Dobbelt reunion

Læser anmeldelsesbog og støder på denne ønskedrømmeagtige, skræmmende velskrevne passage:

"Han skulle nok ikke have trykket på den knap. Al min opsamlede smerte lagde jeg i slaget, og det hamrede ham mod den kraftige rude ud til fortovet (scenen udspiller sig på Københavns Hovedbibliotek LB). Braget blev reflekteret ind i lokalet med et sug. Heldigvis hold panserruden. jeg skulle ikke også have udgifter af svinet.
  Han gled ned på gulvet og rev en yucca-plante med sig. Bordet på stålstilken væltede, de sortklædte ynglinge i lange forklæder og rene viskestykker over skuldrene styrtede til. Hans næse var brækket, det mærkede jeg da slaget kvaste benet, porøst i forvejen efter mange års kokainmisbrug. der var en halv time til receptionen. Armani-skjorten var gennemblødt. Jeg kastede et bundt papirservietter over hans blodtud. "Tag jer hellere af ham," sagde jeg og skred. Ingen vovede at holde mig tilbage. Nemo. Vreden var kommet, men den var kommet sent. Han havde skænder min gudinde.
  På vej ned ad Købmagergade pustede jeg på mine ømme knoer og sugede blod af en skramme, mens jeg indvendigt jublede over katarsis, knytnæveslaget havde bragt mig. Det kan anbefales"

Fornuften tilhører sproget, ikke livet

Fra Peter Laugesens og Alan de Waals af de fleste af os usete film Konspiration, 1971 (præsentation fra Helge Kraups og Carl Nørresteds bog Eksperimentalfilm i Danmark:) "den meget komplekse film har flere lag: lydsiden består dels af en speakerstemme, der oplæser tørre facts fra bl.a. statistikker, om rige og fattige landes indkomst pr. indbygger og disse landes vækstrate (...) Disse opremsninger veksler med citater fra danske 'eksperter og økonomer (...) samt citater fra de Waals og Laugesens brevveksling./ Billedsiden udgøres af en dobbelteksponering dels af filmede optagelser dels af en skreven tekst, således at billede og tekst står oven i hinanden. Der er optagelser fra demonstrationerne (mod Verdensbanken) og af sæder for magtkoncentration (f.eks.) Nationalbanken) samt af brosten./ Den skrevne tekst består dels af korte velkendte citater, der via en let omskrivning har fået ny betydning: "Glemmer du, så husker jeg det mord for mord" o.l. Men vigtigst, af en filosofisk tekst af Laugesen, som står svært læseligt på lærredet og sprænger billedrammen.

(teksten er lykkeligvis afskrevet i en note til Krarups og Nørresteds bog - ekstremt vildt og desperat slår den sig i tøjret:)

Den dynamik. vi arbejder på, er vores egen. Den elektriske spænding, der får os til at fungere, er mellem de adskilte dele af vores egen lemlæstede sjæl. Der er kun fred i krigen eller vanviddet. Det er den mentale virkelighed, og det er ikke NEMT at gøre den rar og fredelig. Det er umuligt. Bevidstheden er sprogets koloni: enhver handling er en del af en nødvendig kolonikrig. Manglende bevidsthed om det er den åbne dør til en sindssyg normalitet, der har sin egen UHYGGELIGE ironi. Mens virkeligheden bliver stadig vanskeligere at se i øjnene, fordi den er vores egen totale umenneskelighed, stiller de sindssyge bekymrede spørgsmål om årsagerne til det voksende misbrug af lykkebringende midler som hash og vold. Bekymring hører fortiden til, uden vold er der overhovedet ikke noget liv længere, og det er ikke andet end en sidste rest af en anden verdens moral, når man stadig kan forlange, at man bruger den i stedet for at lade sig bruge af den, Kun de uhelbredeligt bevidstløse kan forlange, at den skal bruges med fornuft. Fornuften tilhører sproget, ikke livet.

SÆT DEN PÅ YOUTUBE!

Hvor konkret skal en voldstrussel være for at blive reel?

Kære Gyldendal ved Johannes Riis

Eftersom Ib Michaels såkaldte Forfatterside befinder sig inde på Gyldendals hjemmeside, gyldendal.dk, på hvis forside der lige nu er en henvisning, med billede, til IM's debat-pdf-filer på forfattersiden, formoder jeg, at det er Gyldendal, der er redaktionelt og juridisk ansvarlig for, hvad IM skriver på siden. Jeg tog det med et gran salt, da IM på den seneste PDF-fil truede unavngivne kritikere med tørre tæsk ("Og jeg vil i samme åndedrag benytte en lejlighed til at udstede en advarsel til de hjemlige hundehoveder: Der er fribyttertæsk i luften ..."), men da jeg skrev et indlæg på siden, der bare bestod af to links til min blog, gentog IM voldstruslen med følgende umisforståelige (ingen tegn, så vidt jeg kan se, på en dobbeltkontrakt) ord rettet direkte mod min specifikke og virkelige person: "Til den herre som pludselig præsenterer sig på min hjemmeside og som insisterer på at jeg skal læse hans blog. Jeg lover dig tørre tæsk når jeg kommer hjem, og jeg mener det i så konkret forstand at du burde politanmelde mig." Jeg lader mig ikke intimidere og har ikke tænkt mig at pudse politiet på en forfatter, der tydeligvis (pga. en skrive/karriere/livskrise, hvad ved jeg?) er ude i tovene, men jeg undrer mig over, at Gyldendal - især set i lyset af den stadig uafsluttede Beckwerk-retsag (hvor Gyldendal og Beckwerket i mine øjne klart har retten på deres side) - ikke bare lægger hjemmeside til simple voldstrusler signeret en af deres "Kendte" forfattere, men også reklamerer markskrigerisk for dem. Det ser ualmindeligt grimt ud, synes jeg.

kh Lars Bukdahl