Yndlingslegescenografi 3

I. Trappe, en. [ˈtr̥ɐbə] flt. -r. (æda. trappæ, grad (Harp.Kr.7.8 ofl.), trappa (smst.37); fra mnt. trappe, jf. hty. treppe og skotsk trap, stige; til III. trappe; jf. IV. trappe) 1) (mer ell. mindre) skraatliggende forbindelsesled (af træ, sten olgn.), bestaaende af en række (vandrette), forholdsvis brede trin, ad hvilke man kan gaa (stige) op til et sted (især fra jorden op til (hus)-dør, fra (trappe)afsats til (trappe)afsats, fra en etage til en anden i et hus); dels om enkelt trappeløb; dels om alle i forlængelse af hinanden liggende trappeløb; i flt. ofte (dagl.) brugt i temmelig ubestemt bet., uden hensyn til om der er tale om flere trappeløb ell. (m. overgang til bet. 3) kun et enkelt.    1.1) i al alm. Trappen derop (dvs.: til alteret) (skal) vende mod Østen. Ez.43.17. et stort publik Huus med høye Trapper uden til, saasom Børsen, Cancelliet. Høysg.S.135. Jeg gik baglænds bort, og bukkede mig hvert Øyeblik, og da jeg tilsidst kom ud paa Kanten af en høy Trappe, uden at blive det vaer, saa skulde (jeg) uden hendes Raab (være styrtet ned). Ew.(1914).IV.314. en steil Trappe. VSO. TeknLeks.I.551. blandet, brudt, indstæmmet, opsadlet, rullende, udvendig trappe, se I. blande 1.5, III. bryde 6.2, indstæmme 1, opsadle 2, IV. rulle 2.3, udvendig. italiensk trappe: Cit.1793.(Nystrøm. Frederiksberg.II.(1946). 246). En italiensk Trappe er en indvendig Trappe, modsat den udvendige, Svalegangen og Trappetaarnet. HistMKbh.3R.VI. 477. snoet trappe, (tøm.) trappe, der er af (uregelmæssig) snoet form (uden at være spindel- ell. vindeltrappe). GvHuth.Trætrapper.(1887).14.    1.2) i særlige forb. m. præp. (og (ell.) adv.).   i forb. op ad († op for, se op 16.5) trappen, trapperne. de gaae op ad Trappen, og træde ind i Salen. Heib. Poet.IV.237. (han) sprang op ad Trappen. ErlKrist.DH.221.   i forb. ned ad trappen, trapperne. Pamela.I.453. Tine fik B. (dvs.: en syg) ned ad Trappen. Bang.T.139. vi spurtede ned ad Trapperne. JVJens.IM.129. i billedl. anv.: De danske Diplomater kom til at indse, at man ikke kunde vise J. H. ned ad Trapperne (dvs.: ignorere ham). AFriis. DR.I.47. gaa ned ad trapperne (trappen), (næppe i rigsspr.) gaa tilbage (for en); gaa ned ad bakke med; spec.: blive ældet. ieg gaaer ned ad trappen. Cit.1756. (Kirkehist Saml.4R.III.636). For “Det jydske Pensionat” gik det stadig stærkere og stærkere ned ad Trapperne. Aakj.FDD.119. i forb. som kaste (MO.I.1176. CNyrop. Haandv.66), smide (Wied.Sn.17), sparke (Bl&T. se ogs. u. sparke 1) en ned ad trapperne, ogs. brugt uegl. som udtr. for haardhændet, brutal bortvisning, afvisning af en.   i forb. løbe trappe op og trappe ned, gennemsøge mange huse, besøge mange mennesker, fx. som agent, sælger, supplikant. VSO. D&H.   efter præp. paa. hand brøed sit Been paa Trappen. Holb.UHH.II.8. *Han (dvs.: Skt. Laurentius) samlede møgle Guld og Sølv | Alt paa de Riges Trapper (dvs.: ved at opsøge de rige). PMøll.(1855).I.33. Har ingen Interesse eller En Forfatter paa Trapperne. HakHolm.