Kritisk anmeldelse af dagens konkretistiske forside på Politiken

Politikens forside i dag er et konkretistisk EU-afstemnings-digt af Olafur Elisasson bestående af 2 avissider: på side 1 står der

DIT

VI

side 2 er blank

og på side 3 står der så, placeret midt mellem DIT og VI

INDRE

og side 4 er også blank (mens side 5 er den rigtige avisforside)

så INDRE lige præcis kan anes bag side 1, hvis ikke man decideret holder side 1 (og 2...)  og 3 selvstændigt op mod lyset, så INDRE står kun en anelse svagere end DIT OG VI  -

- og rent konkretistisk-logisk giver det god mening, at INDRE er skjult fra side 1 på side 3, men egentlig, ifølge den konkretistiske logik, burde VI jo også være skjult eftersom det er et INDRE VI, men så ville man miste muligheden for 2 udsagn på 1 gang DIT// VI og DIT/ INDRE/ VI, der er jo imidlertid ikke noget synderligt betydningsforskudt spil mellem de 2 udsagn; en finere, men også mere subversiv - overfor fællesskabs-fantasmen (og HVIDHEDEN i fællesskabs-fantasmen, hey!) - løsning ville være, at der kun stod DIT (der så også kunne henvise til DIT og DAT) på side, 1, kun INDRE (der også kan være et substantiv smart nok) på side 3 og på side 5 (med en blank side 6) VI som det så mest og temmelig usynlige ord - eller, side 1: DIT/ side 3: INDRE/ side 5: M (ud for INDRE) (1000 på latin)/ side 7: VI (6 på latin). Det ville være det bedre og det SANDERE konkretistiske EU-afstemnings-digt:

DIT
      (INDRE)
((M))
(((VI)))

Somewhere inside the rainbow

I mine øjne har Aarhus altid været violet (som set gennem lilla pisregn, strimler er 70''er-fløjl fra himlen ned), så lige den farvelægning var ikke mere illuminerende end som så.

Men hvorfor er der ikke et katalog til den blidt, men radikalt (fordi jeg ikke fået ordentligt fået øje på ham før, og han syner højst betydelig(t)) øjenåbnende Mogens Gissel-udstilling, sikke et sirligt flaksende virvar (af nærvær))?:

(og kunstsamlerudstillingen gider jeg slet ikke nævne, der er alt for mange suveræne 60'er-Dalsgaarder, købt siden 80'erne, som allesammen mangler på mine alt for få og små vægge)

Blue Brabrand

Peter Laugesens versionering af Elvis Presleys "Blue Hawaii" i hans anmeldelse af Olafur Eliassons Your Rainbow Panorama i dagens Information:

Det irriterer jo en som mig, at de vestlige og sydlige bydele, Brabrand og Viby, lige nu er henvist til at tilbringe morgener, formiddage, middage, eftermiddage og aftener i blå toner, hvilket gør os, der bor der, lidt beskidte, lidt triste i det, sammenlignet med midt- og nordbyens varmere røde væsen.
Hvorfor drejer de farvede glasplader egentlig ikke rundt, eller hvorfor gør hele installationen det ikke? Det behøver ikke være nogen hurtig snurretur, selv om der da bestemt er tivoli i anlægget. Bare på årsbasis måske, som Jorden drejer om solen.