Hvis jeg var en and på Skt. Jørgens Sø

og anden var mig,

ville søen her aftenligt ikke være mindre smuk og

den og jeg mindre målløse ved synet deraf, vel?

- og Codans nævenyttige neon en ægte, blinkende Dan Flavin

i nat er mine nye,
tyste, spejlblanke
solbriller Skt.
Jørgens Sø -

- og ænderne sandskorn
på samme

Andeligt sjungekor

Det er ænderne, der
bryder isen
på Skt. Jørgens Sø.

Ved at skrive på den.

Lutter næbbet poesi.

Der splintrer, hvor andre
tør (som i at tø).

Dette er ingen svanesø

Et par svaner er begyndt at hænge ud
i vores ende af Skt. Jørgens Sø,
hvor de absolut ikke hører til.

De er ikke decideret truende,
men jeg føler mig ikke tryg.

Og det gør ænderne heller ikke,
vi skotter og skutter os.

Den fortsatte samtale med ænderne på Skt. Jørgens Sø

I er nok foret med fjer,

men jeg er fjoget med feer.

Hoveren på Skt. Jørgens Sø

Isen er sprød nu.

Hvor mennesker frygter at træde,
spankulerer ænder selvfedt.

Jeg skulle have buldret
derhenover,
mens tid var.