(bogtitel.1933). kollevippen kollevappen, der slap'en paa trappen, se kollevippen. i billedl. udtr.: Igennem en Aarrække havde han lagt sit Skarn paa min Trappe (dvs.: bagtalt mig), nedsablet enhver ny Bog af mig. Aakj.EE.53. han raadede mig til at gaa til de forskellige Partiers Formænd (dvs.: om en forfatterunderstøttelse) . . den eneste Gang, jeg har rendt nogen paa Trapperne (alm.: dørene) for min egen Sags Skyld. smst.174. især i forb.  være paa trapperne (sj. trappen. DJacobson.Jeg husker–. (1923).188), egl. (om person ell. ting): være under opstigning, opbringning til ens lejlighed, værelse; især (dagl.) i videre anv.: komme i en nær fremtid; være nær forestaaende; være i vente. Det slog . . ned i alle, at der maatte være en Forlovelse paa Trapperne. Pont.SM.184. Endnu har Forligsmanden ikke faaet Svar. Men det er saa at sige paa Trapperne. Pol.²¹/₂1920.8.sp.1. hvor mange Børn er det nu, Smedens har, otte? nej, det er saagu' ni . . og det tiende er nok paa Trapperne. PLevin.RF.153.    1.3) i særlige forb. som obj. for verber. opsnøre en trappe, se opsnøre 2. slide ens trapper ell. trapperne til et sted, komme meget ofte hos en, i et hus, spec. med bønner, henvendelser til en. Seer du en forstandig Mand, da skynd dig aarle til ham, og lad din Fod slide Trapperne til hans Dør. Sir.6.38. *I et Aar har jeg (dvs.: som supplikant) slidt disse Trapper. Heib. Poet.VII.334. Sagføreren, der slider Raadhusets Trappe. GeorgJens.FH.15. jf.: næste Aar . . bleve begge Capellanier . . ledige; og det var ikke Cancellitrappen, som her behøvede at trædes. HNClaus.Eft.28. holde, skure, vaske trapper, om rengøring af trapper (betragtet som haardt og groft kvindearbejde). hans Moder (laa) udenfor og vaskede Trapperne. Goldschm.VII.302. Du laa og vaskede Trapper. smst.641. Jeg vilde ikke have, at min Kone skulde skure Trapper eller vaske op. Bierfreund.FN.8. Jeg vilde før vaske Trapper for Folk, end tage mod en Øre af en Mand, der havde bedraget mig. KMich.Mor.(1935).24. tage trappen i eet (to osv.) spring, se Spring 1.1.    1.4) om det trappestykke, der fører fra en etage til en anden, ell. (nu næppe br.) om det tilsvarende beboelseslag i et hus: etage. et skovagtigt Krat, ud over hvilket man, naar man har sit Værelse blot en Trappe i Veiret, kan see den blaae Havflade. Sibb.II.82. Moder . . sad der øverst paa Qvisten, mange Trapper iveiret. HCAnd.SS.VI.87. Da vi kom en Trappe op (dvs.: i et hotel) stod der en Tjener, der skulde anvise Damer og Herrer deres Paaklædningsværelser. UngdGl.IV.228. flytte 3 Trapper højere op. D&H. jf.: “hvor bor præsten?” – “tre trapper højere!” se Præst 1.2.    1.5) om en ejendoms trappe og det dertil hørende rum; (trappe)opgang. (inspektøren paa fattighuset) vandrer . . daglig sine Rundture op igjennem Trapperne og hen igjennem Salene. Pont.FH.36. *der kommer hun, den Gamle, | lydløst og listende i Trappen. Sødb.GD.77. Jeg maa gaa gennem mange Trapper, før jeg har skravet sammen til den (dvs.: en pung) igen. VillHans.NT.12. have Gas, elektrisk Lys paa Trappen. D&H. 2) om indretning af lignende art og til lignende brug som en trappe, men enten flyttelig ell. af en primitiv konstruktion, lignende en stige (dog undertiden med brede trin); jf. fx. Hønsetrappe samt  ssgr. som Fald(erebs)-, Krøb(b)el-, Skibstrappe.   (l. br. i rigsspr.) om (flyttelig) forhøjning med flere trin, ell. om trappestige (Esp.359), overgang over stente (Feilb.) olgn. paa Leviternes trappe (1871: Forhøining) stod op Jesua. Neh.9.4(Chr.VI). (rytterens) regelmæssige Op- og Afstigning (paa hesten) kan . . skee, ved Hjælp af en Forhøining eller Trappe. PWBalle.R.133. en løs Trappe. VSO. jf. Senge-, Stoltrappe. 