Viser opslag med etiketten negativ poetik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten negativ poetik. Vis alle opslag

onsdag den 22. februar 2012

Helt ærligt uselvisk hierarki

1. Den bedste tekst at skrive:
Den der fra ende til anden er skrevet af efter en tekst skrevet af en anden

2. Den næstbedste tekst at skrive:
Den der er monteret af tekster skrevet af andre

3. Den næstnæstbedste tekst at skrive:
Den der i liste- og punktform (gerne med citater) organiserer og (det er allerede ikke helt lige så godt) typologiserer tekst/er skrevet af en anden/andre og anden kunst skabt af en anden/andre

4. Den næstnæstnæstbedste tekst at skrive:
Den der handler om/er styret af/forpligtet på tekst/er skrevet af en anden/andre og anden kunst skabt af en anden/andre

5. Den næstnæstnæstnæstbedste tekst at skrive:
Den der er skrevet af mig ud i (og bedre: om) det blå

Konklusion: Tekster er gode at skrive

fredag den 26. november 2010

NON STOP IC4-DIGT

uudholdeligt, hovedløst
pædagogiske håndbe-
vægelser på sædet foran,
og allerværst, når kugle-
pennen også kommer
i aktion, som en løs,
ekstra pegefinger, der
simpelthen ikke kan
finde nok at påpege,
før den atter holder en
alt for kort pause i time-
managerens spiralryg,
det er sådan, jeg
ikke vil skrive.

(i højttaleren ved ankomsten til Århus klokken 19:03:
De må fortsætte en rigtig god aften)