Poesi lige til døren

- pludselig bankede det på midt i gudsforladtheden, det var postbuddet (tror ikke på gud, tror stadig på postbuddet, men tror mest på poesien), fordi postkassen var fyldt (må hellere få den tømt!) med en lille pakke, der som forudset viste sig at indeholde Gyldendals Julebog, Som var mit sind lidt græs der blev fortalt, en forsmag på det store, sensationelle bind med efterladte tekster (og tegninger og FORMLER!) af Inger Christensen, som kommer på Gyldendal, redigeret af Peter Borum og Marie Silkeberg, til foråret, og bare fx, HALLO, dette "digt fra arbejdet omkring alfabet (1981)" om et andet hav end det i dag besøgte, eller det samme hav en anden, fjern dag:

"aftenfalken fejer himlen ren

bølgeslaget vender sig i søvne

cirkler lidt om strandens gamle sten

det slidte græs der har så mange navne

er næsten anonymt igen af sand,

forliste børn der intet har at savne

går langsomt op til husene på land,

her lyder kun en fjern forsinket piben

i randen af det bølgeløse vand

jeg tror den samme lyd som viben

kaster rundt når ungerne bliver væk.

langt om længe trækker solen striben

med sig ned bag horisontens hæk

ned i verdensrummets sorte sæk"

X-mas-pimping (minus juledigt)

Det er så fantastisk og typisk mahogni-komisk:

Gyldendal har udsendt en NISSERØD forkortet udgave af Yahya Hassans Yahya Hassan som årets julebog "til forlagets forfattere, forretningsforbindelser, medarbejdere og  venner".

Men hvorfor skal nogen nøjes med at læse under en tredjedel af den lige nu for alle danskere i alle aldre obligatoriske digtbog? Og hvorfor skulle nogen være interesseret i at nøjes? Og hvordan kan nogen forfattere, forretningsforbindelser, medarbejdere og venner lade være med at få fingre i den komplette bog på egen hånd? Og hvorfor forsøge at forhindre dem i det med en læse-let-udgave?

Hvorfor dog ikke, hvis det endelige skulle være, i stedet for dette bitte, ufokuserede udval bare have skåret det majestætiske LANGDIGT ud, det er alligevel sin egen bog?

Og hvorfor I ALVERDEN udelade bogens eneste rene og reelle juledigt??????????? :

UDEN FOR DØREN

JEG SAD I GARDEROBEN MED EN ÆBLESKIVE I HÅNDEN
OG LÆRTE AT BINDE SNØREBÅND I STILHEDEN
APPELSINER MED NELLIKER OG RØDT BÅND
HANG FRA LOFTET SOM GENNEMHULLEDE VOODOODUKKER
DET ER SÅDAN JEG HUSKER BØRNEHAVEN
DE ANDRE GLÆDEDE SIG TIL JULEMANDEN VILLE KOMME
MEN JEG VAR LIGE SÅ BANGE FOR HAM
SOM JEG VAR FOR MIN FAR




(FB-foto: Ina Merete Schmidt)