3) (nu sj. i rigsspr., undt. i flt., hvor der ofte er sammenfald med bet. 1 (se sp. 384^7ff.)) om det enkelte trin (af en trappe (1-2)). du skal ikke gaae op ad Trapper (1931: Trin) til mit Alter. 2Mos.20.26. Thronen havde sex trapper (1871: Trin). 1Kg.10.19 (Chr.VI). en Parade-Seng 6 Trapper høi. ExtrRel.4°. 1746.69. Feilb. 4) hvad der ligner, minder om en trappe (1). der laa en Trappe af døde Kroppe lige op til Tinden af Budas Mure. Tolderl.F.II.101. jf. ssgr. som Blomster-, Forgaard(s)-, Musetrappe; i øvrigt især i flg. anv.:    4.1) (fagl.) anlæg, bestaaende af forsk. terrasser, afsatser olgn.; se fx. Risle-, Slusetrappe; spec. (fisk.) om saadant anlæg, der muliggør fisks vandring op ad et vandløb. Scheller.MarO. især i ssgr. som Aale-, Fiske-, Laksetrappe.    4.2) (bygn.) trappeformet bygningsdel. enkelte Teglstenskirker har . . aftrappede Saalbænke, en Form der af Hensyn til Vandet er saa upraktisk, at man skulde tro, “Trapperne” havde været udfyldte med Mørtel. Mackeprang.L.64. jf. Kattetrappe.    4.3) ⚙ om (hver enkelt) afsats, trin paa en trappeskive. Trappeskiven (paa vertikal-fræsemaskine) har 3 Trapper. VærktMask.80.    4.4) (jf. Trappeform, -snit; fagl.) om hver af de rader af langagtige flader, som dannes af facetterne ved en særlig slibning af ædelstene. Hinnerup.Juv.313.    4.5) (foræld.) om trappeskørt. Amagerdragter.130.    4.6) (fagl.) stribe i klæde, fremkommet ved for hurtig fremrykning af saksen og deraf følgende uregelmæssigt snit under overskæringen (3). Manufact.(1872).218. VareL.⁵I.604. 5) om forhold, der minder om, sammenlignes med en trappe (jf. u. Trappestige).    5.1) (jf. I. Stige 1.5; nu l. br.) hvad der er et (nødvendigt) mellemstadium til noget, ell. hvad der hjælper en til at naa frem til noget; hvad der fører til noget. hvilke som tiene vel i menigheden, de forhverve sig selv en god trappe (1819: bane sig selv en god Vej). 1Tim.3.13 (Chr.VI). saadan Freds-Tractat (blev) intet andet end en Trappe til de Tydske-Evangeliskes Aag og Undergang. Slange.ChrIV.1005. *Det Kors, der rødmer af Hans Blod, | Som vidste ei af Svig, | En Trappe er til Thronens Fod. Grundtv.SS.I. 481. et Besøg (ved universitetet i Paris) ansaas for en nødvendig Trappe til at stige op paa Prælat-Sæderne. Brandt.CP.31.    5.2) (jf. I. Stige 3)  om skematisk fremstilling med en trinvis opbygning, om hvad der er (forestilles at være) inddelt i en række (stadig højere) afsnit, stadier, grader; ogs. om det enkelte afsnit, stadium osv. (især i forb. m. foregaaende gen.). den menneskelige Levealder har tre Trapper, hvoraf den første er Væxtens Tid. Lægen.III.11. Man har . . nødt (jødefolket) til at blive staaende paa den Trappe, det stod paa for over tusinde Aar siden – paa den samme Trappe? hvad siger jeg? – nedstødt det endog endnu dybere. Bagges.L.II. 133. i Skagens skole flyttes et barn en “trappe” op eller ned. Feilb. om forb. m. Trin se Trin 3.2.   Dette skaffer ham Leylighed at stige fra een Ærens Trappe til en anden, indtil han bliver en commanderende General. Ruge.FT.335. (marsken) var bleven ophøyet paa Ærens Trapper. Slange.ChrIV.276. *De har paa Ærens Trappe neppe fodet, | Før baglænds strax de styrte ned paa Ho'det. PalM.VIII.102.1.2 være på trapperne. + ældre: FolketsNisse.16/7 1853.15.

