Viser opslag med etiketten Platform. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Platform. Vis alle opslag

mandag den 28. marts 2016

Holcks wilderness years: Flisetyveri!

17-åriges FARLIGT geniale debuter - Yahya Hassan & Vi må være som alt.

Yahya kom på Forfatterskolen, men viste sig ikke, solgte 100.000 og tog hjem til Aarhus og sidder nu i fængsel ...

Henrik havde gået på Borums kortvarige præ-Forfatterskole, solgte ikke en skid og fik knap nok anmeldelser og kom på Kunstakademiet og udgav ikke en ny bog i ti år; hans bidrag til Gyldendals generationsantologi Platform. Tekster og billeder fra '80 (der udkom i 1981 og som jeg åbenbart har indkøbt i 1985, 17 år gammel), redigeret af Søren Ulrik Thomsen, Synne Rifbjerg m.fl., består dels af poesi - frem for alt minimal-klassikeren:

                      jeg samler 1 sten op,
                og lar den falde i gråt vand,
                  jeg har forandret verden

                          jeg går over sneen
              føddernes aftryk ligger tilbage,
                  jeg har forandret verden

                    fordi jeg berører dig
bevæger du blikket 7 millimeter i min retning,
                  jeg har forandret verden

- og dels af billedkunst: Èn side dokumenterer, med fotos og et dokument, en aktion signeret "victor hall/henrik s. holck/ strøget (v nygade teatret) københavn/ 4,5 - 1980", hvor Hall og Holck tegnede hvide krydser på tre fliser, fjernede fliserne (straks eller et stykke tid efter?) og fik en regning på kr. 652,00 fra Stadsingeniørens Direktorat (via Københavns Politi) for "Istandsættelse af flisebelægning, opbrudt den 15. maj 1980"