Viser opslag med etiketten Sidsel Falsig Pedersen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sidsel Falsig Pedersen. Vis alle opslag

tirsdag den 3. maj 2016

Peanutpriserne

fra Det danske Akademi i år er dels Otto Gelsted-prisen til Peder Frederik Jensen, ikke min favorit blandt yngre prosaister, men jeg har, skal det siges, ikke læst hans seneste, store roman, Vold, den ligger derhenne i 2016-bunken ...

Beatrice-prisen går til Sidsel Falsig Pedersen, der ER en yndlingsprosaist og alt for lidt set og læsrt, så YAY for det! 

Og så virkelig mærkværdigt:

Klaus Rifbjergs Debutantpris (som jeg sørme også selv har fået tilbage i 80'erne) går til Theis Ørntoft, som debuterede i 2009, totusindeogni!!??

Statutten for prisen siger, at prisen "skal tilfalde en debutant, der inden for de sidste 2 år har udgivet sin første digtsamling på dansk, færøsk eller grønlandsk."

Én gang før har der været en rigelig stor tidslakune, nemlig da (kuriøst nok - konspirationsteori! - Ørntofts mentor og bandmakker) Lars Skinnebach, debut 2000, fik prisen i 2004. Men her taler vi 7 år!?

Akademiet begrunder kortfattet:

"Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrik tildeles Theis Ørntoft for hans hidtidige to digtsamlinger, der viser et stort og løfterigt talent."

Hvilket jo sandt nok. MEN HAN DEBUTEREDE I 2009!

Eva Tind, der fik prisen i 2010, debuterede også i 2009. Sissal Kampmann fra Færøerne, der fik prisen i 2012, debuterede i 2011, to år efter Ørntoft. Asta Olivia Nordenhof, der fik prisen i 2014, debuterede også i 2011, to år efter Ørntoft, men hov, det er jo 3 år før 2014, men OK, hun debuterede først LYRISK i 2013, 4 år efter Ørntoft. 

Jeg har selv været med til at give Ørntoft debutantprisen Munch-Christensens Kulturlegat i 2010, 6  år før han fik Rifbjergs debutantpris. Og i 2014, 2 år før han fik Rifbjergs Debutantpris, fik Ørntoft Michael Strunge-prisen, der tildeles en forfatter for hans bog nr. 2 (en pris Olga Ravn fik i 2015, 1 år før Ørntoft fik Rifbjergs Debutantpris). 

Og hvis så, ud over Tind, Kampmann og Nordenhof, ingen betydelige debutanter var debuteret siden 2009. Men det er blandt andre Amalie Smith, Jonas Rolsted, Cecilie Lind, Olga Ravn, Morten Chemnitz, Yahya Hassan, Daniel Dalgaard, Signe Gjessing (2014), Caspar Eric (2014), Lea Løppenthin (2014), Josefine Graakjær (2015), Rolf Sparre Johansson (2015) ... 

what helt ærligt gives?

lørdag den 29. november 2014

Øjnene skygger x 2

(til dig)

Lærerne har haft et møde. Topic: "Suzanne øjne" - det er lidt overdrevet, men i hvert fald er de blevet diskuterede. Jeg syens det er så latterligt og provincielt (....) De mennesker, hos hvem jeg enten stiger eller flader i deres agtelse pga. en bagatel som øjenmakeup er snæversynede og ikke værd at omgås mere end perifert til dagligbrug (...) Hvis det gode i mig (der er noget godt i alle mennesker) ikke kan skinne igennem p.g.a. en sort streg, så er vi så langt ude i tragedien at jeg selv a) må gå ud og grave mig ned, b), at folk dog må være kloge nok til at indse at den sorte streg ikke betyder noget i dette sorte tragedieagtige menneske exemplar. - Der findes nogle få mennesker - og deriblandt må jeg tilstå, at jeg indbefatter jer, som holder af mig uden så vel som med øjen make up, og dem ka' jeg også godt li'! dem kan jeg specielt li'!