Yndlingslegescenografi 2

Bro,1 I. Bro, en. [bro^?] Høysg.AG.135. flt. -er [ˈbro^?ər] ell. (nu kun gldgs. kbh. i bet. 5) [ˈbro·ər] jf. Høysg.AG.144. Verner.202.211. TfF.VIII.17. Arkiv.XXIX.18. (run. bró, æda. bro, oldn. brú, besl. m. I. Brygge)  1) bygningsværk, hvorved en færdselsvej føres oven over en hindring, især over vand (jf. Viadukt). opbryder nogen almindelige Broer . . da er det Herverk. DL.6–14–8. *vi gik over (det røde hav) uden Bro.SalmHus.830.3. (han arbejdede) paa at legge Broer over Moratzerne, paa det at Soldaterne kunde sikkert gaae derover.Holb.Herod.256. Uden for Porten er en tør Grav med Palisader og Redouter omringed, hvortil fra Porten er en Broe, som kand optrækkes.sa.Berg.41. Han betragtede med Forundring de konstige Broer, som ere bygte over Floden.JSneed. VIII.330. *blege Skygger rave matte, flokkeviis . . | Ad Broen (dvs.: Gjallerbroen). Oehl.BG.208. *denne Bro, | Der smal og krum sig hvælver over Floden.PalM.II.78. (huset) ligger paa en Skrænt ned imod Jernbanen, man skimter Skinnerne, der strækker sig lydløst ud i Natten under en Bro.PLevin.SG.19. sukkenes bro, se Suk. flyvende bro, (nu l. br.) svingfærge. Mil TeknO.89.   om bræt olgn., der lægges fra et skib til land: landgangsbro. et stort Skib fortøjede ved Københavns Brygge . . Da Broen var bleven lagt ind, gik flere Herrer i Land.JVJens.FD.108.    slaa (dvs.: bygge) bro (jf. ndf.): VSO. *naar til Angreb Fjenden slog en Bro.PalM.AdamH. I.233. bryde Vej gennem Klipper og slaa Bro over Afgrunde.MPont.SK.4.    kaste ell. bryde broen af, især (overf.): afbryde enhver forbindelse, saa at man ikke kan vende tilbage. Det var, som at kaste Broen af i Fjendens Land. Ingen Tilbagevigen vilde være os mulig.PalM.VIII.276. nu var Broen brudt af mellem hende og Hjemmet.Schand.SB.60. Utaalmodighed . . efter at kaste Broen af bag sig og foretage det Skridt, der vilde bringe hans Forhold ud over enhver Tvetydighed. Pont.FL.99.    (overf.) om hvad der tjener som middel til at komme over en hindring, som forbindelse ml. to punkter. den ugemeene strænge Vinter . . havde giort Broe for (svenskerne) over Havet til de Danske Øer. Holb.DH.III.271. de Forreste nedtraadtes, og bleve selv til Bro for de Efterkommende. Blich.(1846).IV.60. Frosten lægger Bro over alle Bække og Moser.Winth.VIII.9. Frosten slaaer Bro mellem Laaland og Fyen.HCAnd.VIII.114. *Skaal for de To (dvs.: Norge og Sverige) | bag den gyngende Bro.Rich.I.6.    om noget abstr. *O Vidunder-Tro! | Du slaar over Dybet din gyngende Bro.Grundtv.SS.IV.322. *Saa har han jo | bygt sig en Bro, | der knytter Livet til Ideen.Hostr.G.192. Ulykken, der bliver en Afgrund for den Svage, er en Bro for den Stærke.Etlar.GH.II.223. *Læben vil bygge paa Ordets Bro, | Men synker igen til Hvile.JPJac.I.318. den Proces, hvorigennem der kan bygges Bro fra Nutidens kapitalistiske Samfund til et fremtidigt socialistisk, kan kun betegnes ved det ene Ord Revolution.GBang.S.4. de gik i hver sin Verden, og der var ikke Bro imellem, ingen af dem havde et godt Ord at sige den anden.AndNx.PE.I.284. Niels var den af Videnskabsmanden søgte Mellemform, der slaar Bro mellem Folk og Kvæg.Aakj.VF.159. jf. Oehl.Er.IV.51.  