Her var det jeg søgte lægehjælp. Phuket er kendt for sine dygtige
tandlæger, alle skynder sig at få lavet deres tænder, mens de er her. Hvorfor
ikke gå til psykiater, det er hundedyrt derhjemme. Jeg opsøgte Doktor Thit i
hans klinik ved Chalong-rundkørslen, han havde lige hjulpet mig med en
brækket kæbe. Sidste gang jeg opsøgte hans konsultation stod der “Borte
Thit” på et papskilt. Det er thai-dansk og skal oversættes med “Dr. Thit er pt.
ikke til at træffe på sin klinik.”
Det var han derimod nu. “Jeg lider af Tourettes Syndrom”, begyndte jeg. “Hvad er det?” sagde Dr. Thit lettere sløret, han har nogle meget tunge øjenlåg og en tunge, som ikke rigtig vil makke ret. “Slå det op”, sagde jeg. Det gjorde han så, og mens jeg ventede, trommede jeg helt vildt i hans skrivebord.
Han løftede blikket, det tog et par minutter: “No ploblem”, sagde han så. (De kan ikke sige “r”) Han ragede ind i glasskabet efter nogle piller, puttede dem i en plastikpose og skrev med en blå kuglepen uden på posen. Meget smukt alfabet de har. “Det står jo på Thai”, indvendte jeg. “No ploblem”, sagde han. Det er altid det samme, det ved enhver: Én pille tre gange i døgnet, “Og så vil jeg ikke høre mere om det syndrom!” tilføjede han. “Skal vi slet ikke snakke?” spurgte jeg naivt og kastede et blik på hans plastovertrukne sofa. “No English”, erklærede han og verfede mig ud af konsultationen
Det var han derimod nu. “Jeg lider af Tourettes Syndrom”, begyndte jeg. “Hvad er det?” sagde Dr. Thit lettere sløret, han har nogle meget tunge øjenlåg og en tunge, som ikke rigtig vil makke ret. “Slå det op”, sagde jeg. Det gjorde han så, og mens jeg ventede, trommede jeg helt vildt i hans skrivebord.
Han løftede blikket, det tog et par minutter: “No ploblem”, sagde han så. (De kan ikke sige “r”) Han ragede ind i glasskabet efter nogle piller, puttede dem i en plastikpose og skrev med en blå kuglepen uden på posen. Meget smukt alfabet de har. “Det står jo på Thai”, indvendte jeg. “No ploblem”, sagde han. Det er altid det samme, det ved enhver: Én pille tre gange i døgnet, “Og så vil jeg ikke høre mere om det syndrom!” tilføjede han. “Skal vi slet ikke snakke?” spurgte jeg naivt og kastede et blik på hans plastovertrukne sofa. “No English”, erklærede han og verfede mig ud af konsultationen
Jeg gik hjem og gjorde som han sagde. Tog den første pille, satte mig til
at skrive. Klonk, sagde det lidt efter, men det hørte jeg ikke selv. Jeg lå med
næsen nede i tastaturet, og da jeg vågnede flere timer senere, havde jeg fyldt
hele harddisken med z’er fra den tast jeg havde ramt med min gynter. Den
var i mellemtiden vokset til en størrelse man ellers kun kender fra
Weekendavisens lyrikanmelder. Jeg kastede et blik i spejlet. Chok: Jeg
lignede ham fuldstændigt, min fjende nr. 1!
Tårerne fik frit løb, hvilken guddommelig visdom! Dr. Thit havde udvirket et mirakel. Jeg behøvede hverken russerne eller det samlede kritikerlav eller politiet, fra nu af kunne jeg bare slå mig selv.
Jeg vendte og drejede pillearket, googlede, og fandt ud at han havde givet mig antihistamin. Det forunderlige er at det har hjulpet. Der er ikke længere ondt skabt i mig, jeg er ren som den røv enhver kan komme til at trutte i. Toure-trut-trutte-rut! Elsker anmelderne og den danske vinter (de er selvfølgelig heller ikke lige rundt om hjørnet, det må jeg indrømme.) Jeg bliver herude et par måneder endnu, frem til forårsjævndøgnet – men så kommer jeg fanme også hjem, og så er der tørre tæsk til alle, det kan jeg lige love jer for.
Tårerne fik frit løb, hvilken guddommelig visdom! Dr. Thit havde udvirket et mirakel. Jeg behøvede hverken russerne eller det samlede kritikerlav eller politiet, fra nu af kunne jeg bare slå mig selv.
Jeg vendte og drejede pillearket, googlede, og fandt ud at han havde givet mig antihistamin. Det forunderlige er at det har hjulpet. Der er ikke længere ondt skabt i mig, jeg er ren som den røv enhver kan komme til at trutte i. Toure-trut-trutte-rut! Elsker anmelderne og den danske vinter (de er selvfølgelig heller ikke lige rundt om hjørnet, det må jeg indrømme.) Jeg bliver herude et par måneder endnu, frem til forårsjævndøgnet – men så kommer jeg fanme også hjem, og så er der tørre tæsk til alle, det kan jeg lige love jer for.
