Jo, det er!
Der er digtere, der rimeligt hurtigt (= 2 år) følger op (og lever op til) deres talentfulde debut, tre eksempler: Christina Hagen 2008/2010/2012, Lone Aburas 2009/11 og Amalie Smith 2010/12.
Men så er der digtere, der debuterede talentfuldt for 6-3 år siden, og som stadig lader værkvente på sig, og overfor dem vil jeg gerne tromme ganske sagte på mit armbåndsur med pegefingerneglen, dak, dak, dak:
Maja Lee Langvad: Find Holger Danske, 2006 (har omsider nye tekster med i de seneste numre af Den Blå Port og Hvedekorn, men vi vil have bog, Maja!)
Palle Sigsgaard: Glitrende støv danser, 2007 (hvor var det, han publicerede en villanelle (?) for et par år siden? (sikkert Maskinfabrikken) ellers intet, hvad med bare et halvt haiku et af dagene, Palle!)
Chresten Forsom: (uden titel), 2009 (udgav trafikkryds-afskriften MANHATTAN, 2011, og det er naturligvis i enhver forstand en værdig og ligeværdig opfølger, men jeg vil urimeligt OGSÅ have egenhændige digte, Chresten, i (nok så ryggesløs) bogform!)
Theis Ørntoft: Yeahsuiten, 2009 (uddrag af romanprojekt i forrige nummer af Victor B. Andersens Maskinfabrik, men uddrag er ikke bog, og jeg er bange for, at han bruger for meget tid på sit tvillingetalent, musikken, her er fx videoen til hans nye gruppe Plants' nye sang "Solar Dish", og den er såmænd da virkelig god, men det er jo ikke en bog, vel, ja, ikke engang en tekst, litteraturen vil have dig for sig selv, Theis:
!)
Gør jer umage bare en smule hurtigere, kæmpetalenter!