2) udbygning fra land ud i vandet, hvor skibe kan lægge til; skibsbro (jf. I. Brygge og Kaj).Harboe.MarO. MO. Onkel og Tante stode med Kaptajnen ved den smalle Træbro . . Da Baadene nærmede sig Broen, strakte min . . Onkel Haanden ud.Goldschm.II.39. en gammel Skipper . . kom drivende ned ad Broen (dvs.: kajen). Drachm.STL.59. damperen lagde til ved broen ┆ jf. Dampskibsbroen ved Kvæsthusgade (dvs.: Kvæsthusbroen i Kbh.). Trap.I.335.   (flydende) udbygning i vandet, hvorfra svømmere springer ud; svømmebro. D&H.  3) opr. om plankeunderlag for færdselen, nu (mest dial.): belægning af jorden m. sten (ell. træklodser), der er nedrammet ved siden af hinanden; brolægning; stenbro. Moth.B377. vor tunge Vogn derangerede en Deel af dend nye Broe.Seidelin. 133. *En sagte Lyd langtborte, | Et Trav paa Broens Stene.Aarestr.192. Feilb. især i forb. lægge bro: Moth.B377. *Hvergang der lægges Bro, saa græder jeg (dvs.: en skomager).Oehl.A.333. TroelsL.II.44. Man maa helst lægge Bro (i hestenes baase) af karrerede Sten.LandmB.II.218.   ogs. om brolagt gade ell. gaardsplads. *Der gaar Dans paa Riber Gade . . | der danser Riddere baade fro og glade . . | Der gaar Dans paa Riber Bro, | der danser Riddere med udskaarne Sko.DFU.nr.30.2. VSO. *Som naar Hest tramper hen over steenlagte Bro, | Trommer, Hamre! paa Staal. Oehl.BG.184. ADJørg.IV.239. Feilb. 4) hvad der i udseende ell. anvendelse ligner en bro (1). (kun de vigtigste anv. er medtaget; jf. VSO. og Feilb.).    4.1)   overbygning midtskibs, hvorfra skibet navigeres; kommandobro. (kaptajnen) kravlede op paa Dækket, for at fortsætte sin mugne Stirren ud fra Broen, udover det vaade Skibsdæk.Drachm.KK.56. hele Skibet flød af Champagne, og vi var allesammen med, alle fra Broen (dvs.: alle dæksofficererne) og alle fra Maskinen.CarlSør. S.II.11.    4.2) ⚙ muret skillevæg ml. herden og fyret i en flammeovn. Wagn.Tekn.87. Sal.VI.675.   ogs.: væg for enden af risten under en dampkedel; fyrbro. Sal.²V.480.    4.3) (fagl.) om et tværstykke paa den forreste vognaksel. Moth.B377. MilTeknO.39. Feilb. SjællBond.130.    4.4) (møl.) den tværbjælke, hvori kværnens langjærn har sit støttepunkt (omdrejningspunktet) (jf. Brohest, -loft, -værk 2). OrdbS. jf. VSO.    4.5) (fagl.) indretning, hvorved kornet i en tærskemaskine føres ind imod tromlen. LandbO. IV.644.    4.6) (fagl.) den del af en decimalvægt, hvorpaa byrden anbringes. OpfB.¹III.68.    4.7) (fys.) ved maaling af elektrisk ledningsmodstand: leder, som forbinder to parallelle ledere. Christians.Fys.123. Wheatstones Bro. smst.130.    4.8) (anat.) forbindelsen ml. den store hjerne, den lille hjerne og den forlængede rygmarv; hjerneknuden (Pons Varolii). Anat. (1840).II.32. HaandbSygepl.68.    4.9) (guldsm.) en til bagsiden af et smykke olgn. fastgjort smal metalplade, der tjener som støtte for andre dele af smykket   (tandl.) metalplade, ved hvis hjælp kunstige tænder forbindes med (kronen over) naturlige tænder ell. stifttænder, der tjener som “brostøtter” (jf. Broarbejde 2). (man ser) mange plomberede Tænder og Stifttænder, endog hele Guldkapsler og “Broer”.Sundhedstid.1918.91.     4.10) (sport.) stilling, hvorved man (især: under brydning) lader legemet danne en bue, idet man alene støtter paa issen (ell. nakken) og fodsaalerne. ACMeyer.Idr.I4.51. JPMüller.MitSystem. (1904).44.     