Halvhjerneanmeldelse

Jeg vil gerne give 1 halv hjerne til Politikens Bo Tao Michaëlis' 4 hjerter til Søren og Lotte Hammers überhypede kriminaroman Svinehunde, som han i anmeldelsens brødtekst fuldstændig nådesløst, herunder nådesløst elegant, kritiserer sønder og sammen, bl.a. og afslutningsvist således:

Romanen er solgt til en række lande, og åbenbart er det det, den læsende verden tørster efter: nordisk stegt flæsk med persillesovs, fæle mord i forstæderne, trakasserier mellem slægt og venner i sommerhus og soveby plus lidt heftig sex på skandinavisk facon. Du ved, det frie, frejdige fuck, som alligevel giver ekko af Ingmar Bergmans protestantiske skyldsbevidsthed fra scener af et svensk ægteskab. Alt sammen sat op med opklarende luntetrav med kaffe og småkager, klager over dit og dat om velfærdssamfundets mangler og dyder og så alligevel glæde ved en dejlig kvinde i bad, kaffe og en velsmurt ostemad. Nuvel, journalister er selvfølgelig noget skarn, mens anstændige samfundsborgere må finde sig i alskens samfundsmæssigt sjusk og sløseri! Sproget i ’Svinehunde’ er nogle gange mærkværdigt diffust, bagvendt og altmodisch.
Som metaforen »gustent som en moden byld«, mens gymnasiaster i dag kaldes for gymnasieelever, medmindre man var i kongens klæder sammen med oberst Hackel fra dengang i Korsbæk.

Hvorpå konklusionen helt ufunderet lyder: "Alligevel er ’Svindehunde’ en genuint gennemført og gedigen krimidebut." Og over anmeldelsen placeres de fire hjerter som fire jordbær på toppen af en fuldfed fluesvamp.