- brev fra SB på kostskolen i Silkeborg til forældrene i Bangkok, citeret i Louise Zeuthens cool og klart skårne (og for en gangs skyld, i biografi-gamet, originale og post-alvidende) Krukke. En biografi om Suzanne Brøgger - den næstbedste bog af Brøgger, jeg har læst, efter Llambías' Kærlighedens veje & vildveje (se blogpost nedenfor))

Jeg spørger en kvinde i den toldfrie butik i lufthavnen om hun vil hjælpe mig med at vælge en øjenskygge, jeg vil gerne være klar hvis mit liv ændrer sig til det bedre. Hun studerer mit ansigt da hun har lagt på. "Til hverdagsbrug," siger hun. "Om aftenen skal du have en mørkere." Hun lægger på det andet øjenlåg også. "Du har glatte øjenlåg," siger hun. det er rart at få den slags konkrete ting at vide, nu ved jeg med sikkerhed det om mig selv.
  Da jeg sidder ved gaten ærgrer det mig at jeg kun købte den til hverdagsbrug, måske kan jeg smøre den tykt på om aftene. Forna mig står et par og holder i hånd. Jeg kan ikke lide når forelskede par stiller sig foran mig i en kø eller på en rulletrappe hvor jeg ikke kan slippe væk. der er lyd på når de kysser. Selvom det føles som om man elsker alle når man er forelsket, er det ikke sådan det ser ud. Jeg prøver at se om der er andre der rejser alene, men hver gang jeg får øje på en, kommer der nogen tilbage fra toilettet og sætter sig ved siden af.

- fra Sidsel Falsig Pedersens perlende depressive roman Hestens fødselsdag

mandag den 3. december 2012

Sidsel er DK's Lydia

Jeg har omsider læst Sidsel Falsig Pedersens fjerde bog (jeg ved, jeg har læst de to første novellesamlinger (begge omtalt i Generationsmaskinen (og hvem har stjålet Johnnies eksemplar!?)), men har en uklar dårlig samvittighed omkring novellesamling 3 og 4, er det bare fordi jeg ikke har læst nogen af dem, eller kun ikke nr. 4, mens jeg til gengæld skulle have anmeldt nr. 3, men ikke fik det gjort!?) og første roman (forlaget kalder stadig debuten en roman, det er den stadig ikke) Måske går det over; og sikke en fin, intens, såret tysthed, for ikke, apropos Jonas Rolsted, at sige kedsommelighed, stiliseret sitren, formaliseret forfrossenhed, og mest minder det mig faktisk om mesteren Lydia Davis, når hun er mindst skævt påhitsom og mest cool neurotisk, ikke mindst i hendes eneste ene roman The End of the Story, og tænk, hvis Nordisk Råd-juryren eller bare Montana-juryen have vovet at nominere denne genuint glødende kulde, men måske andre har modet!!?? Her begyndelsen på kapitlet "Myrer":

Han sidder op ad sengegavlen med puder i ryggen, han ser syg ud, han er bleg og sort rundt om øjnene. Jeg har åbnet døren ud til balkonen, luften er frisk derude, det er en dejlig morgen. Jeg var ude på gange i nat og trække cola til ham i automaten, han har spist de mavepiller jeg havde pakket, men vi enige om at jeg hellere må gå ud og købe nogle flere.
  "Her er myrer," siger han og slår sig på ankelen, " de er irriterende."
  "Ja, de har en lille koloni henne ved hullet i gulvet der." Jeg peger.
  "Hvad er det her for et sted?" siger han irriteret.
  "Det er svært at undgå myrer," siger jeg.
  "Måske skulle jeg have været med til at planlægge rejsen."
  "Jeg sidder helt stille og mærker hvor let det er ikke at svare igen, det vil jeg prøve at huske. Måske er det bare fordi han er syg og jeg har et projekt nu, jeg skal på apoteket, og jeg vil overraske ham og købe kanel til at strø ud ved myrerne, det ved jeg at de ikke kan lide.

Romanen (og/om parforholdet) som myretue (myrerne er røde, og det sner).