Voxen er et smukt skældsord

Da jeg var 12-13 år og gik til børnehusmøder og børnerockkoncerter på Huset i Århus, var fjenden de voxne med x, de til forskel fra voksne med ks undertrykkende og undertrykte voxne - det er det sgu da stadigvæk, jeg må bare ikke bruge x'et i de blade og aviser, jeg er undercover på -

Fra af min anmeldelse af Alexander Payne's film The Descendants i seneste nummer af Ekko:

Det er sådan en film, Bo Green Jensen kalder ”en film for voksne”, hvilke for mig altid har været et dårligt tegn på sentimental opbyggelighed. (...) Nu håber jeg, at jeg har fået filmen til at lyde lige så rigt underholdende, som den viste sig at være, ikke fordi den ikke også er en slemt opbyggeligt og sentimental ”film for voksne”, som min kære kollega Bo Green Jensen vil skrive noget slemt sentimentalt og opbyggeligt om, når han anmelder den i Weekendavisen. Men det er den først i anden række, i første række er den en fint oprømt og sensitiv film for vakse.

Anmeldelsescitat i annonce for filmen i dag:

"... ALEXANDER PAYNE LAVER FORTSAT FREMRAGENDE OG AMBITIØSE FILM FOR FULDVOKSNE MENNESKER."
EuroMan

Endnu meget værre end voxen: fuldvoxen!

Besindelse på voksen stækkethed

- har haft den Gnags-linje i hovedet i flere døgn (på Peter AG'sk):

sku' bare aldrig ende lissom alle de andre stækkede voksne

(fra "Johnny Boy")

- men hvad er alternativet:

at ende som et forvokset barn, en gnomisk mandsling, med propel i ryggen

= Karlsson på taget?