En lertøjsskål er ikke nogen legetøjsskål

Så har Hvedekorn sørme fået fem stjerner igen af Jørgen Johansen i Berlingske TIdende, og jeg tror da simpelthen bare, at jeg citerer hele anmeldelsen:

Et kapitel i tidsskriftets og i forlagets historie er skrevet til ende. Vemodigt nok! I 46 år har Borgen kærligt plejet lyrikken og generøst givet husly til det på samme tid ærværdige og ungdommeligt sprælske Hvedekorn. Når historien trods alt ikke er ren begrædelighed, skyldes det, at et nyt forlag, Rosinante, står parat til at overtage ansvaret for driften af »talenternes fristed«. Netop det tilnavn lever denne sidste Borgen-udgave af Hvedekorn smukt op til med en lang stribe debutanter og Hvedekorn-leverandører med et par års anciennitet. De må imidlertid alle sammen finde sig i, at veteranen Eske K. Mathiesen løber med opmærksomheden. Mathiesen, der har optrådt i tidsskriftet siden 1969, præsenterer sin egen kanon for billedkunst. Ti digte gjort af samme stof som den vidunderligt morsomme bog »Bonjour Monsieur Satie«, der netop har indbragt forfatteren årets kritikerpris.

Eske Mathiesen har i et (som sædvanligt maskinskrevet) brev til redaktionen påpeget, at der ærgerligt nok har indsneget sig en fejl i afskriften (afskrift pga. maskinskriften) af digtet til og om keramikeren Buller Henriksen; der skal stå "lertøjsskål" og ikke "legetøjsskål" selvfølgelig, og undskyld for det til Eske og læseren, her er det korrekt klingende digt:

Når jeg knipser på kanten
af den buttede blå lertøjsskål
og synes den klinger som en
fjern aftenklokke over
grønne enge, så skyldes det næppe,
at der er indbagt nogen missionerende
hensigt i skålen. Det er blot
det fromme barn i mig selv, der sover
så let, vågner for ingen ting.