Viser opslag med etiketten ferielæsning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ferielæsning. Vis alle opslag

mandag den 29. juni 2015

Radikalt differentierede anbefalinger til ferielæsning

(på bestilling til P1 eftermiddag denne eftermiddag - også jeg er en discountluder, jeg fik en taxabon dene ene veje for mit skamfulde besvær)

Hvis man skal være herhjemme i ferien og eventuelt i sommerhus - hvad skal man så læse?

Dorph /Pasternaks krimi Tal til mig - det meget vilde: en velskrevet krimi! med fed og hård 80'er-stemning

Noget rigtig mange af os godt kan lide er at tage til lidt varmere lande og på badeferie. Hvis man ligger på stranden - hvad skal man så læse?

Gitte Broengs historiske roman Frøken Klokken - slow-motion-roman om optagelserne til Frøken Klokken i 1938, så går tid ikke langsommere finere, solstiks-litteratur

Hvad med backpackertur - hvor man måske gerne vil filosofere og samtidig have plads til bogen i rygsækken?

Lewis Carrolls børnebogsklassiker Alice i Eventyrland (ny oversættelse - 150 års jubilæum i weekenden) - den sætter eventyr-barren højt, hvem kan konkurrere med Alice

Nogle af os har jo længere ferie end andre - hvis man har rigtig god tid til at fordybe sig - hvad skal man så læse?

James Joyces klassiker-monstrum Ulysses (ny dansk oversættelse)  - den ultimative ulæselige mursten, men når man først har fået boret sig ned i den, blomstrer den fantastisk op

Og hvis man har kort tid og blot vil underholdes?

Henning Mortensens roman Kvinden i korshæren: En klukkende sjov og lettere suspensefuld, midaldrende kærlighedshistorie

Vi er glade for bøger, som andre også læser. Hvis man nu er træt af ikke at forstå, hvad ens kollegaer snakker om - hvilke bestsellers skal man så kaste sig over?

Klaus Rifbjergs roman Besat - Rifbjerg skrev og bedstsælgede i næsten 60 år; få demonstreret hvad the buzz var about

Og hvis man nu vil kunne flotte sig efter sommerferien og kunne anbefale en mere ukendt bog - hvilken bog skal man så læse?

Signe Gjessings digtsamling Blaffende rum nænnende alt - forfinet vilde digte der rækker herfra og til kosmos, med mellemstation i horisonten, og tilbage igen, på et øjeblik