Jeg læser PANOPTIKONBYGNINGEN for første gang

Den umådelige fryd, når man ser, nej, fikserer, nej LÆSER et stykke urbant påskrift (jf. Chresten Forsoms Manhattan) for første gang, selvom det har været der hele tiden, og bare fordi man står ved en fodgængerovergang og venter på, at det bliver grønt, og glaner op i den rigtige skæve vinkel omsider:

PANOPTIKONBYGNINGEN!

(selvom den grandiose, hjørnerundende påskrift ARBEJDERNES LANDSBANK klart er flottere, men den kender jeg kun alt for godt jo)