Debut-bonustracks II

digterdrengens andet jeg

drengen
springer
griber
efter projektørlyset
svæver
falder
og med et brag ender han
sin ungdom og korte liv
i den vildt forvirrede orkestergrav

*

nej nej ikke igen?

igennem og over
dunk dunk dunk dunk
blam fsssssssssssss
og

*

et råb for bowler

BOWLER BOWLER BLIR DER RASENDE RÅBT
ET STED PÅ 1 ELLER 2 ELLER 64 RÆKKE
ELLER SÅDAN NOGET LIGNENDE
JEG VÆLGER TOTALT AT IGNORERE DETTE
UPASSENDE OG RIMELIGT BLASFEMISKE
UDSLAG AF CHARLIE ELLER SAMUEL FOR
IKKE LIGE UD AT KALDE DET ONDSKAB OG
FOIRTSÆTTER MED AT LEDE OG FORDELE MIT
DEJLIGT USKYLDIGE ROLLESPIL OM PROBLEMER
OG SÅDAN NOGET LIGNENDE MENS HUNDENE
SMILER OG REKLAMERNE LER OG ALTING
HERLIGT SIR JEG BARE BRAVT OG DEJLIGT
NU KOMMER TÅREGASSEN OG JEG HAR OGDSÅ
PAVENS VELSIGNELSE OG ALLE SOLBRILLERNE
SÅ PÅ MED KNEBLEREN DRENGE OG PIGER
OG LAD OS SE HVORDAN DET GÅR MED EGON
                                                                     OG PULLE

*

(digtet til Bowie får I så ABSOLUT ikke; jeg kan huske hvor næsten aggressivt VILDT min redaktør Asger Liebst var imod det, og med rette: omkvæd: "lars vær cool og glad og spil dit spil", hvilket jeg så til gengæld har været og gjort, undtagen når jeg ikke har været og gjort det)

*

de rolige drenge

de rolige drenge er
lige her
hele tiden
lige bag mig ved siden af
og ofte foran
de rolige drenge
er alle vegne snart
de rolige drenge
kan bevæge et blik
med en sådan elegance at
kvinder skriger
de rolige drenge er ikke
til at slippe udenom de
rolige drenge siger ting
som glimter og lyner
de rolige drenge når de
krydser vejen svæver næsten
de rolige drenge dør ikke
de forsvinder pludseligt
på vejen med et smil
ved siden af dig
henad efteråret og ses
aldrig mere igen lige her

*

er elfenbenet ægte?

i mit elfenbesntårn
kan jeg godt lide at
se fjernsyn og lukke øjnene
og sådan noget og skrive digte
sommetider stiger jeg ned
'hej' siger jeg til
dem jeg kender
'hej' siger jeg
'sker der noget'
(det hele foregår i århus
 det hele foregår i århus)
'nej' siger de 'ingenting'
'nå' siger jeg så
og klatrer op igen

*

dette er ikke en film

 jeg ville gerne
 lave en masse film
 med to øjne
to øjne læser en roman
to øjne er til fodboldkamp
to øjne ser igennem byen
to øjne er til tennis (frem/tilbage)
to øjne betragter himlen og alle skyerne
to øjne ser to andre øjne i øjnene
to øjne læser et digt
to øæjne ser en film om to øjne
to øjkne lukkes
 og så vil jeg opfinde
 et kamera
 der kan filme drømme 
to øjne drømmer

*

(og det eneste digt Søren Ulrik Thomsen for alvor brød sig om da han skrev konsulentudtalelse om mit manuskript for Vindrose, sært nok)

hjerners flydeevne

hjerner flyder
ret dårligt
et par minutter eller tre
holder de sig på overfladen
tilsyneladende helt stille
og uvirksomme
tilsyneladende flydende
men
i realiteten suger de vand
med frygtelig fart
og pludselig
når tilstrækkelig mange celler
er blevet fyldt
synker de som en sten
hurtigt og konsekvent
og bliver liggende

*

hvis den unge digter
møder
en ung pige
på en café
i det indre københavn
og de sammen indtager
et stykke virkelighed
behøver det
selv i disse så
tekstfulde tider
ikke resultere i et
digt

*

afsked

mit ben
vokser
længere
end min arm
som griber
ud efter dig og
knipser

Debut-bonustracks I

Fundet ved bladren i to store bunker, den første håndskrevet, den anden computerudskrevet, med Readymade!-æra-poesi:

På dette glødende landskab
vil jeg bygge en iglo
og en iglo og en iglo
og en iglo og en iglo
og en iglo osv.

*

Men min lange næse
og med disse øjne,
der aldrig blinker
vil jeg lede uden pause
efter snore, der holder -

*

I en strålende cadillac
på atlanterhavet
er der omsider
ikke længere tid
til at tænke på
den storslåede yacht
alene på mtoorvejen.

*

i stort tavst rum
i stort tavst rum
med mange unge mennesker
som duknakkede og
tavse i det store tavse rum
skriver på hvidt papir
gennemskuer jeg det
hele
endnu en gang
men jeg prøver
at skrive dig
frem på det hvide papir
i stort tavst rum
så så for .... så for
mine øjne ikke bliver
altomfattende så
mine øjne
(ha ha det skriver jeg sgu)
gør det hvide papir
gør det store tavse rum
langt mere tavst
langt mere hvidt
med en tåre af sølv!
(det skriver jeg sgu)
en tåre af sølv!
- og jeg ved godt papiret er gult

(skrevet bag på på gult, linieret eksamenspapir, forrest en disposition til en dansk stil om kubisme, ser det ud til)

*

        blå piger over hovedet
som blå piger over hovedet
kan man
en tid
opleve
på vej gennem et nyt tilværelse

*

koloenorme
øjne af marcipan
kastes i grams

*

(i samarbejde med J. Blendstrup)

nu er verden
snart så smuk
at vi kan ridse i den
men først
skal den praktiseres
om et halvt år
lyser min
studentereksamen
og se!
min negl er en springkniv
glimter og forstår sig på
alt
og da vil vi
lette sammen
alle vennerne
suse
og forstørre TING
med vores falkeblik
vores jetjagerøjne
og vi kaster
vores kroppe
ned på gaden og
tvinger dem til at gå

*

udsagnet
er længere
med den
stjerne
som det
29. bogstav

*

Jeg går gennem
århus' gader
kigger mig omkring
'der sker lissom ikke noget'
siger den unge pige
med de mørke øjne
ved siden af mig
inden alt går i hvidt