4.11) bro, bro, brille, leg, hvorved deltagerne gaar under en slags brobue, som to af dem danner m. armene. *Bro (Børneremser.(1867).33: Bro'er), Bro Brille! | Klokken ringer elleve.Børnerim.II.8. Troels L.VII.58. Legeb.I.c.6. Feilb.III.460.     5) (forkortelse af Vesterbro, Nørrebro, Østerbro, der er benævnt efter de broer, der førte til disse bydele (ell. af Bro 3 = brolagt vej? jf. EPont.Atlas.II.70. Gude.O.140)) en af Københavns ydre bydele ell. forstæder. *(jeg) udaf Broen traved rask | Ret hen til Walbye Gierde.Cit.ca.1720.(NkS.4°820. 99.jf.101). Vi skal ud paa Broen til en Gjæstgivergaard.Hrz.VII.340. Davids.KK. 7. Om Søndagen er Broen (dvs.: Vesterbro) jo fuld af ældre og yngre Spidsborgere.Hostr. ÆS.I.4. der var stor Fordel i at spekulere i “Grunde” paa Broerne.Schand.VV.128. jf.: de, som beboe Vester - Broe.EPont. Atlas.II.70.   (sj.) om forstæder til andre byer. Norrmalm og Södermalm i Stockholm, Forstæder, “Broer”, til denne By.Sal.XII.275.1 + (jf. bl.a. Dreje-, Gang-, Hænge-, Ponton-, Sving-, Vej-, Vindebro ).

Yndlingslegescenografi

I. Rampe, en. [ˈrɐm𝑏ə] flt. -r. (fra fr. rampe; til fr. ramper, krybe, klatre, ital. rampare, egl.: slaa kløerne i (til ital. rampa, klo); jf. III. ramse; besl. m. ramponere) 1) om en flade.    1.1) (jf. Kvægrampe; fagl.) skraa bane (fast vej ell. en bevægelig flage, løbebro med siderækværk og hvilende paa to hjul), der tjener som forbindelsesvej mellem to i forskellig højde (og i kort afstand fra hinanden) liggende steder. MilTeknO.228. Feltarb. 33. (hestene) vil nødig op ad Rampen . . ind i den mørke (jærnbane-) Vogn. Rist.FT. 116. DSB.Banebygn.82. Til Hovedopgang (ved Børsen i Kbh.) opførtes en Rampe med Arme, der bredte sig ud mod Slotspladsen. Trap.⁴I.608. jf. Laderampe, en vindelflade (paa visse revolverkanoner), langs hvilken patronen glider ind i løbet. Scheller. MarO.    1.2) (, l. br.) en over omgivelserne (jordens overflade) hævet plan flade, tjenende som midlertidig opholdsplads; trappeafsats; platform olgn. Meyer.¹ (Jesus-) Barnet staar (paa et billede) nøgent paa en Rampe foran Moderen, læner sin Ryg mod hende. VVed.BB.130. jf.: Murstenstaarne med indvendige Trapper, ad hvilke man naaede op til herlige Udsigtsramper. Aakj.Blicher.(1926).12. 2) om noget afgrænsende.    2.1) (især ) om trappegelænder, balustrade, rækværk, tremme- ell. gitterværk olgn. (jf.: Rampe . . Er det samme som en ramme. Moth.R26). Meyer.¹ Terrassens Rampe skjuler os. Schand.IF. 92. Altret med den rødtbetrukne Rampe. SMich.S.199. sommerklædte Mennesker flokkedes (ved dyrskuet) om Ramperne med de mange Dyr. OlesenLøkk.NH.I.38. jf.: Overkøjens Jernrampe. DagNyh.⁷/₂ 1911.B.1.sp.6.    2.2) (teat.) lamperække foran et teaters scene. Meyer.¹ Rampen blev tændt. Bang.L.184. Frk. L. trippede helt ned til Rampen og kvidrede en af sine dristige Sange. Tandr.R.28.   ofte i udtr. for fremførelse ell. fremtræden i scenisk belysning, m. bibet. af forskønnelse, illusionsvirkning, teatralsk optræden olgn. *Du maner Helte op fra Dødens Rige | til Idealets Liv og Lys bag Rampen. Schand.SD.143. *hun rank og slank skred frem i Rampens Skær. Borchsen.(DagNyh.²³/₁₁1912.2. sp.3).

fra ODS bind 17, 1937