Viser opslag med etiketten The Box. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten The Box. Vis alle opslag

mandag den 14. juni 2010

Poetik-action

- enhver poetik er en undskyldning, har Olga skrevet inde på sin blog, mens Sofus og jeg var i biografen og se den fantastisk dumme actionfilm The A-Team, hvor Liam Neesons karakter med det falske sølvhår afleverer følgende gode undskyldning for en action-poetik: Overkill is underrated - og vi følte os i vores gode ret, gjorde vi, for i går så vi Bunuels Dræberenglen om det mystisk indespærrede middagsselskab og Kellys The Box jo, refereret nedenfor, der placerer sig et utrygt sted midt mellem Dræberenglen og A-Team. Jeg har også læst poesi og skrevet om det.

Box Mathiesen

Richard Kellys cool åndssvage film The Box handler ikke om Eske K. Mathiesen, men om en æske med en maskine i, konstrueret af guder eller rumvæsener i 70'erne, og hvis man trykker på knappen på maskinen, så dør et menneske - det er lige omvendt med maskinen inde i Eske: når han trykker på knappen på den maskine, skriver han et digt, men OK, det er ikke direkte usandsynligt, at maskinen inde i Eske er konstrueret af guder eller rumvæsener i 70'erne.