Intet avisbud søndag

Fordi der ingen avis er, eller der er en avis og også et avisbud, bare ikke her, men på Frederiksberg og ham eller hende kan jeg rimeligt nok ikke se ryggen af, endsige vingerne på, fordi jeg først er tilbage ca. klokken 17:00, det er mig, der har været et omvendt avisbud og læsset ca. et ton aviser, to somres bunke, i aviscontaineren, og gamle aviser vejer af en eller anden grund præcist dobbelt så meget som nye aviser, jeg var et seriøst nedtynget anti-bud denne morgen.

Lørdags avisbud

Kronprins Frederik, der jo ikke ferierer i Skagen lige nu, fordi han er i London og mumle om de olympiske lege, men han er samtidig på forsiden af Politiken i dag, og det er så en af de få genetiske fordele ved blåt blod: man er i stand til at levere den avis, man er på forsiden af, til samtlige relevante postkasser, en virkelig åndssvag evne, fordi det faktisk er helt utroligt hårdt med sådan et meta-multiplicerende slæb, og måske skulle kronprinsen arbejde for at gøre det, meta-multiplicerende slæb, til en olympisk disciplin fremfor BMX-cykelløb og de andre, totalt uforståelige ungdomssportsgrene, han plæderer for inde i avisen, alt tyder på, at DK ville have en solid medaljechance.

Fredags avisbude i realiteten

Hverken den anonyme vipstjert eller de navngivne vipstjerter Rasmus og Viggo, men to flyvemaskiner, hvis røgspor hang på himlen på god afstand af hinanden, hvilket kunne synes melankolsk, hvis det ikke var fordi, de for fanden ville have kollideret, flyene, hvis de var stoppet op og havde taget hinanden i vingerne, eller det kan man jo faktisk ikke vide, man kan ikke vide en skid om det, der ikke sker.

2 kandidater til posten som fredags avisbud på vej til jobinterview

På vej ned til havet kom en vipstjert, der måske er digter, svirrende.

På vej tilbage fra havet kom Rasmus Nikolajsen, der i hvert fald er digter, cyklende; vi konverserede adspredt, mens min is smeltede, og jeg var lige ved at ønske tillykke med gennembruddet - flere store, glade anmeldelser, ikke mindst i POLITIKEN, af Den ulykkelige boghandler og en hel føljeton på Promenaden - men det er noget fis, besluttede jeg, og egtl. lidt af en fornærmelse at dømme folk til gennembrud, når de som Rasmus i MINE øjne og pointregnskaber har været konstant gennembrydende lige siden debuten (Digte om lidt, 2000, kan da vistnok købes for billig penge på Rådhuspladsens bogudsalg), hvis han nu bare kunne vinde nogle priser og få det forpulede treårige, noget konkret klækkelig påskønnelse, sagde jeg så heller ikke til ham, men han er en skøn og væsentlig vipstjert, er han

(det er vipstjerten fra derhenvejen muligvis også, det ved jeg bare ikke!).

Torsdags avisbud

var da vistnok faktisk dig, der langt ude i lyngen gik i søvne - endnu ikke en olympisk disciplin, uretfærdigt nok - iklædt en cubansk retro-camouflageuniform og søvndeklamerende, hvad der lød som en teknisk vejledning i at komme i telepatisk kontakt med døde mobiltelefoner, som fx i går fødselsdagsbarnet Jens' endnu langt længere væk på den svenske ødegård, der hver gang straks gik til stadig mere irriterende (men jo den samme) telefonsvarer, og jeg kunne akkurat ikke høre, hvor mange gange jeg skulle danse regndans rundt om sim-kortet, og nu skinner solen helt åndssvagt, og i avisen står der ingenting om noget, og du var hurtigt væk i den lette morgentåge, som jeg surt vil kalde en tynd spøgelsessuppe.

Onsdags avisbud

En fugl, som jeg ikke lige kunne genkende, jeg er en dårlig ornitolog (og derfor en middelmådig digter?), klodset og let til bens og nærmest dråbeformet, var det faktisk end dodo:

nej, næbbet var for lille, eller måske bare en agerhøne, først lige hurtig snublende forbi på hjemvejen og så en forvirret dans foran nabohuset på hjemvejen? Ja, den ligner, i kgl. porcelæn:

Tirsdags avisbud

I dag var avisbudet bare en gråspurv, trissende gennem cyklens eger, som om den havde al tid i verden, jeg råbte til den:

Å,
RÅ
GRÅ-

SPURV -
behøver du i dette morgen-
UV-
lys,
at være
SUR
for at være
PUR?

Mandags avisbud

Avisbudet var i dag ærgerligt nok ikke dig, men en ghanesisk maratonløber, der ville snyde lidt ved at surfe på Themsen, men for uhjælpeligt vild i Londons gader og endte på Solbakken med Politiken under armen; nu er han allerede i Helsinki, men det skal jo fedt hjælpe.

Avisbudsmaskerade

i går var avisbudet en hare - speedende ud af grusvejen

i dag var avisbudet månen - blegt absenterende sig på himlen

måske det i morgen er dig - smadrende gennem granerne på en udboret knallert