Natreol

ud på natten
føles reolen
bag mig
akkurat de
3 etager høj
som den ser
ud som
i vinduet
foran mig

Bo Bedre - Læs Mindre

Det er ikke løgn, at jeg i dag har haft besøg af en journalist og en fotograf (der hele tiden ville have mig til at se NED og så se OP) fra BO BEDRE, og at de slet ikke interesserede sig for den afslappede, smagfulde hiphed i drengeværelse, soveværelse, dagligstue, spisestue, køkken (badeværelset er og bliver et bombet lokum), men kun for det tårnhøje reolvælde herinde på mit arbejdsværelse, som lige præcist ikke er beboeligt, men kun (alt for) bearbejdeligt: belæseligt og beskriveligt (se efter marts-nummeret!)

MIn reol er en skyskraber

i vinduet lige nu mod den evigtblå sommerhimmel - bortset fra at der ingen skyer er at skrabe, de tager sig en skraber apparently, i hangaren øverst i Codanhus, som er væsentligt mindre end min reol, der er en skyscraper -

Reolorama

Foto: Sofus L. Bukdahl jr.

Slutreol

dansk litteratur - med (blå) luft - 9. juni, 2010 =
sådan cirkus 75 reolmeter, det tænkte jeg nok.

Meterskuffelse

Rifbjerg fylder ikke engang 2 reolmeter;
og vel har jeg ikke værket komplet, men
alligevel havde jeg ventet mere af dig,
stoooooooooooooooooooooooooore Klaus!

Halvanden meter Madsen

½ reolmeter Madsen 1 & Madsen 2
+
1 reolmeter Madsen 3, medsamt monografier,
=
1½ reolmeter Madsen - and counting

Flyvende navne

Monogrammer 1-8 står nu omsider
over
mit
hoved

som en pansret solsorterede
sydende
af
identitet

Reolfest for 1

Mine nye, fantastiske, altdækkende reoler blev færdige i mandags og har dermed haft 4 dage til at få vejret, inden bøgerne i dag begyndte at lande på dem, én eskadrille ad gangen; og hvor er det vedkvægende at betragte yndlingsforfatterskaber stå ret og rygvendt omsider i deres fulde længde, fx fra Tårnet til By og hest. At reolerne er tre meter høje og kræver trappestige for at nå til tops, forøger jo bare den gode biblioteksfornemmelse - det samme gøre reolen her til venstre, der flugtende skrivebordet går direkte ud fra væggen, ligesom på min fars arbejdsværelse på Korshøjen, der var meget smallere og (mindre og mindre) bogtættere. En smule ærgerligt, at nogle af de vigtigste yndlinge, Adolphsen, Aidt, Frank, Frost, Højholt, Jac og, er jeg bange for, det ser sandsynligt ud lige nu, Laugesen, kommer helt til tops og dfermed ikke kan gribes i et hurtigt baglæns ryk med kontorstolen, men på den anden side er det jo rimeligt nok, at stjerner står højt. Men jeg har ikke tid til at skrive blog, jeg skal videre med K ...