Viser opslag med etiketten Søren Fauli. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Søren Fauli. Vis alle opslag

lørdag den 15. februar 2014

3 iagttagelser i Frederiksberg Centret

1.
På reolen for Religion/filosofi i i Bog & Idé stod kun 2 bøger:
Plet får en lillesøster
&
Plet & dyrene på gården

2.
Skilt ved Louise Østergaards Ord:
Det er noget helt fantastisk over to bøger som taler sammen.
Ida Maj, kunde i Bog & Idé (har også læst Yahya Hassan)
- den ene bog trygler om at tale eller i det mindste blive anerkendt som samtalepartner med den anden bog, som imidlertid ikke kunne forholde sig mere overlegent rygvendt, det konstituerer vist ikke ligefrem samtale, vel, Ida?

3.
Selvopfyldende profeti:
I Fona kan Søren Faulis glimrende comeback-serie Déroute købes for 9.95.

fredag den 22. marts 2013

Drengenes udødelighed

Jeg har helt glemt at skrige til himlen af fuld hals om Søren Faulis og Bo hr. Hansens misantropiske og offensivt sjove mesterværk (og hvad Fauli angår - hovedværk) De skrigende halse, der i anledning af 20 års-jubilæet er kommet ud på dvd omsider (min dyrebare VHS ligger og samler støv oppe i sommerhuset; i sin tid sad jeg som mange andre i den første generation af kultdyrkere og så genudsendelsen på DR og grinte, så tårerne stod ud, som ellers aldrig, når jeg så DR) og i søndags blev filmen vist på et ægte lærred i Cinemateket, hvor vi sad og så den alleryderst til højre på første række, som var et udmærket sted at sidde, når det er en i forvejen radikalt fortegnet karikatur, man sidder og ser, og lad mig bare blive helt hysterisk og sammenligne med Don Quijote, lige så meget mere underholdende den er end alle ridderromanerne, den parodierer, lige så meget mere underholdende er De skrigende halse end 80'erne! Søren Fauli sagde i sin lille intro, at en komedie jo ikke skal være sjov på papiret, men i munden og kroppene på komediespillerne, og det er såre sandt, hvad De skrigende angår, der i kombi'en af det vildt skarpe manus og de skarpt vilde skuespillere triumferer, Søren Pilmark som Djarnis(drengen), Kristian Holm Joensen som Ronnie(drengen), Thomas Bo Larsen som Frank(drengen), og fordi de spiller så TYDELIGT, kan man komme til at glemme Martin Brygman som den følsomme opportunist og trommeslager Anders(drengen), hans onde grimasseringer til spejlet, der brat falder sammen til et lykkeligt smil, er ikke det mindst klassiske i dette perfekte stykke meta-punk.

(men hvorfor er Faulis NÆSTEN lige så geniale mini-doku-trilogi, Tvangsritualer, Forsmåelse og Supermaterialisme ikke med på dvd'en som ekstramateriale (og hvorfor er kun Tvangsritualer på YouTube, se nedenfor (og link herfra jo til 2. sæson af lige nus bedste og vigtigste komedieserie Girls, hvor Hannah også lider under tvangsritualer (håber Fauli ser Girls og får lyst til at være radikalt sjov igen!)?)? og hvornår kommer hr. Hansens og Faulis NÆSTEN lige så geniale komedieserie På pletten, med Peter Frödin som opsøgende lokalt-tv-journalist, på dvd?)

LÆS BO HR. HANSENS "DEN LANGE SMØRE OM DE SKRIGENDE" I KOMMENTARFELTET!