oversættelse liggende i DKP's hovedkvarter på Nørrebro til en sidste gennemlæsning inden trykningen. Dér lå den, da dansk politi den 22. juni 1941 på besættelsesmagtens ordre mødte op og ransagede forretningsfører Børge Houmanns kontor. Forretningsførerens ejendele blev konfiskeret, og oversættelsen røg med i købet. Den er trods Houmanns ihærdige eftersøgning ikke siden lokaliseret. Mange hundrede timers arbejde var spildt - udsigten til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste forekom stærk begrænset.
I 1949 udkom i stedet Mogens Boisens roste oversættelse. Men Ulysses, en af det 20. århundredes store klassikere, fandt sin første danske oversætter i en 30-årig trafikassistent fra DSB.
Side 188:
"Kildematerialet på Houmanns færden i disse kritiske måneder er yderst sparsomt, men var han eller Frode Jakobsen blevet arresteret, havde Frihedsrådet næppe overlevet. Da Houmann i december 1944 atter turde mødes med kollegerne i rådet og vad engelskprofessor C.A. Bodelsen (Anders' far LB) fra Frit Danmark overtage Mogens Fogs plads, var det tegn på, at den værste krise syntes overvundet.
Netop Bodelsen og Houmann mødtes kort efter på en hemmelig adresse i Brønshøj. Mens de ventede på Frode Jakobsen, faldt de i sank om deres fælles passion for Jpyce og mindedes, at Houmann i forbindelse med sin oversættelse Ulysses i de tidlige 30'erne havde søgt råd hos den kyndige Bodelsen. Houmann var på dette tidspunkt under et enormt pres, oplevede sin folk blive arresteret, tortureret og henrettet, levede fra dag til dag i uvished om sin egen skæbne - men tog sig altså alligevel tid til en diskussion om et forførende forfatterskab. Det var den borgerlige professor og den lyriske kommunist i intellektuel konversation om modernistisk avantgarde-prosa. Midt i en julemåned, hvor godt 1300 danske modstandsfolk blev arresteret af besættelsesmagten."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar